Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Den ultimative guide til online foredrag/webinar anden del: Programmer og udstyr

Den ultimative guide til online foredrag/webinar anden del: Programmer og udstyr

Tilbage til blog

8. september 2021

Dette blogindlæg er anden del af vores store guide Den ultimative guide til online foredrag/webinar. Du kan læse første del, der giver en introduktion og handler om programmer til streaming, lige HER.

Udstyr og programmer
Hos Zevio (samarbejdspartner, red.) kører vi HTTP-streaming og anbefaler at folk sender deres feeds til os via f.eks. Melon.app eller Streamyard – begge er gode, browser-baserede tv-studie, der ikke kræver alverden for at komme i gang. De kan begge sende i 1080p.

Vil du lave mere avancerede produktioner med mange kameraer, så skal du bruge programmer på din maskiner. Vi anbefaler Ecamm live til mac, eller vMiX eller Livestream studio til PC. Bemærk at som altid kommer flere muligheder med en mere stejl læringskurve.

Uanset om du bruger web-baserede programmer eller installerer noget på din maskine, vil du kunne invitere gæster med i dit program og snakke med dem i real-time. Det er først, når signalet forlader din maskine til bred distribution til seerne at forsinkelsen (som vi snakker om herover) vil opstå.

Med mere avancerede udsendelser opstår mere avancerede problemer. Hvis du vil ligne en million, så er det indbyggede kamera og mikrofon i din computer ikke godt nok. Men hvis du bruger et eksternt kamera og en ekstern mikrofon risikerer du at lyd og billede bliver forskudt i forhold til hinanden. Test altid inden du går live.

Det meste software og hardware vil give dig mulighed for at forsinke lyden med et antal millisekunder, så mund og lyd igen bliver synkront. Test altid inden du går live, og specielt hvis dit udstyr har været skilt ad og samlet igen.

Prioriter en god mikrofon, hvis du skal vælge mellem lyd og billede. Hvis dit indbyggede kamera giver ‘grynede’ billeder kan du – som regel – gøre dem meget skarpere ved at sørge for at rummer du sidder i er godt oplyst. Sæt gerne lyskilder klokken 2 og klokken 10, så du undgår at have tydelige skygger i ansigtet.

Lokation er vigtigt

Lokationen og rekvisitterne er en anden vigtig faktor. Lyset i rummet. Akustikken. Prøv at finde et rum uden ekko. Tæpper, planter, møbler er gode mod stående lydbølger i rummet. Er der et kryds i gulvet, så foredragsholderen ved, præcis hvor vedkommende skal placere sig? Skal der vises noget i baggrunden? En tavle? Et banner? Et skilt? Det menneskelige aspekt er også vigtigt. Tag derfor gerne en af deltagerne fra dit online webinar eller en af dine kollegaer med ind i rummet, så foredragsholderen har et menneskeligt ansigt at kigge på og formidle direkte til og ikke kun gennem en skærm. 

På selve dagen for det online webinar eller foredrag

Husk at tjekke alt teknik. Sørg for at foredragsholderen møder ind en halv times tid inden I går live. Hvis du sidder med live webinar derhjemme så husk en god lokation, og sørg for at husdyr eller familiemedlemmer er klar over, at du sender LIVE, så de ikke forstyrrer dig. Som arrangør skal du huske at tjekke forbindelsen til foredragsholdere, der sidder fysisk et andet sted, hvis afvikler/tekniker og foredragsholder ikke sidder det samme sted. 

Læs med i næste uge, hvor det handler om manus, indhold og markedsføring, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev lige HER og modtag den samlede guide helt gratis!

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.