Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Tæt på terror

Tæt på terror

Tilbage til blog

16. juni 2020

Angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 bragte en lavine af konsekvenser med sig. Krigen mod terror raser stadigvæk den dag i dag, og listen af terrorhandlinger siden den skæbnesvangre dag vokser sig større og større hvert år. Vi har foredragsholdere, der kan fortælle hvad der driver terrororganisationer til at angribe, hvordan de arbejder og hvordan de rekrutterer unge til at ofre livet for deres sag.

Foredragsholdere, der har været tæt på terrorisme på den ene eller den anden måde og nu deler ud af deres viden, hvad end det skal handle om terrororganisationer i det hele taget, livet i en krigszone, PET’s bekæmpelse af terror i Danmark eller unge danskere, der lokkes til at drage i hellig krig.

Danmarks børn i hellig krig
Prisbelønnet journalist og rådgiver i justitsministeriet, Jakob Sheikh, har via sit særlige kildenetværk fået indblik i det lukkede og ekstremistiske islamiske miljø, der opdrager danske børn til at tage i hellig krig. Ifølge PET er over 100 danskere rejst til Mellemøsten for at ofre deres liv for terrorgrupper som Islamisk Stat i ildkamp og som selvmordsbombere.

Jakob Sheikh har dækket terrorismens mange facetter på nært hold i Syrien og har jævnlig kontakt med nogle af de danske kriger-konvertitter i terrororganisationerne i Mellemøsten. Hans foredrag afslører, hvilke danske unge, der drager i hellig krig og hvordan de bliver overbevist om at give deres liv til en sag, der ofte leder til deres egen og uskyldige menneskers død.

PET og terrorbekæmpelse i Danmark
Som tidligere operativ chef i PET har Frank Jensen et unikt indblik i, hvorfor og hvordan Danmark trues af terrorister og spioner både indenfor og udenfor rigets grænser. Frank Jensen har været helt tæt på, når det kommer til bekæmpelse af terror i Danmark – hvordan vi overvåger mistænkte og arbejder sammen med andre lande om at holde både Danmark og øvrige lande sikre fra terrorangreb.

Frank Jensens foredrag, Den hemmelige tjeneste – PET, fortæller om alt fra hvordan terrororganisationerne har udviklet sig og adskiller sig fra hinanden til hvilken sikkerhedsrisiko det fører med sig, når unge danske vender tilbage fra hellig krig i Mellemøsten. Foredraget giver et unikt indblik i den danske efterretningstjenestes metoder i kampen mod terror qua Frank Jensens direkte beskæftigelse med landets terror-sikkerhed på højeste niveau.

Reportager fra krigszoner
Udenrigskorrespondent Steffen Jensens ansigt er efterhånden velkendt i forgrunden af billeder fra reportager midt i krigszoner. Hvordan føles det at fortælle om død og ødelæggelser, når bomberne og patronerne falder omkring en? Steffen Jensen fortæller om sine erfaringer fra mange år i verdens farligste områder og en virkelighed, der ikke er som den ser ud til på TV-skærmen.

Steffen Jensen byder på en lang række foredrag om forskellige situationer i Mellemøsten og kan fortælle om alt fra, hvordan det er at dække krige og terror til hvad islamisk fundamentalisme egentlig er for noget eller kommentere på den aktuelle situation i specifikke områder. For en TV-korrespondent, der normalt ”kun” taler til et dødt kamera som ikke kan reagere på det, man siger, er det en forløsning at fortælle om sine oplevelser til levende mennesker, se deres reaktioner og høre deres spørgsmål.

Naser Khader om Islamisk Stat
Islamisk Stat har vokset sig til en af de mest frygtede og velkendte terrororganisationer i verden. Politiker Naser Khader fortæller om terrorgruppen, der begyndte som en lille fraktion i Al-Qaeda, og hvordan den udviklede sig til en magtfuld bevægelse. Naser Khader er selv fra Syrien og har været på talrige rejser til Mellemøsten.

Naser Khaders foredrag om Islamisk Stat kortlægger terrorgruppens ideologi og belyser hvorfor den nærer had til Vesten og jøder. Han fortæller også i foredraget, hvad Islamisk Stats mål er, hvordan gruppen rekrutterer sine medlemmer og hvorfor de unge bliver radikaliseret.

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.