Mindre kapabel og helt ude af sync med virkeligheden

Hvad lavede vi før, internettet kom? Brugte en uge på at vente på et brev? Og hvad lavede vi, mens vi ventede på brevet? Rigtig mange af os kan ikke længere huske, hvordan arbejdslivet så ud inden internettet. Andet end at det foregik i et andet tempo. En acceleration der har været støt stigende lige siden og ikke har tænkt sig at stoppe. Vi bliver dummere, hvis vi ikke træner vores hjerner og tvinger os til at tænke dybt. 

Med generativ AI er mange har mange af os fået nye sparringspartnere og fx en nem adgang til at få produceret nogle ret flotte slides. Jeg skal være den første til at indrømme, at det er en kæmpe lettelse, og det frigiver oceaner af tid, fordi jeg nu kan prompte min Copilot til at levere færdige slides, der passer perfekt i stil og tone og ydermere med det rette indhold. For dem af jer, der selv arbejder i en konsulentverden, så ved I, hvor lang tid det tager at lave flotte slides – men… for der er et men.

Vi må ikke stoppe med at tænke dybt, når AI er kompetent

Vi må ikke havne i cognitive offloading som dr. Graham Kenny og ph.d. Ganna Pogrebna, så fint beskriver det, når de advarer imod, at mennesker stopper med at tænke dybt, fordi AI agerer kompetent. Forskerne frygter, at de samlede kompetencer i en virksomhed bliver svækket, fordi vi i stigende grad bruger AI til at udarbejde analyser, diagnosticere problemer og foreslå løsninger uden nødvendigvis selv at forholde os til dem.

Måske har du selv prøvet at få kommentarer på et dokument fra en kollega, der er genereret af AI. Det kan være så langt og kryptisk formuleret, at du havde ønsket, I havde taget det over telefonen. Det har givetvis været lettere for afsenderen at kommentere, men lur mig om vedkommende kan huske sine egne kommentarer. Til gengæld har det forlænget dechifreringstiden hos modtageren. Hvis vi ikke tænker os om, så risikerer vi at miste evnen til at tænke selv og i stedet udvikler vi en farlig form for kognitiv dovenskab - en fælde vi faktisk alle sammen kan falde i. 

Der er ingen tvivl om, at gamle roller bliver udfordret, og i takt med, at vi skruer op for hastigheden, stiger performance-forventningerne. Flere ledere taler om AI som en kapabilitet – altså evnen til at benytte AI og integrere det i sit arbejde for dermed at arbejdere smartere og mere effektivt. Men samtidig er flere også opmærksomme på, at yngre medarbejdere kan få en svær indgang på jobmarkedet, fordi AI overtager juniorernes job, og hvordan skal juniorerne en dag udvikle sig til at blive seniorer?

De etablerede medarbejdere frygter, at unik erfaring og kompetence ikke længere vejer så tungt omkring bordet, og de stiller spørgsmål ved den måde, de har arbejdet på indtil nu. Fungerer den og er den stadig acceptabel? I den kontekst er imposter syndrome en helt naturlig respons.

Bliver jeg afsløret lige om lidt i ikke at kunne besidde mit job godt nok?

Bliver jeg set som langsom, mindre kapabel og helt ude af sync med virkeligheden? Ganske langsomt kan der opstå en kultur i vores virksomheder af, at nu sakker vi bagud og kan aldrig komme på omdrejningshøjde igen. 

Det kan også være, vi har kollegaer, der benytter AI i vildskab, men dækker over det, da de er bange for, at det bliver betragtet som ’snyd’. De frygter at miste offentlig anerkendelse eller oplevet værdi, fordi det ikke længere er deres egne løsninger, de benytter men AI-genererede løsninger. Det fostrer et eksistentielt spørgsmål, som handler om, hvilken del af ens værdi, der stadig er menneskelig.

Tag samtalen om den kultur, I vil have

Der er brug for, at vores ledere understøtter AI-udviklingen i vores organisationer på en sund måde, vi skal turde tage de svære samtaler om, hvilken kultur vi gerne vil skabe, og så skal vi stole på de menneskelige ressourcer, vi har ansat, og understøtte dem i deres arbejde.