Henter Indhold ...

Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Vi må kæmpe evidens tilbage og forstå adfærden bag fake news

business-2651346_960_720

Skrevet af Henrik Dresbøll

Vi lever i en tid med terrorangreb og masseskyderi. Hver gang en menneskeskabt katastrofe finder sted, bliver rygter lynhurtigt spredt på Twitter, Facebook og andre sociale medier. Tit er det falske informationer og konspirationsteorier, der er i omløb. Den gennemgående idé er, at al information er manipuleret, og verden styres af dukkeførere. Alternative medier fra både den yderste venstre og højre fløj fortæller så den egentlige sandhed som modvægt til de etablerede medier, som er købt og betalt af magtens elite. Det er anti-globalisering, anti-elite og en ny informationskrig.

Kate Starbird, forsker ved University of Washington, laver videnskabelige studier af informationskrigen og menneskene i den. Hendes felt er en blanding af datalogi og sociologi. Hun ser på de data, der foreligger, samler trådene og de forbindelser, der er mellem websiderne. Er der en mening bag? Er falske nyheder og konspirationsteorier orkestreret et sted fra? Eller er det individuelle aktører, helt almindelige mennesker, der handler ud fra deres egne motivationer og følelser?

Spredningen af fake news er social medieadfærd. Det er også et spil om magt. Hvem har magten? Hvem har magten til at sprede de “rigtige” nyheder, den såkaldt sande information? Og, som Starbird siger, hvordan forestiller vi os, magten ser ud, hvor holder magten til, og hvad vi kan gøre for at bekæmpe den?

Der er en udbredt tro på, at enten er informationskrigen styret fra et traditionelt magtcentrum. Den har en ideologi, et sæt af værdier, der skal spredes. Eller også består krigerne i den nye mistro til information og etablerede medier af tosser, der konstant skræpper op i kommentarspor og på online-fora.

I moderne adfærdsforskning kalder man det social proof. Vi tænker og agerer lige som de andre. Enten ved at hævde, at informationen er fordrejet, og at nogen eller noget har en ond hensigt med bevidst at lyve for os. Eller også tænker vi, at det nok er harmløst og forbipasserende, fordi det blot er psykiatrisk forvirrede enkeltpersoner, der ser konspirationer overalt. Månelandingen fandt aldrig sted. 9-11 var i virkeligheden et CIA-teater.

Det er den komplekse adfærd, vi må forstå, og som Kate Starbirds forskning er et vigtigt bidrag til. Det handler om at se mønstre i den nye informations- og mediekrig uden at lade sig forføre eller forblinde af de mønstre. For konspirationsteoretikeren leder jo også efter mønstre, ikke mindst for triumferende at afsløre, at sandheden er fabrikeret, og medierne lyver os lige op i ansigtet. Selv om vi godt ved, at vi handler dumt og irrationelt og gør som alle de andre, må vi, fortæller Starbird, finde sammen om en fælles sandhed og objektive fakta. Vi må generobre evidensen.

Fake news og troen på en korrumperet informationsmagt er bekymrende fra et adfærdsperspektiv. For som Starbird siger, hvordan får vi de mennesker, som er dybt inde i konspirationstankegangen, ud igen, og hvordan gør vi befolkningen mere modstandsdygtig? For at genvinde troen på information generelt må vi studere den nye informationskrig og kortlægge adfærden bag den. Og måske forberede os på, at vi alle har blinde pletter: I vores forudsigelige irrationalitet gør vi som sidemanden og lader os rive med af historierne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier

Tilmeld dig vores nyhedsbrev