Gå til primært indhold Gå til footeren

Book et foredrag om salg

Er forretningen ny, eller halter væksten? Som nystartet virksomhed er det kritisk, at man har en forståelse for, hvordan man opbygger tillid, skaber relationer, lukker aftaler, og håndterer succes og afvisninger undervejs. Som etableret virksomhed er det ligeledes værd at holde sig opdateret på identificering af kundebehov, og have styr på vedvarende motivation af salgsteamet, så væksten kan holdes stigende. 

Med et foredrag om salg får I konkrete pointer og værktøjer, som I kan bruge allerede samme dag til at styrke forretningen.

Spørg på pris og dato

Find det perfekte match til dit event

Eller ring

35 11 21 31

Find det perfekte match til dit event

Foredrag om salg

Vil I gerne være på forkant i den konkurrenceprægede salgsverden? Bliv klogere på salg og strategier gennem helt grundlæggende principper som behovsafdækning og værdiskabelse. Vores eksperter tager udgangspunkt i, hvordan netop jeres virksomhed kan se forbedringer på både den menneskelige, men også tekniske side af salget. Fx kan Mette Bloch forklare, hvordan en anderledes tankegang kan være en afgørende faktor, og hvordan den kan udkonkurrere prisniveau. Alternativt kan Jesper Bergstrøm give et indblik i menneskets psyke, og hvordan man tyder mange af de små tegn, som vi afgiver uden at vide det - og bruger dem i en salgskontekst.   

 

Hvad er salg, og hvorfor er det relevant?

De fleste af os kender salget som en transaktion, men der er meget mere til kunsten. I dag er salget i høj grad relationelt - kunden køber ikke blot et produkt, men også en oplevelse af at blive set, hørt og forstået. Én god oplevelse kan derfor føre til en langsigtet relation, hvor kunden bliver ved med at vende tilbage. Netop derfor er et professionelt salgsteam kritisk for virksomhedens vækst og udvikling, fordi de evner at skabe en forbindelse. 

Forstår I kundens behov og udfordringer, stiller I de rigtige spørgsmål, og tilbyder løsninger som gør, at kunden føler sig set og værdsat, og derfor kommer tilbage? Et foredrag om salg fra en af vores eksperter kan tilpasses nøje, og hæve niveauet hos jer, uanset om I er nystartede eller garvede sælgere. 

 

Hvilke emner dækker vores foredrag om salg?

Salget har mange facetter, som ikke alle er ligetil. Herunder vil vi præsentere nogle eksempler på emner og spørgsmål, som alle er vigtige led i et succesfuldt salg og salgsteam - for hænger leddene ikke sammen ordentligt, knækker kæden. Hvordan bygger man et ordentligt salgsteam? Hvordan optimerer man kundens købsoplevelse? Hvordan finder og tiltrækker man overhovedet kunderne i første omgang? En forståelse af bl.a. disse centrale emner er essentielt for at fremme jeres salgstal og vækst. 

 

Den menneskelige psyke

Hvad holder kunden tilbage, når det kommer til købet? En bedre forståelse af, hvad der sker i hoved og krop, kan oversættes til en bedre indflydelse på forhandlingens retning, så man kan forblive i styring, og hjælpe kunden med at sige ja - både med og uden ord. En empatisk tilgang er et godt sted at starte, men det er ikke altid nok. Jacob Palmqvist kan fx forklare gennem sin praksisnære tilgang, hvordan enkelte psykologiske greb kan gøre salgsprocessen lettere. Er I mere interesseret i de nonverbale udtryk og kropssproget, og hvordan man kan bruge dem hensigtsmæssigt og aktivt, kan Niels Krøjgaard give et indblik i salgsdialogens afkodning.   

 

Effekten af trivsel og arbejdsglæde

Som tidligere nævnt er salgsteamet en af virksomhedens mest kritiske punkter, når det kommer til vækst. Personalet kan være nok så professionelt, men hvad sker der med salgstallene, hvis motivationen halter? John Harmsen kan fx forklare om samspillet mellem trivsel og motivation, og hvordan det påvirker salgsindsatsen. Han kommer samtidig med konkrete forslag til, hvilke små justeringer der i hverdagen kan skabe markante forbedringer, og hvordan lille indsats de rigtige steder kan betyde stort resultat. 

 

Kommunikation og kriser 

I enhver virksomhed vil der uundgåeligt forekomme fejl. Det kan være hvor som helst - i produktion, ledelse, salg, eller et helt fjerde område. Fælles for dem alle er, at kunden går fra handelen med en dårligere oplevelse, måske tager til de sociale medier, og beretter om den ærgerlige situation. Heldigvis er det muligt at vende situationen fra negativ til neutral eller endda positiv. Med god kommunikation, gode strategier, gode budskaber, og særdeles med god krisekommunikation, kan man gribe situationen, mens den udfolder sig, og ofte forhindre at den eskalerer. Anna Thygesen kan uddybe, hvad man gør, hvad man ikke gør, og hvordan man kommer bedst muligt ud på den anden side.

 

Fordele ved et foredrag om salg

Salg er det centrale omdrejningspunkt for alle virksomheder, og alle virksomheder lever og ånder baseret på, om de kan forblive i forretning. Er der ikke styr på salget, kan det være svært for virksomheden at hænge sammen økonomisk. Det er derfor en af de vigtigste fundamenter i forretningsverdenen, og er et kritisk grundlag at gøre en indsats på. Fordi verdenen er i evig udvikling, er man aldrig færdig med at lære - men man kan holde sig til stålet, og sørge for at være up-to-date. Med udgangspunkt i dét emne, som er særligt relevant for jer, kan I med fordel sørge for, at salgsteamet er i tip-top stand, og opererer så effektivt som muligt - så er der tjek på en af de mest bærende søjler i forretningen .

 

Andre relevante foredrag inden for salg

Hvis I vil snuse til lignende emner, bliver det ikke meget mere relevant end et foredrag om forretningsudvikling, hvor vækst og konkurrencedygtighed er i fokus. Er virksomheden stadig i skabelsesprocessen eller selvstændig, kan et foredrag om iværksætteri give de bedste forudsætninger for succes. Ønsker I at være på forkant med teknologien kan man komme langt med et foredrag om kunstig intelligens, hvor den bliver afmystificeret, og man lærer præcis hvordan teknologien kan tjene én. Måske er det ledelsen, som skal bruge et boost? I så fald kan et foredrag om ledelse eller management hjælpe med at løfte niveauet, hvor man lærer effektiv kommunikation, medarbejdermotivation og komplekse beslutningsprocesser, så både salgsteam og ledelse kan arbejde optimalt. 

 

Sådan booker du et foredrag om salg

At booke et foredrag hos Athenas er en enkel og skræddersyet proces, der sikrer, at jeres arrangement får den helt rigtige vinkling på emnet. Start med at dele jeres behov med os – fx arrangementstype, ønsket foredragsholder og budget – via e-mail eller telefon. Herefter matcher vi jeres krav med vores eksperters kompetencer og præsenterer den ideelle kandidat til netop jeres publikum. Når detaljerne er aftalt, udarbejder vi en kontrakt, og så samarbejder vi om den videre planlægning for at sikre en vellykket afvikling. Når foredraget er afholdt følger vi selvfølgelig op, og evaluerer på tilfredsheden fra jeres side. Book jeres foredrag om salg i dag.

  • Fortæl os om ønsker og behov: Giv os en kort beskrivelse af jeres arrangement, og angiv evt. jeres ønsker til et emne eller en specifik foredragsholder, så vi kan rådgive jer bedst muligt.

  • Få en skræddersyet anbefaling: Vores dygtige foredragskonsulenter tager udgangspunkt i jeres behov og hjælper jer med at vælge den foredragsholder, der bedst matcher krav og budget.

  • Formaliser aftalen: Når vi er nået frem til det perfekte valg af foredragsholder til jeres arrangement, udarbejder vi en kontrakt, som både I og vi underskriver.

  • Planlægning og afvikling: Vi hjælper jer hele vejen og sammen koordinerer vi detaljerne, så arrangementet bliver en inspirerende og succesfuld oplevelse.

  • Opfølgning og evaluering: Efter afholdelse af foredraget følger vi naturligvis op på, hvorvidt foredraget levede op til forventningerne.


Kontakt os i dag for at finde dén foredragsholder, der præcist matcher jeres behov og visioner. Book et foredrag nu og tag det næste skridt mod en stærkere fremtid.

Find det perfekte match til dit event

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk