Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover2

Sæt fokus på forandringer med Skandinaviens vanebryder nr. 1

Torben Wiese

Torben Wiese

Ekspert i adfærd og vaner.

Forespørg nemt på pris og dato

4.5 ud af 5 stjerner

"Jeg synes Torben var både engageret og sjov. Det var en fornøjelse. vi havde jo selv sat det til kun 1 time, men det kunne sagtens have varet længere."

Hanne Køhlert - HK Se alle referencer

Et foredrag med Torben Wiese giver jer:

  • Et humørfyldt og energisk foredrag om vigtigheden af forandringer og om at være forandringsskabende
  • Den perfekte start på dagen, igangsættende energi efter frokost eller en opsummerende og energisk afslutning på jeres arrangement
  • Et målrettet og skræddersyet foredrag med udgangspunkt i netop jeres situation samt jeres ønsker og krav så det hele rammer helt rigtigt
Uforpligtende forespørgsel på Torben Wiese

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Torben

Lecture icon

Foredrag

Video icon

Video

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Forespørg nemt på pris og dato

Torben Wiese er Skandinaviens vanebryder nr. 1 og er flere gange blevet udvalgt til at være blandt de mest motiverende talere i Danmark. Torben er kendt for sin direkte, humørfyldte og energiske form, der får alle med. 

Et foredrag med Torben Wiese giver jer:

  • Et humørfyldt og energisk foredrag om vigtigheden af forandringer og om at være forandringsskabende
  • Den perfekte start på dagen, igangsættende energi efter frokost eller en opsummerende og energisk afslutning på jeres arrangement
  • Et målrettet og skræddersyet foredrag med udgangspunkt i netop jeres situation samt jeres ønsker og krav så det hele rammer helt rigtigt

Gode vaner og arbejdsglæde

Torben har i mange år været en central og efterspurgt foredragsholder i Danmark. Hans skarpe og humoristiske foredrag om vaner og arbejdsglæde får altid gode evalueringer fra deltagerne. Han målretter altid sine foredrag til jeres arrangement og jeres ønsker, og er fast ledelsesrådgiver på Jyllandsposten og epn.dk.

Torben Wiese er forfatter til bestsellerbøgerne “Bryd vanerne og nå dine mål” og “Bøj fisken mens den er frisk”. Derudover står han bag ledelsesværktøjet Workshops®. Via undervisning, foredrag og workshops har Torben Wiese motiveret og udviklet mere end 200.000 ledere og medarbejdere og herigennem hjulpet nogle af Danmark samt Europas største virksomheder med at nå endnu højere mål.

Torben står også bag Vanebryderuddannelsen® og konferencen ”Vanebryderdagen”. Her uddeler han hvert år Vanebryderprisen®, der er givet til bl.a. Ulrik Wilbek, LEGO Koncernen, NOMA ejer Rene Redzepi og Caroline Wozniacki.

Torben Wieses foredrag tilpasses altid 100% til netop jeres møde, situation og ønsker og I har altid grundig kontakt – og i god tid – inden selve dagen for hans indlæg, så alt rammer helt plet.

Book Torben Wiese til jeres næste mindeværdig event og bliv klogere på hvordan I kan ændre jeres vaner samt få værktøjer til mere arbejdsglæde i jeres organisation.

Se foredrag med Torben Wiese
Torben Wiese foredrag

Jeg arbejder hjemmefra i dag - sammenhold og arbejdsglæde på den hybride arbejdsplads

I vores moderne arbejdsliv har vi taget det fleksible og hybride arbejdsliv til os med åbne arme og har omfavnet de utallige nye muligheder, det bringer med sig. Men vi forstår også, at dette skift kan udfordre vores evne til at opretholde sammenholdet, trivslen og følelsen af at høre til på arbejdspladsen.

Torben vil hjælpe jer  med at forstå og mestre de sociale dynamikker, der påvirker vores arbejdsglæde og samarbejde, især når I arbejder sammen online og offline. Foredraget handler også om, hvordan I kan opfylde jeres sociale behov som mennesker og hvordan reduceret fysisk kontakt kan påvirke jeres psykologisk tryghed? Torben viser jer også, hvordan I skaber en sund balance mellem arbejde og hjemmearbejde – og hvordan I undgår, at falde i dårlige online vaner og i stedet styrke jeres digitale kommunikation? Derudover guider han jer til at give og modtage feedback, selv når vi ikke er fysisk sammen.

Dette foredrag giver jer et fælles og nuanceret billede af både fordele og ulemper ved det hybride arbejdsliv og udstyrer jer med værktøjer til at styrke samhørighed og arbejdsglæde, uanset om I arbejder hjemmefra eller på kontoret.

Hvis I ønsker at gå endnu dybere, tilbyder vi også denne session som en workshop med praktiske øvelser og opgaver, hvor vi skræddersyr indholdet til jeres organisations unikke situation og behov.

Før vores foredrag eller workshop tager Torben altid tid til en personlig samtale med jer, hvor I diskuterer dine specifikke mål, ønsker og krav, så indholdet lever op til alle forventninger.

Book jeres foredrag med Torben Wiese i dag, og lad os sammen skabe en endnu bedre arbejdspladsoplevelse for jer og jeres team!

Torben Weise

Sund med vilje og vanetænkning

Det går den gale vej med danskernes sundhed både privat og i arbejdstiden. Stress, overvægt og søvnproblemer er stigende, og det mentale helbred er faldende.

Dette har ud over de personlige omkostninger, også stor indflydelse på den energi den enkelte bidrager med på arbejdspladsen ligesom sygefravær, iderigdom og motivationen påvirkes.

Som arbejdsplads bør vi spørge os selv, hvordan vi medvirker til mental og fysisk sundhed i arbejdstiden, og se på de muligheder der ligger i hver dag at sende medarbejderne sundere hjem, end da de kom om morgenen?

I dette inspirerende foredrag med Torben Wiese opnår I en fælles holdning til værdien af, at være mentalt og fysisk sund, til hvordan I kan få sundheden ind i hverdagen, og måske gentænke hvad sundhed er hos den enkelte og hos jer.

I får desuden svar på, hvad er mental sundhed? Kan man sætte mål for glæde? Hvordan man på én gang kan reducere stress og øge nærværet? Hvordan spiser I hinanden sundere? Hvad er de tre områder for sundhed – og hvordan sætter man sig sundhedsmål – og når dem? Torben vil gøre jer klogere på den nyeste sundhedsforskning – og hvordan man bryder de usunde vaner – personligt og sammen.

Desuden får I inspiration og værktøjer til at beslutte hvilke sunde vaner I ønsker at bevare, og hvilke nye vaner I ønsker at indføre. Hvilke begrænsende vaner ønsker I at reducere eller fjerne – og hvordan får man andre med på forandringer?

Torben giver jer fælles ideer og redskaber til at passe godt på hinanden, påvirke jeres sundhedsimage og til at skabe det sundeste arbejdsmiljø.

Kan også gennemføres som workshop

Torben Wiese foredrag

Bryd vanen og nå dine mål

Få svar på, hvordan forandring øver indflydelse på jeres muligheder, hvad en vane er, og hvorfor hjernen elsker vaner. Hør også, hvordan I kan nå større mål ved at fokusere på vaner. Hvad er forskellen på at være forandringsparat, forandringsvillig og forandringsskabende? Vaner og vigtigheden i at tænke nyt sættes i dette foredrag af Torben Wiese på dagsordenen på en måde, så alle er med.

Torben Wiese foredrag

Bøj fisken, mens den er frisk

Udtrykket er fra Tanzania, og er navnet på Torben Wieses nye bog. Når stammen er ude at fiske, bøjer de fisken med det samme, så halen danner en krog og fisken kan transporteres hængende på et spyd – venter man, så knækker fisken. I foredraget får I en fælles oplevelse af, hvad der kræves i dag for at leve, overleve og ikke mindst vinde, i stigende konkurrence med stadigt mere kræsne kunder og borgere.

Alle går fra mødet med motivation, glæde, følelsen af sammenhold – og en forståelse for hvad “bøj fisken” står for i netop jeres firma, og hvordan den fælles tankegang vil føre jer videre til næste niveau.

Torben Wiese foredrag

Trivsel, arbejdsglæde og vaner

Glade medarbejdere er altafgørende – for både indsatsen og resultatet. Arbejdsglæden og medarbejderens trivsel er faktisk jeres største konkurrenceparameter. Glade medarbejdere har mere selvtillid, får flere gode ideer, har færre sygedage og lægger med glæde en stor indsats på arbejdspladsen. Det er noget der mærkes på bundlinjen. Torben Weise vil bruge jeres egne værdier, imagemålsætning og aktuelle situation til at give jer den ønskede effekt af foredraget.

Med høj energi og mange gode grin giver en af Danmarks bedste foredragsholdere jer konkrete eksempler, værktøjer og ideer hvordan I gratis kan skabe daglig arbejdsglæde fra i dag af.

Torben Wiese foredrag

Giv værdierne et vanetjek

På de fleste moderne arbejdspladser har man i dag et sæt veldefinerede værdier. Det er imidlertid ikke nok at have værdier, hvis de ikke er implementeret i hverdagen. Derfor er det vigtigt med vaner der dagligt, inddrager værdierne og så at sige får dem til at leve.

I dette foredrag sætter Torben Wiese fokus på hvilke vaner I har i dag, og hvilke vaner ønsker I at have fremover, hvorfor værdier er vigtige for jer set fra et konkurrenceperspektiv, hvordan de rigtige værdier øger produktiviteten og reducerer sygefraværet, og hvorfor det er vigtigt at andre forstår jeres værdier. I vil efter foredraget være bedre til at skille jer ud i mængden med jeres værdier, tiltrække de bedste nye medarbejdere, give jeres kunder lyst til at handle med jer, opnå større arbejdsglæde og samarbejde og gøre værdier til gode vaner.

Torben Wiese foredrag

Disruption, forandringer og vaner

7 hemmeligheder afgør, om I får succes med disruption og forstyrrelser, samt undgår den paranoide organisation. Konsulenternes nuværende modeord som mange hader og få forstår. Disruption betyder forstyrrelse og i øjeblikket er der meget fokus på den elektroniske forstyrrelse. Men disruption hos jer kan I lige så godt smile til kunderne (igen), droppe den automatiske telefonsluse og at gribe en kollega i at gøre noget rigtigt.

Forandring er en af tidens største udfordringer – for virksomheder, teams, ledere og medarbejdere. Hvordan bliver I forandringsparate og endda forandringsskabende? Hvordan holder I tempo. og ikke bliver langsomme, fordi I hviler for meget i de kendte og trygge vaner?

Torben Wiese underholder med energi, inspiration og motivation, når han giver sine bud på, hvordan man bryder vanerne og give sin organisation et skub frem. Han afslører også de 7 hemmeligheder til at lykkedes med disruption og dermed undgå den paranoide organisation.

Torben Wiese foredrag

Kendskab giver venskab

Hvem giver I ansvaret for på jeres arbejdsglæde? Og er I en glædes-yder – eller en glædes-nyder? Ideelt set er begge ting med i en travl hverdag, med kolleger der også er travle kan det være svært at huske at fejre. Desuden er alle kolleger ikke altid foretrukne og dette påvirker også både motivation, energi, lyst og mod.

I foredraget sættes der fokus på samarbejdsvaner, på hvordan I opfatter andre – og på hvordan de måske opfatter jer. I går gladere fra foredraget end da I kom, og med en fælles erklæring på at alle vil gribe hinanden i at gøre noget rigtigt.

Torben Wiese foredrag

Jeg vil gerne tale med din chef, tak

Når alle kan levere det samme produkt, og til samme priser hvem skal kunden så vælge? Den gode, ensartede og tilstrækkelige service er altafgørende for om netop I vinder kampen om kunderne. Men hvad er service og hvad er god service? – og hvordan I kan yde en god service selv sidst på dagen efter en lang dag med masser af opkald og møder?

Er vi ikke fokuserede, kommer der en risiko for, at vi ekspederer kunderne i stedet for at betjene dem, og dette mærker kunden med det samme. Hvilke vaner giver god service, og hvilke vaner er dårlig service – hos netop jer? I opnår en fælles holdning, nye værktøjer og de rette vaner til at tiltrække og bevare kunderne – og uden at det koster ekstra. Service er afgørende for hvor kunderne handler. Få nye kunder og bevar de gamle med fælles gode servicevaner.

Torben Wiese foredrag

Robusthed, vaner og forandringer

Robuste ledere og medarbejdere er eftertragtede på arbejdsmarkedet, fordi de kan klare mere. Desværre hænger de ikke på træerne, men alle der ønsker det, kan blive mere robuste. Er I robuste? Det spørgsmål kan I godt forberede jer på at tage stilling til. Arbejdspladser ønsker nemlig i stigende grad mentalt robuste medarbejdere, der kan klare mere – både individuelt og kollektivt. Samtidig vil medarbejdere også gerne være et sted, der hjælper dem til at være robuste, og klare både livet samt jobbet godt. Hvad er robusthed, hvordan bliver vi det selv og hvad kan ledelsen gøre?

Det er nemt at føle sig robust, når alt er kendt og intet forandres, men i dag forandres alt konstant, og så skal vi pludselig være robuste i det ukendte. Ledere og medarbejdere, som er robuste er eftertragtede, fordi de har færre sygedage, går sjældent ned med stress, håndterer forandringer bedre og er mere produktive. Desværre hænger robuste mennesker ikke på træerne, og i både offentlige samt i private organisationer, ser vi flere og flere tegn på øget stress, manglende motivation og mindre forståelse for at den ene forandring følger den anden. Den gode nyhed er, at alle der ønsker det, kan blive mere robuste, og at ledere og arbejdspladser, der har robusthed som mål og ønske, kan opstille rammer og indarbejde vaner, der både individuelt og kollektivt gør den enkelte medarbejder, teamet og hele organisationen mere robust og herigennem medvirker til at målene nås.

Torben Wiese foredrag

Vaner, stress og arbejdsglæde

Næsten hver dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress. Ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020, og er en stadig voksende folkesygdom. Det er triste tal, men meget kan gøres. Som med mange andre sygdomme er forebyggelse den bedste kur. Når I har været til dette foredrag, har I sammen taget et vigtigt skridt i retningen, af at kunne forebygge og behandle stress på jeres arbejdsplads.

Gennem foredraget lærer I, hvordan I kan være nærværende, selvom I har travlt. For når I formår at være tilstede i nuet, opstår der en sammenhæng mellem jeres tanker og følelser. Når I er tilstede i nuet, er I mere effektive, mindre stressede og har en større arbejdsglæde. Det lyder måske svært, men det er det ikke med Torben Wiese ved hånden.

Torben Wiese foredrag

Moderator, ordstyrer og konferencier

Mangler I en energisk og rutineret ordstyrer, moderator eller konferencier til jeres næste event? Så er Torben Wiese et oplagt bud.
Før mødet/konferencen taler Torben Wiese med ledelsen og de mødeansvarlige, og sætter sig ind i deres mål, ønsker og krav. Han tager en grundig snak med de enkelte talere, og forstår deres indlæg inden mødet, så han kan præsentere dem engageret, korrekt og motiverende ved en debat eller lignende.

Undervejs får Torben Wiese jeres gæster til, at smile og grine med det samme, så de slapper af, og er åbne over for resten af programmet. Torben Wiese sørger kort sagt for god energi dagen igennem – også efter frokost.

Torben Wiese er skarp til at holde tidsplaner, og holder løbende kontakt med ledelsen undervejs.

Torben Wiese kan som ordstyrer, moderator og konferencier holde indlæg og løfte stemningen, binde dagens indlæg sammen, opsummere og sende folk afsted med en lyst, motivation, energi og forståelse for at gå hjem og eksekvere.

Torben Wiese video

Foredrag med Torben Wiese

Torben Wiese video

Foredrag med Torben Wiese

Se foredrag med Torben Wiese

Referencer

Stor fornøjelse. En levende og opmærksom indlægsholder, der leverer sine budskaber på en fantastisk god og underholdende måde.

Jan Matthiesen

Dansk Rengøringsteknisk Forening

Torben Wiese forstod at ramme vores behov helt perfekt.

Jeanett Beckmann

Fredericia Kommune

Det var super inspirerende og brugbart. Torben Wiese formåede i den grad at formidle sine budskaber på en sjov og underholdende måde. Dejligt når smil og latter næsten ingen ende vil tage. :-)

Rita Svendsen

Aalborg Universitet, Institut for Planlægning

Det levede fuldt op til forventninger. Det var godt Torben og jeg fik snakket inden og Torben var meget god til at få sit oplæg og pointer lagt rigtigt i forhold til publikum og til det vi gerne ville have ud af det.

Fritz Ganzhorn

Søfartens Ledere

Underholdende, spot-on samt gav folk noget at tænke over.

Iben Christensen

Danfoss

Torben var god til at ramme målgruppen og tilpasse foredraget efter vores ønsker.

Vibeke Vinther-Schou

Per Aarsleff A/S

Glad, humoristisk, gode pointer. Der kunne god være lidt mere teoretisk dybde iblandet.

Inge Pinholt

Hospitalsenhed Midt

Jeg synes Torben var både engageret og sjov det var en fornøjelse. vi have jo selv sat det til kun 1 time, men det kunne sagtens have varet længere.

Hanne Køhlert

HK

Torben var god til at sætte sig ind i vores ønsker og målrette foredraget med inddragelse af deltagerne.

Gert Gerber

Office Supplies Denmark A/S

Torben vra rigtig god som vores åbningsindlæg. God stemning. Hele salen grinte og fik god energi til dagen.

Charlotte Sander

IKA

Et foredrag hvor Torben Wiese havde taget vores "virksomhedsbriller" på, hvilket gjorde det nærværende og samtidig med en snært af humor.

Helle Fischer

Stena Recycling

Torben leverede varen - med pondus og en stor portion humor.

Helge Padegaard

Erhvevskontakten, Svendborg Kommune

Tack för din insats på vår regionchefskonferens förra veckan. Det är alltid en utmaning att avsluta en lång konferens på ett energiskt sätt – det lyckades du väldigt bra med! Under konferensens två dagar hade vi mycket fokus på ledarskap, förändring och vanor. Ditt pass passade väldigt bra in tillsammans med de övriga – och innehöll både humor, allvar och flera viktiga tankeställare. Än en gång, stort tack.

Mattias Johansson

Bravida

Meget levende og inspirerende foredrag.

Hanne Elsner

Fuglebjerg Kistefabrik

Energisk og humoristisk foredrag.

Helle Stavø

Vejle Sygehus

Det var lige det vi havde brug for. En forstyrrelse i og af vores vaner.

Bjørn Haldur

Svend Gønge-skolen

God afklaring og kalibrering inden foredraget. Foredraget var nærværende, relevant og humoristisk samt leveret med god fornemmelse og kontakt til deltagerne

Anders Mogensen

DLG

I had some chats with people in the audience during the day, and they were all very positive. Torben succeeded to warm them up and inspire them for active workshops even though it was the start of the morning after a long day and evening before .

Dorota Seweryniak

Vattenfall IT Services Poland Sp. zo.o.

Super godt foredrag, der ramte helt plet. Underholdende og alligevel med stof til eftertanke. Meget tilfreds.

Anne Mette Kousholt

CBRE Teknisk servicepartner A/S

Föredraget var utmärkt med relevanta övningar och underhållande med mycket skratt. Jag rekommenderar gärna Torben Wiese till andra företag.

Katarina Svensson

Vattenfall

The lecture was excellent with relevant exercises and entertaining with lots of laughs. I would be happy to recommend Torben Wiese to other companies.

Katarina Svensson

Vattenfall

Torben Wiese kan varmt anbefales. Han er humoristisk, spændende og underholdende. Vi fik brugt alle vores lattermuskler i ansigt og maveregion. Stor klapsalve til Torben herfra.

BOVEST

Det var rigtig godt. Torben havde tilpasset sit foredrag, så det passede ind i det setup, der skulle være efterfølgende. Der har udelukkende været positiv feedback på foredraget.

Rikke Mølgaard

BAADER Food systems Denmark A/S

Et helt igennem genialt indlæg fra Torben Wiese. Han blev citeret mange gange de efterfølgende dage. Kæmpe ros herfra. Meget tilfreds.

Lena Lunderskov

FSTA

Jeg var imponeret over hvor morsomt det var! Det gør på alle måder, at de hårdtslående pointer huskes bedre.

Tine Stabell

Agria Dyreforsikring

Torben Wiese: det var helt genialt - super inspirerende og motiverende. Folk kom, bogstaveligt talt, op ad sæderne og "legede med". Det var virkelig, virkelig godt og man må sige, at Torben Wiese faktisk er en form for stand-up-komiker. Meget sjovt var det i hvert fald. (-:

Camilla Bram

TSM A/S

Torben Wiese var særdeles veloplagt, og fik på en meget underholdende måde formidlet nogle tankevækkende budskaber.

Bo Andersen

Boligselskabet Boliggården, Områdesekretariatet Helsingør

Få en effektiv arbejdsdag med nye vaner

Tiden er det mest værdifulde, vi har. Overalt er den med os, og lige meget hvad vi foretager os, bruger vi af tiden. Arbejdspladser ønsker naturligt nok, at vi bruger tiden effektivt, men hvordan gør man det? Her får du inspiration og øvelser til at vurdere dine nuværende vaner, og til hvordan du indfører nye, effektive og endnu bedre vaner i din arbejdsdag.

I offentlige som private virksomheder er lønudgiften oftest den største enkeltstående omkostning, og kan vi hver især nå mere, vil dette alt andet lige være interessant. ”Effektivt” er dog ikke udelukkende positivt. For hvad hjælper det, at vi får en masse fra hånden, hvis det er værdiløst, det vi laver, og vi desuden glemmer samvær, kreativitet, grin, smil og glæde og en god balance i arbejdsdagen og livet?

Mere effektivt er ikke kun at gøre det samme som før – bare hurtigere. At nå mere på samme tid. Det kan også være at prioritere tiden bedre, at vi fjerner værdiløse opgaver eller automatiserer dem, at vi udfører arbejdsopgaver i en anden kvalitet og på mere optimale tidspunkter. Skal vi være mere effektive, kan vi altså både justere tempoet (op eller ned!), ændre rækkefølgen vi laver tingene i, automatisere dem, justere tidspunktet, ændre kvaliteten, og hvem der udfører dem – eller helt fjerne opgaverne.

Hvad effektivt er for netop dig og jer, er der ikke noget standardsvar på, men min erfaring er, at de fleste ledere og medarbejdere med indførelsen af nye vaner vil kunne udføre mere af det vigtige, reducere det kedelige og uvigtige til gavn for bl.a. kunderne, kollegerne, arbejdsglæden, kreativiteten, markedspositionen, konkurrenceevnen og økonomien.

For at være effektiv er det et godt udgangspunkt at vide, hvad der helt grundlæggende er dine vigtigste:

1. Ansvarsområder (dét du har ansvar for men ikke nødvendigvis selv skal udføre)

2. Arbejdsopgaver (de opgaver du har ansvaret for, at netop du udfører)

 

Kan vi eller team’et ikke (længere) kende forskel på ansvarsområder og arbejdsopgaver, er der stor risiko for, at:

• Forkerte ting bliver lavet først, og de vigtigere udskudt eller forsinket

• Forkerte mennesker (for dyre eller overkvalificerede til dette) laver opgaven

• Vi laver (for meget) andet, end vi er ansat til

• At det altid er de samme personer, der arbejder over, og de andre der altid går til tiden

 

Husk dog, at du ud over de mere håndgribelige arbejdsopgaver altid har som både ansvarsområde og arbejdsopgave, at:

1. Medvirke til god stemning og være en glædesyder og ikke kun en glædesnyder

2. Medvirke til andres velbefindende, samt

3. Være både forandringsparat OG forandringsskabende

 

Vælger du først det vigtige eller det, der haster? I en travl hverdag kan vi nemt forveksle ting, der er vigtige, med ting der haster, og det er typisk ikke vores vane med at sige ”ja” til ting men mere vores tilbøjelighed til at sige ”nej (tak)” til opgaver, vi skal opøve og herigennem styrke vores bevidste prioritering. Derfor kan du med fordel – lige nu:

1. Lave en liste over de 10-20 første arbejdsopgaver du har (stort som småt) – ting der optager din arbejdstid

2. Vurdere hvilke af disse du vanemæssigt tager først – lav en typisk cirka rækkefølge

3. Tænke over hvad grunden er til netop denne rækkefølge?

4. Laver du ting i løbet af dagen, som du synes er værdiløse (mindre værdifulde)?

5. Hvad kan/skal med fordel ændres?

6. Hvem har ansvaret? (dig!)

Vælger du først de ting, du kan li’, eller de opgaver der er værdifulde? Det er skønt, hvis de opgaver, vi kan lide, også er værdifulde. Sådan er det bare ikke altid, og vi skal være gode til at vælge det vigtige og sige nej til behagelige ”tidsrøvere”, som vi måske synes godt om, men som intet tæller i det store billede og desuden blot udskyder de vigtige opgaver.

Planlægger du godt – og gennemfører du det, du har planlagt? Min erfaring er, at har vi planlagt noget, øger det muligheden for, at det bliver gennemført. Desværre møder jeg ofte teams og organisationer, hvor man i en eller anden grad benytter sig af ad-hoc planlægning – man møder op, og ser hvad dagen bringer. Altså lader omgivelserne styre dagen og prioriteringen. Dette føles måske rart og ganske givet også aktivt og travlt – og en typisk indvending på forslag til bedre effektivitet fra disse medarbejdere er: ”Jeg kan altså ikke gøre det anderledes for alle hiver i mig – kunder, kolleger og min leder”.

Du kan med fordel vurdere:

1. Hvor meget af din dag er planlagt senest dagen før?

2. Hvor meget af det du har planlagt bliver også gennemført?

3. Hvad planlægger du ikke, og hvad bliver derfor heller ikke gennemført?

4. Styrer dagen dig, eller er det mere dig, der styrer dagen?

5. Er det noget, du har tænkt dig at blive ved med?

De færreste steder – hvis nogen – vil man kunne opnå, at 100% af det, man har planlagt, også bliver gennemført, og dette er heller ikke målet. Målet er at finde en sund balance, planlægge tid til samvær og pauser, samt få ryddet ud i begrænsende vaner, der måske føles trygge, men som æder vores tid dag efter dag.

Denne artikel var vigtig for mig, det var både mit ansvar og arbejdsopgave at få det gjort – og forhåbentligt værdifuld for dig. Derfor havde jeg planlagt at skrive den og nu er det gennemført – og jeg kunne li’ det.

Det, der har din fokus – får din tid.

Grib din kollega i at gøre noget rigtigt!

Alle vil gerne have trivsel og arbejdsglæde men tit overlader medarbejdere hele ansvaret for arbejdsglæden til lederen og det er slet ikke sikkert det ligger godt der. Arbejdet er der vi bruger det meste af vores vågne tid og helt fundamentalt er livet for kort til ikke, at have livsglæde i arbejdstiden. Glæden er naturligvis mest behagelig og reducerer herudover risikoen for sygdom og stress, den giver lyst, energi, tro og mod, vi får flere nye ideer og tiltrækker i øvrigt også medarbejdere.

Derfor har enhver ansvarlig og moderne arbejdsplads fokus på arbejdsglæden og det er god ledelsesmæssig latin at lederen har det endelige ansvar for at sikre god kultur, stemning og glæde i arbejdstiden. Omvendt er det også bare sådan, at selv om vi er på arbejde så er det stadigt i sidste ende vores eget liv vi lever og vi har hver især en pligt til at medvirke aktivt til trivsel og arbejdsglæde og til at gøre opmærksom på hvis vi oplever ledelse der er utilfredsstillende.

Desværre oplever jeg ofte teams og afdelinger hvor det virker som om at opgaven med at skabe arbejdsglæde ligger hos lederen. Er lederen så dårlig er arbejdsglæden lav og man går egentligt bare og venter og håber på, at vedkommende bliver bedre eller skiftet ud. Jeg mener ikke at medarbejderen selv kan og skal fikse alt og at vi skal blive på arbejdspladsen for enhver pris. Men tiden ind til du selv rejser, til lederen vågner op eller bliver udskiftet er vel også en form for liv?

Personligt vil jeg aldrig overlade det fulde ansvar for min arbejdsglæde til ledelsen. Udfordringen er nemlig, at ledere i dag har travlt med (mindst) 1000 andre ting end direkte at sikre din arbejdsglæde. De er optaget af egne specialer, ansættelsessamtaler, ledermøder, budgetter, rejser, uddannelser og daglig drift og mange ledere har derfor slet ikke nok fokus på medarbejderens velvære og afdelingens stemning. Det er selvfølgeligt for dårligt hvis de har personaleansvar – enig – men det gør det ikke desto mindre endnu vigtigere at du som medarbejder tager medansvar for de følelser der præger dig selv og dine kolleger.

Mange ting har naturligvis indflydelse på arbejdsglæden. Fysiske forhold, løn, uddannelse, udvikling, ændringer, ansvar, indflydelse, frihed m.v. Ikke alt har du indflydelse på men gør det til en god vane selv at gøre en forskel der hvor du kan og husk at det du sender ud af glæde kommer tilbage til dig selv. Grib dine kolleger (og ja, også din leder) i, at gøre noget rigtigt, ros hinanden, smil og kom med positive tilkendegivelser og skab glad stemning. Dette er ikke forbeholdt lederen, selv om det måske har en anden og nogen gange større vægt at få positiv opmærksomhed fra netop lederen. Find noget, at fejre hver dag og ikke først når et projekt eller et budgetår er færdigt. Bliv glad over ros fra en anden afdeling, at en deadline holdes, at en kunde har anbefalet os, at IT ikke gik ned, at vi nu går mod lysere dage, at det sner eller ikke sner, at Peter er kommet tilbage fra ferie og at, der i dag er kartoffelsuppe til frokost etc.

Vi behøver slet ikke fejre med champagne og kage hver gang men kan i det daglige give et smil, et skulderklap, en kop kaffe, en high five, en tegning eller seddel med en hilsen, sætte musik på, give et knus eller et par anerkendende ord som gør din kollega’s dag bedre.

Store successer bygger på små successer og hver gang du giver eller modtager ros fra en kollega er det en succes for dig der gør din dag bedre. Så er det i øvrigt også nemmere at tale om problemer hvis dette bliver aktuelt.

Hermed er du med til, at sørge for at jeres arbejdsplads er både et godt sted at være.

Rigtig god dag.

De bedste hilsener

Torben Wiese

Sådan bliver du glad for livet – også i arbejdstiden

Har du et ønske om at være glad i livet? Mit mål er hver dag at gå gladere i seng, end da jeg vågnede om morgenen. Ofte er det dog nemmere sagt end gjort – specielt hvis arbejdsglæden halter. Men hvem har ansvaret for din livs- og arbejdsglæde?

Elsker du livet? Måske et stort spørgsmål, men er der noget vigtigere spørgsmål – og svar – specielt når vi nu er her så relativt set kort tid? Savner du anerkendelse, at blive set, at le, skraldgrine og savner du noget mere tossethed i dit liv? Når vi glædes og har succes, udløses der kemiske stoffer som serotoniner (der glæder), endorfiner (som giver velvære) og dopaminer (der belønner) i vores krops og hjernes indre laboratorium, og så har vi det godt og vidunderligt. Herved reducerer vi desuden risikoen for sygdomme og stress, og vi får lyst, energi, tro og mod, vi ser flere nye muligheder, kommer på nye ideer, og forandringsprocesser går nemmere når vi er positive.

Udover de dejlige følelser, er der også masser af fornuftige grunde til at være mere grundglad end grundsur. Jeg taler ikke om at gå lalleglad igennem livet og aldrig være skuffet, ked af det, utilfreds, berettiget vred, indigneret, rasende eller altid gladelig blot affinde sig med alt – slet ikke. Men det at have en gennemgående grundfølelse af livsglæde og taknemmelighed.

Hvem har ansvaret for din livsglæde?

Over en periode kan vi naturligvis have bedre dage end andre, nogle dage hvor vi er mere givende og opmærksomme og andre dage det modsatte. Men hvis du ser på dig selv i gennemsnit, er du så mest en, der udstråler glæde og skaber glæde? Eller er du mere en, der møder op på arbejdet, stråler negativt og med din attitude siger: ”fyld mig op – det har været en forfærdelig weekend… igen”? – og så måske oven i købet kommer hjem og klager over, at der er dårlig eller bare ingen stemning på kontoret?

Glæde er ikke kun noget vi skal have, når vi kommer hjem, holder weekend, tager på ferie eller en gang bliver gamle. Det er (da) ikke nok at leve for dine ferier, weekender og fridage? Så når arbejdet fylder det allermeste af dit liv, så er det jo ulideligt hvis arbejdstimerne trækker fra i dit glædesregnskab. Sørg for at de lægger til i glædesregnskabet i stedet.

Husk imidlertid, at det ikke er chefens, firmaets eller HR afdelingens ansvar, at netop du er grundglad og har livsglæde i dit liv. Jo, de har et medansvar og er de kloge, tager de det alvorligt. Men valget er i sidste ende dit, og du har alle muligheder for at ændre på det, når du vil. Vi er hver især hovedansvarlige for det, vi oplever i livet – også glæden. Det er skønt at være på en arbejdsplads hvor glæden trives, men i sidste ende er og bliver det dit liv – og du har altid et valg. At gøre noget, at kæmpe, sige til og fra eller prøve noget helt andet.

Glade vaner – dit ansvar

Vil du ændre dit glædesniveau, starter det med at:

– Du beslutter for at dine følelser og herunder glæden er vigtigt for dig – og måske også for dine omgivelser

– Du tager hovedansvaret for din egen livsglæde – også på arbejdet

Herefter kan du med fordel:

– Dagligt stoppe op og fokusere på de ting, der gør netop dig glad

– Dagligt gribe andre i, at gøre noget godt – se andre, smil, ros og anerkend dem

– Løbende lære noget helt nyt – vær nysgerrig

– Sig godmorgen og farvel – med øjenkontakt

– Mød/spis/tal med andre – gør noget andet end du plejer

– Planlæg, prioriter og styr din tid – og sørg for små pauser til dig selv

– Sætte dig roligt, luk øjnene, træk vejret dybt og pust langsomt ud – i alt 10 gange og lyt imens til din vejrtrækning

– Hver dag tænke over hvad der gjorde netop i dag rigtig god – og hvad der skal gøre dagen i morgen god

– Vurdere om du er det rigtige sted og være taknemmelig for det

– Sige til hvis du ikke synes tingene fungerer godt nok for dig, kom med konkrete eksempler og gode forslag og vær med til at lave en ændring

I et travlt liv risikerer vi let, at ”forventningens glæde er den største” – større end glæden over det, der sker lige nu og her. Øg dit nærvær og mærk glæden lige nu – den må og skal altid være større end forventningens glæde. Ellers er det på tide at bryde vanen.

Rigtig glædelig dag.

De bedste hilsener

Torben Wiese

Udnævn dig selv til chef for forandringer

Har du hørt, at du skal være ”forandringsparat” – og tænkt ”åh! Nu igen”? Så er du ikke alene, og det bliver kun værre endnu. Se her, hvorfor og hvordan du bedst bryder vanerne og håndterer de nye krav og muligheder.

Det eneste konstante er forandringen” sagde den græske filosof Heraclitus for mere end 2.500 år siden og i dag er det mere sandt end nogen sinde før. Verden er i konstant udvikling og kun én ting er sikkert – det kommer aldrig til at gå så langsomt, som det gør i dag! Hver dag skifter alt omkring os med en stadigt større hast, og der er ikke noget der tyder, på at udviklingen flader ud – tværtimod, den accelererer.

Som organisation, leder, medarbejder og som privat menneske kan vi være sårbare over for forandringer, men de præsenterer samtidigt muligheder for at nå højere, lykkeligere og bedre mål – nemmere, sikrere og hurtigere og den bedste måde ikke at sakke bagud, er at løbe forrest.

Man kan håndtere forandringer på 3 måder:

– Man lader stå til – man gør intet og opdager ikke engang de nye muligheder/trusler

– Man får ”hjulpet ændring” – nye situationer tvinger én til handling, men på bagkant. Eks.: Kunderne rejser, de gode medarbejdere går, folk går ned med stress, arbejdsglæden er i bund og konkurrenterne kommer med skræmmende nyheder.

– Man skaber løbende ”frivillige” forandringer. Hele organisationen er på forkant, er vågne, åbne, ydmyge over for egen succes og ser forandringer som en mulighed for at bevare det gode, opnå vækst og mål og som et middel til at undgå at ende i uønskede situationer.

I en forandrende tid er det klart, at de frivillige ændringer skaber den sikreste og stærkeste konkurrencemæssige organisation, og man er forandringsskabende i stedet for blot forandringsparat.

Men overfor alle forandringerne står vanerne som hjernen elsker, fordi den for det første sparer energi for hver vane vi har, og for det andet, fordi vanen giver en følelse af tryghed

Den moderne menneskehjerne er designet for ca. 100.000 år siden og udkonkurrerede Neandertalerens hjerne (de uddøde bl.a. fordi de ikke kunne tilpasse og udvikle sig så godt som homo sapiens). Dengang var menneskehjernen den smarteste af alle, som man kunne kalde version 1,0. Vores hjerne er imidlertid stadig som dengang, men livet er et andet og det stiller helt andre krav til vores hjerne end den oprindeligt er udviklet til.

Tryghed er vores mest dominerende psykiske behov – og hjernen føler netop tryghed når vi gør hvad vi plejer. Kan du derfor høre dig selv eller andre sige: ”Skal man forandre noget der virker?”, ”Vi er jo ikke en gang færdige med de sidste forandringer!” eller ”Jeg er som jeg er og sådan må de tage mig”– så er det dybest set helt naturligt. Endda finder man ofte i organisationer en fælles tryghed, i en fælles utryghed.

Hvilken vanetype er du?

Vi møder typisk 4 arketyper:

– Bagstræber (Ser forandringer som et onde og er i direkte opposition – kommer ikke på nye ideer)

– Plejer (Er tilskuer, tænker statisk og reagerer mest – men ikke nødvendigvis – modarbejdende. Kommer måske med nye ideer, men mest til egen fordel)

– Parat (Søger mulighederne i det nye, udnytter og implementerer det nye. Kommer på ideer og forandringsforslag, også for helheden – og er god til at følge dem til dørs)

– Skaber (Ser forandringer som en nødvendighed, skaber dem og tænker nyt – har mange nye bolde i luften, men griber dem dog ikke altid)

Når alt forandrer sig, bringer det, der har bragt jer derhen hvor I er i dag, jer ikke derhen hvor I gerne vil. Derfor er et af de vigtigste konkurrenceparametre vi har vores evne til at tænke nyt og håndtere forandringer. Konkurrenterne leverer også gode produkter og services, så kunderne køber der, hvor de mærker en åbenhed over for det nye og hos dem som tænker nyt til kundens fordel. Derfor ønsker vi også ledere og medarbejdere der er ”Konstruktive” og ”Udviklere”, og lad så bare de andre typer søge over til konkurrenterne – men det gør de nok ikke!

Vaner har lange rødder” siger et kinesisk ordsprog, og sandt er det, at det kan være svært at ændre noget der føles godt – og alt nyt er jo heller ikke nødvendigvis godt nyt. Derfor er det så vigtigt at have vores mål og drømme for øje så vi kæmper sammen og holder fast i, at vi både kan og skal ændre og justere os. Eller som de gamle indianere sagde: ”Hvis din hest er død, så stå af”.

Tillykke. Du er derfor hermed udnævnt til chef for forandringer – store som små. Det er dem og dig, vi har brug for.

God dag – og nyd alt det nye.

Vanebrydende hilsener
Torben Wiese

30. september 2021

Gode vaner for hybride huleboere og deres ledere

Gode vaner for hybride huleboere og deres ledere Vi har for længst lært, at det ikke er nødvendigt at møde fysisk på arbejde hver eneste morgen. Men hvordan påvirker det arbejdspladsens sammenhængskraft og hvorledes påvirkes vores velvære, trivsel, arbejdsglæde og mentale sundhed? Hvad binder os sammen i en hybrid arbejdstid? Der er mange elementer der […]

Læs mere
Se foredrag med Torben Wiese
Uforpligtende forespørgsel på Torben Wiese

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Torben Wiese
Torben Wiese

4.5 ud af 5 stjerner

"Jeg synes Torben var både engageret og sjov. Det var en fornøjelse. vi havde jo selv sat det til kun 1 time, men det kunne sagtens have varet længere."

Hanne Køhlert - HK Se alle referencer

Foredragsemner med Torben Wiese