Hos den nyere generation Z, der kommer på arbejdsmarked ses det, at de unge sætter nye krav til arbejdspladserne. Så hvad ska' der til for at skabe rammer som generation Z har gavn af, så både tryghed og engagement øges på arbejdspladsen?
Så småt er generation Z begyndt at træde ind på arbejdspladserne. Hvad betyder det så for det nye samfund? Ifølge DI afhænger det overordnet om spørgsmålet: Er det okay at begå fejl? 78% af unge mellem 15-25 år sætter netop dette spørgsmål: Både til sig selv og arbejdspladserne. De unge kan have større krav til frihed og fleksibilitet, og vigtigst af det hele: forståelse. Så.. hvad gør man i den situation, og hvordan skal det håndteres? Lad os se på det.
Motivation og engagement på arbejdspladsen forstås i forlængelse af:
Generation Z defineres i aldersgruppen fra 1997-2012, og det er generationen som sætter krav til mere åbenhed, tryghed og mening på arbejdspladsen. En undersøgelse udført af UNG2026 viser, at 78% af unge ønsker, at der skal være mere plads til at begå fejl. Det indebærer, at der er mere frihed til at udføre sit arbejde. Når de unge først tør fejle, kan det samtidigt skabe bedre resultater. For idet der skabes et plads til rum, medfører det udvikling. Hvad er kernen i den udvikling som skaber mening? = motivation.
Er det her egentlig det, jeg ledte efter?
Ønsker I et foredrag der giver indblik i hvordan man udvikler et lederskab, der handler om ansvar, mening og bæredygtighed? Et foredrag med Rasmus Kragh giver jer konkrete perspektiver, der muliggør forståelsen bag drivkraften.
Så hvad skal der til for at turde at fejle? Det hele har rod i at medarbejderne føler sig set: Ikke bare set eller hørt men respekteret.
Det fundamentale byggesten for arbejdspladsen bygger på psykologisk tryghed. Så hvad indebærer det? Ifølge BFA begynder den psykologiske tryghed idet mennesket føler sig godt tilpas, der hvor det befinder sig. At man tør tale om fejl, tvivl, usikkerhed og stille spørgsmål: uden frygt for hvad de andre tænker. Et sted, hvor der ikke bliver dømt. Men arbejdet i fællesskab for at nå i mål.
Nogle kan misforstå forskellen på psykologisk tryghed og tillid. Så hvad er forskellen? Man kan stole på en person, uden at have en tryg forbindelse til dem. Det er det som kaldes: "Blind tillid", der betyder, at man stoler blindt på et andet menneske, fordi det spiller en bestemt rolle i samfundet. Man har ikke nødvendigvis en personlig forbindelse til dem. Et eksempel kan være, hvis man lige har skiftet læge, og endnu ikke har dannet psykologisk tryghed til lægen. Sådan relation opbygges gennem tid, og bygger på troværdighed og åbenhed.
Alting handler om indstilling
Søren Holmgren, der er ekspert i motivation, italesætter hvordan psykologisk tryghed kommer til udtryk gennem opbygning af relationer.
I året 2009 udgav Søren Holmgren bogen: "Blind tillid". Blandt bogens kapitler deler han sin livshistorie og de værktøjer, der har hjulpet ham til succes i både privatlivet og arbejdslivet. Denne er en inspiration for alle dem, der ønsker at overvinde modgang i livet.
Det ses klart, at nye perspektiver allerede medvirker til fremtidens arbejdsliv. Så hvordan skal vi jonglere det hele uden at tabe overblik? Da generation Z skaber nye krav og forventninger til arbejdsmarked, kræver det et gensidigt samarbejde. De unge drives i høj grad af de danske værdier, der bygger på frihed, men ønsker også selvbestemmelse. Det flade hierarki i Danmark muliggør netop, at de unge har mulighed for at bidrage med input. På sådan måde bliver de en del af udviklingen.
Selvom der bør være plads til sjov, handler det ikke bare om at klappe og grine af alt forklarer Rikke Høgsted. Det påpeges, at psykologisk tryghed kan misforstås på flere måder. Essensen er, at være bevidst i sine valg, som vil øge trygheden i gruppen hvor man befinder sig.
Den danske arbejdskultur kan forstås i forlængelse af: fleksibilitet, refleksion og gensidig forståelse.
Konsensus mellem medarbejder og arbejdsgiver spiller dermed en betydelig rolle. Der er to lag. Det formelle og uformelle samarbejde. Det formelle kommer til udtryk gennem regler og rammer, som arbejdspladsen bygger på. Hvorimod det uformelle befinder sig i samtaler, samarbejde og fleksibilitet. Grundet evnen til, at Danmark fungerer som det gør, er netop fordi, det bygger på disse værdier. Gang på gang viser Danmark sig for at være en stærkere og en mere handlekraftig aktør på trods af spændinger.
Hvordan kan noget, der ikke burde kunne flyve, alligevel holde sig i luften?
Ønsker I et foredrag der spænder over brede politiske emner fra Folketinget til Europa-Parlamentet? Med sin erfaring som partistifter og partiformand, forklarer Anders Samuelsen hvordan Danmark stadigvæk er en betydelig aktør.
Den digitale side spiller betydelig rolle i den globale verden, hvor emner som geopolitik, sikkerhed og internationale relationer kommer ind i billedet. Som den nye generation træder ind i billedet, kan der både være fordele og ulemper. Fordelen er, når generationen er bevidste, tager ansvar, snakker højt om det som betyder, og kæmper for et samlet Danmark. Så hvordan møder vi den første digitale generation på deres banehalvdel?
Er Generation Z virkelig digitale navigatører – eller noget mere?
Vil I høre mere om, hvor generation "Digital Wise" befinder sig i dette landskab, og hvordan vi skal følge med den digitale udvikling? Et foredrag med Lykke Møller Kristensen giver dig konkrete perspektiver på følgende.
Vil I høre mere om hvordan udviklingen af den nye generation spiller rolle i samfundet? Her kan du få indblik i flere personlige historier, der byder jer ind i en ny verden præget af digitalisering, motivation, engagement, arbejdsglæde og trivsel.
Hos Athenas kan I booke foredrag om generation Z med eksperter, der giver konkrete værktøjer til at skabe engagement og arbejdsglæde.