De unge gider ikke vores ”lorte-hamsterhjuls arbejdsliv fra 8-16”

Mellem selvtillid, sårbarhed og ønsket om balance

For mange unge handler livet om at præstere perfekt, konstant at sammenligne sig med andre og undgå at fejle. Samtidig ønsker de allerede fra dag ét en fast karriereplan, og de drømmer om hurtigt at stige i graderne på arbejdspladsen. Det er et paradoks, at de unge er fyldt med selvtillid og samtidig er sårbare. Derfor skal de dygtige ledere lære dem at præstere på en sund måde, men også vise dem, hvordan man lærer ”langsomt” og ikke frygter fejlene på arbejdspladsen. Det viser interviews i bogen UNG OG PERFEKT.

De unge står over for et hidtil uset præstationspres, samtidig med at de udfordrer vores traditionelle måde at arbejde på. De vil ikke nødvendigvis have vores:

... som en tidligere kollegas søn så fint beskrev det. 

De vil have et liv i balance med både karriere, familie og hobby, og de sælger ikke sig selv for billigt. Samtidig er de vokset op i en digital tidsalder, hvor næsten alt dokumenteres online, og hvor tilstedeværelsen på sociale medier ofte bliver lig med eksistens. De stiller ikke kun spørgsmål til de krav, de møder, men også ved hele den arbejds- og livskultur, de er en del af. Hvor vi først fandt os i dårlige ledere og et råddent arbejdsklima, så står unge i dag mere op for sig selv, men samtidig er de også sårbare og virkelig bange for at fejle. 

Hvorfor? Fordi de unges succes og identitet ikke længere kun bliver vurderet blandt de nærmeste venner i idrætsforeningen, men i forhold til mennesker, de aldrig har mødt på tværs af hele verden. Med teknologien er det muligt altid at være på – 24/7. Det skaber et stort pres, for er du ikke på, eksisterer du ikke. Præstationspresset tager de med ud i virksomheden, og mange ledere står over for unge, der forventer en karriereplan dag 1. Unge der efterspørger fleksibilitet i deres arbejdsliv, og som ikke nødvendigvis lige bider til bolle over for de opgaver, de bliver stillet. Dét udfordrer nutidens ledelse. 

Frygten for fejl fylder mere end lysten til at lykkes

Præstationspresset starter tidligt i livet. Allerede i børnehaven testes børn i deres færdigheder, og en test afgør, om Alma kan rykke fra grøn til blå stue. Inden de overhovedet træder ind i skolesystemet, skal de vurderes og evalueres. Dette mønster gentager sig gennem hele skole- og uddannelsestiden, hvor test og karakterer bliver den faste følgesvend. Karaktergennemsnittene styrer de unges fremtid, og mange opfatter perfekte karakterer som en nødvendighed for at opnå et godt liv.

Konstant evaluering og besættelse af perfekte præstationer

Den konstante evaluering har skabt et mindset hos flere unge, hvor præstationen bliver en besættelse. De skal hele tiden gøre det bedre end sidste gang – det skal gå hurtigere, være mere effektivt og samtidig helst være fejlfrit. Frygten for at fejle fylder meget blandt unge. Kravene føles større, og konsekvenserne af at fejle opleves som langt mere alvorlige end tidligere.

Flere af de ledere, jeg har interviewet, oplever derfor unge medarbejdere, der er tilbageholdende med at tage chancer og eksperimentere. De unge vælger ofte den sikre vej af frygt for at træde forkert, og det påvirker deres lyst til at forsøge, være nysgerrige og undersøgende, hvis vi ikke er opmærksomme på det. 

Et opgør med nulfejlskulturen

Vi har brug for en kultur, hvor eksperimenter og fejl ses som naturlige trin på vejen til læring og udvikling. Når frygten for fejl dominerer, hæmmer det innovation og vækst i organisationer. Det er derfor nødvendigt at skabe arbejdsmiljøer, hvor der er plads til at træde ved siden af og lære af sine erfaringer.

Samtidig har de unge brug for, at ledere viser deres sårbarhed, at det er okay at fejle, og at ledere selv fortæller om de fejl, de har begået undervejs i deres karriere. 

Når de unge træder ind på arbejdsmarkedet, oplever de, at præstationspresset ikke kun begrænser sig til uddannelsessystemet. Tempoet i arbejdslivet accelererer, og kravene bliver kun større. Det forventes, at man præsterer på flere fronter – både professionelt og privat. Samtidig skal man dyrke sociale relationer, have tid til hobbyer, frivilligt arbejde og være tilgængelig online. Mange unge oplever derfor, at uanset hvor meget de gør, er det aldrig nok. De er konstant i konkurrence, ikke kun med kollegaer og studiekammerater, men med sig selv og med verden omkring dem.

Ledere skal hjælpe med at skrælle ind til benet

Den etablerede generation skal vise en anden vej. Vi kan ikke være perfekte på alle arenaer, og vi bliver nødt til at hjælpe de unge med at skrælle ind til benet og finde ud af, hvad der virkeligt motiverer dem. Unge har brug for miljøer, hvor de føler sig set og hørt, men de har også brug for at lære, hvordan man kan dvæle ved opgaverne, reflektere og lære langsomt – selvom vi skal præstere hver eneste dag.

Flere af de ledere, jeg har talt med, ser ikke nødvendigvis en kæmpe kløft mellem de yngre og ældre generationer på arbejdsmarkedet. Men de oplever unge, der er mere usikre på, hvad der virkelig driver og motiverer dem. Her er det nødvendigt at finde ind til den virkelige passion. Noget man ikke er blevet opdraget til at svare, eller har lært af dine forældre omkring succes. Noget man ikke ser, der giver prestige hos venner eller i den nærmeste omgangskreds, men noget der er ”dig”. 

Det kræver, at unge har en tæt relation til deres leder. Jo tættere sparringspartner man har, jo mere ærlig tør man være. Som en ung jeg har interviewet, sagde:

Ønsker vi at kunne tiltrække og engagere unge i arbejdslivet, så skal vi som ledere arbejde på at skabe en sund kultur. Flere og flere unge begynder at sige fra og stå op for sig selv. De finder sig ikke i det samme, som den etablerede generation har fundet sig i. Unge forlader arbejdspladser, hvis de ikke føler sig mødt eller forstået, eller hvis kulturen føles usund. 

Unge gider ikke dårlige chefer

De unge er bevidste om deres egne grænser og er ikke bange for at sige fra, hvis de ikke føler, at deres værdier bliver respekteret. De finder sig ikke i dårligt arbejdsmiljø, en ringe leder eller en skidt omgangstone, og de vil heller ikke nødvendigvis arbejde solen sort for at stige i graderne. Det kan vi som etableret generation på arbejdsmarkedet lære af. 

Samtidig kan vi som etableret generation være en modvægt og skabe balance i de unges liv. De skal ikke nødvendigvis have karriereplanen klar dag 1. Vi kan give dem indflydelse og medbestemmelse men vi kan også støtte dem, når de er sårbare. I YouSee har de ansat en businesscoach, som har tavshedspligt og som taler kvit og frit med de unge, der har lyst til at drøfte udfordringer, de står med. Det kan både være i arbejdslivet og i privatlivet. 

Ønsker vi at gøre op med den fremherskende præstationskultur, må vi derfor også være villige til at ændre på de strukturer, der fremmer den kultur. Hastighed og effektivitet er blevet kerneværdier i vores samfund, men hvis vi ikke skaber rum for tid til refleksion og læring, risikerer vi at miste de unge i processen. Og her skal fremtidens leder altså gå forrest.

Vi skal skabe plads til fejl og nysgerrighed

Det er op til os som samfund at skabe en fremtid, hvor præstation og hastighed ikke er de eneste målestokke for succes. Vi må investere i at skabe arbejdskulturer, hvor unge har mulighed for at udfolde sig og lære af deres fejl, og hvor der er plads til at eksperimentere uden frygt. Kun på den måde kan vi sikre, at de unge trives og bidrager til samfundet på en sund og bæredygtig måde. Det kræver, at vi bruger vores nysgerrighed og mindre af vores fordomsfuldhed. Når vi er tæt på at konstatere og konkludere, så skal vi stille endnu flere åbne spørgsmål som ”Hvorfor mon vedkommende handler sådan?”, ”Hvad kan være bevæggrunden for den holdning?” eller ”Kan der være andre måder at se tingene på?”.