Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Solidt spil og dansk vindermentalitet bærer Danmark frem mod mulige EM guld-drømme: men hvad kan vi lære af fodbolden?

Tilbage til blog

28. juni 2021

Vi guider til seks foredrag med afsæt i fodboldens principper, der kan omsættes til konkrete værktøjer lige ind i din organisation.

Siden Christian Eriksens kollaps i Parken og landsholdets seneste to overbevisende sejre mod først Rusland og så Wales, har sammenholdet, vindermentaliteten og troen på mirakler pakket Danmark ind i fællesskab, kærlighed og stolthed. Kasper Hjulmand og det danske herrelandshold har på imponerende vis rejst sig efter en skræmmende start på dette EM-mesterskab og er mod alle odds gået videre til en kvartfinale. Det lugter af 92, men det er ikke kun nostalgi, fællesskab og Re-Sepp-ten på repeat, der har båret de danske fodboldherrer til kvartfinalen i Baku: det er benhårdt samarbejde, taktik, træning, pædagogik og krisehåndtering – stærkt personificeret i Kasper Hjulmands skikkelse. Men hvad kan vi så lære af fodbolden? Hvad ligger bag de flotte resultater på banen?

Når Troels Bech eller Lars Høgh træder ind på foredragsscenen, er det ikke kun med underholdende anekdoter fra et langt fodboldliv, men også med konkret erfaring fra fodboldsportens verden, som kan overføres direkte til procedurerne i virksomheder og organisationer og give jer et nyt og interessant perspektiv på jeres arbejdsgang. Hovedingredienserne er virksomhedskultur, fællesskab, motivation, samarbejde, ledelse og high perrformance. 

Vi guider dig til seks foredrag, der kan omsætte fodboldens principper til din virksomhed eller organisation. 

Troels Bech
Landskendt fodboldtræner og tidl. succesfuld sportsdirektør i Brøndby IF. Bliv inspireret til øget samarbejde og vindermentalitet.

Troels Bech holder foredrag, hvor han på sin egen måde drager dagligdagsparalleller fra sportens verden over til erhvervslivet. Et Troels Bech foredrag giver såvel ledere som medarbejdere en større selvforståelse – både i forhold til sig selv, men også overfor de andre på holdet. Oplev en foredragsholder med humor og få fornyet inspiration til at opnå topresultater i din organisation.  

Læs mere her: https://www.athenas.dk/troels-bech-foredrag-samarbejde-positiv-taenkning-sport.htm

Allan Gaarde

Allan Gaarde
Sports-og ledelseskonsulent og foredragsholder. Tidligere professionel fodboldspiller og sportsdirektør.

Allan Gaarde har igennem 14 år som professionel fodboldspiller i Italien, Norge og Danmark og mere end 6 år som topleder i en af Danmarks bedste fodboldklubber oplevet alt fra mesterskaber til store skuffelser i et elitemiljø præget af ekstrem fokus på performance.

Læs mere her: https://www.athenas.dk/allan-gaarde-foredrag.htm

Stig Tøfting

Stig Tøfting
Fodboldkommentator og tidligere professionel fodboldspiller i bl.a. AGF. Stig Tøftings biografi, “No regrets” er i dag Danmarks mest solgte sportsbiografi.

Kom helt tæt på en af Danmarks største profiler inden for fodbold, når du deltager i et foredrag med Stig Tøfting. Han har med sin imponerende spillestil og bemærkelsesværdige personlighed og historie samlet danskerne om sporten igen og igen på stadioner og i tv – nu gør han det atter engang med sine foredrag.

Læs mere her: https://www.athenas.dk/stig-toefting-foredrag.htm

Sepp Piontek Foredrag

Sepp Piontek
Foredragsholder og tidligere landsholdstræner for det firserlandshold, der for alvor satte Danmark på fodboldkortet.

Sepp Piontek er et nostalgisk gensyn med en epoke i dansk fodbold, der efter manges mening bød på noget af det flotteste spil nogensinde set herhjemme. Som foredragsholder er han også i stand til at inspirere og motivere, både indenfor sports-, kultur- og virksomhedskredse.

Læs mere her: https://www.athenas.dk/sepp-piontek-foredrag-ledelse-motivation-fodbold.htm

Preben Elkjær Foredrag

Preben Elkjær
Tidl. fodboldspiller på det danske landshold i firserne, spillede samme periode i store internationale klubber.

Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980’erne. Derudover var – og er – han noget af det mest danske, man kan forestille sig på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe – uden sammenligning, i øvrigt! Oplev et Preben Elkjær foredrag, hvor du kommer tættere på legenden i et nyt og morsomt foredrag fyldt med anekdoter. 

Læs mere her: https://www.athenas.dk/preben-elkjaer-foredrag-fodbold-livshistorie-karriere.htm

Lars Høgh
Målmandscoach for det danske fodboldlandshold og stifter af “Lars Høgh Coaching” – Foredrag om at sætte fokus på livets lyse sider.

Oplev fodboldlegenden Lars Høgh i et underholdende og spændende foredrag om hans imponerende karriere. Hør hans syn på talent, vejen til hårdt arbejde og om at dyrke den lyse side af enhver situation. Også i ekstremt svære tider. Et Lars Høgh foredrag tager afsæt i nogle af de menneskelige erfaringer, det noget usædvanlige job som aktør i den professionelle og magtfulde verden, som fodbolden har skabt.

Læs mere her: https://www.athenas.dk/lars-hoegh-foredrag.htm

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.