Danmarks største udbyder af online foredrag

Skuespillere, der også holder foredrag

Skuespillere, der også holder foredrag

Tilbage til blog

23. juni 2020

Vi ser dem på de store lærreder og små skærme, men de holder også foredrag om deres personlige oplevelser i en karriere, der ser anderledes ud end de fleste andres. Foredragene spænder mest over emner som kunst, kreativitet og præstation. 

Vi har drejet spotlightet mod fem skuespillere, som du højst sandsynligt kender fra skærmen og kan lære noget meningsfuldt af under et foredrag. Hvis jeres næste foredrag skal have et touch af stjernestøv, så kan vi også anbefale en række kendte komikere, der kan bookes på vores hjemmeside.

Thure Lindhardt
Kendt for at have medvirket i store danske spillefilm og tv-serier som Broen, Flammen og Citronen og Blå Mænd, og han har også opnået international succes med roller i storfilm som Engle og Dæmoner og The Fast and the Furious 6.

Thures ene foredrag, Min karriere, handler om hans eget liv med kunsten og hans karriere som skuespiller helt fra den spæde begyndelse til den dag i dag. Han går også yderligere i dybden med foredraget Kunsten og dannelsen, der fokuserer på betydningen af kunst og kultur i samfundet.

Sofie Lassen-Kahlke
Sofie Lassen-Kahlke fik sit gennembrud som Anja i Anja og Viktor-filmene. Sofie har sidenhen været til at opleve som vært ved Dansk Melodi Grand Prix, Live fra Bremen og City Singler. Hun har studeret jura og deltog i Vild Med Dans i 2017, hvor hun vandt programmet med sin dansepartner, Michael Olesen.

Sofies foredrag hedder Smil og vær på. Med to årtiers erfaring indenfor en branche, hvor det at præstere og være “på” er en stor del af jobbeskrivelsen, giver hun råd til, hvordan man bedst forbereder sig på de situationer i livet, der kræver præstation i nuet – især foran andre mennesker. Rådene kan bruges til at takle eksamener, jobsamtaler og lignende situationer.

Martin Brygmann
Listen over, hvad skuespiller, komiker og musiker Martin Brygmann har medvirket i, er meget lang. Sammen med Hella Joof og Peter Frödin dannede han den legendariske satire-trio, “Det Brune Punktum”. Han har i senere år optrådt på TV-skærmen både i julekalendere og i de nye Far til fire-film, men det er blot toppen af isbjerget.

Musikalsk foredrag om kreativitet er titlen på Martins foredrag, hvor han fortæller om sin tilgang til den kreative proces. For ham er der kun ét mål; kunden skal være glad – og kunden er Martin selv. Den kunstneriske altmuligmand bringer sine lyttere fra A til B med musik, videoindslag og anekdoter fra den virkelige verden. Martin kan også bookes som konferencier til arrangementer – både firmafester, præsentationer og andre begivenheder.

Jens Arentzen
Jens Arentzen er nok mest kendt for sin rolle som Ulrik i Matador. På baggrund af erfaring som underviser både for Den Danske Filmskole og Danmarks Radio og en lang række foredrag til topkarakterer ud fra evalueringerne at dømme, er det sikkert at hævde, at Jens Arentzen er en af de førende formidlere, når det kommer til kommunikation, skuespilsteknikker og nærvær her til lands. Hans foredrag egner sig i høj grad til virksomheder, der vil arbejder med den måde, de præsenterer sig selv på både udadtil og indad.

Kunsten at flytte dit publikum har til formål at lære tilhørerne, hvordan de ved hjælp af konkrete metoder styrker deres evne til at holde oplæg og kommunikere med hinanden på arbejdspladsen. Jens byder på en lang række foredrag – han holder bl.a. også foredrag om Matador og de ting, der skete bag kulisserne.

Niels Anders Thorn
Forbrydelsen, 2900 Happiness, Lærkevej, Nynne, Blinkende Lygter – listen over Niels Anders Thorns medvirken i store danske film og serier er lang. Niels underviser på Statens Teaterskole, når han ikke instruerer, spiller skuespil eller skriver manuskripter. Han arbejder også som kreativ konsulent for flere danske virksomheder og er kort sagt en glimrende kommunikatør.

I foredraget Nærværende kommunikation hjælper Niels Anders Thorn med at styrke den enkelte lytter i formidling, så kommunikationen bliver mere nærværende, hensigtsmæssig og direkte. Med hele 35 års erfaring foran et publikum vil Niels bryde kommunikation ned i spiselige dele med publikum og oversætte det hele til konkrete redskaber, I kan tage med jer hjem. Formålet er at skabe en åben, fri og direkte kontakt i din kommunikation.

Find disse foredrag og mange flere på Athenas.dk.

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.