Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Mød fremtidsforskeren som har arbejdet med bl.a. Danfoss og LEGO

Peter Hesseldahl

Peter Hesseldahl

Journalist og forfatter.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Virkelig velforberedt foredragsholder, der tog sig tid til at ringe inden og tilpassede oplægget til vores virkelighed - virkelig professionelt og nærværende. Det engagement fra oplægsholder har vi ikke erfaret lignende tidligere."

Birthe Bak - Nordjyllands Trafikselskab Se alle referencer

Et foredrag med Peter Hesseldahl giver jer:

  • Tankevækkende oplæg, der blandt andet tager udgangspunkt i Peters bog Omstilling til fremtiden
  • Fremtidsforskning og den teknologiske udvikling bliver dækket med stor præcision i hans foredrag
  • Dygtig foredragsholder med evnen til at tilpasse indholdet til enhver målgruppe
Uforpligtende forespørgsel på Peter Hesseldahl

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Peter

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Peter Hesseldahl er den ideelle guide til en rejse ind i fremtiden. Som journalist har han dækket frontlinjen inden for fremtid og teknologi, og som fremtidsforsker har han arbejdet med trends, scenarier og strategi for adskillige betydningsfulde danske og internationale virksomheder, primært LEGO og Danfoss. Peter Hesseldahl er en erfaren og dygtig foredragsholder med omfattende viden og indsigt, og han formidler sit stof på en engagerende og underholdende måde. Han kan tilpasse sine foredrag til enhver målgruppe og formål.

Et foredrag med Peter Hesseldahl giver jer:

  • Tankevækkende oplæg, der blandt andet tager udgangspunkt i Peters bog Omstilling til fremtiden
  • Fremtidsforskning og den teknologiske udvikling bliver dækket med stor præcision i hans foredrag
  • Dygtig foredragsholder med evnen til at tilpasse indholdet til enhver målgruppe

Fremtidsforskning, teknologisk udvikling, og omstilling

Peter Hesseldahl har skrevet bogen ”Omstilling til fremtiden – Når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi”. Bogen beskriver hvad vi kan gøre for at sikre, at de nærmeste års store omstillinger på miljøområdet, indenfor avanceret teknologi, og i det økonomiske system, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grund­læggende forandret – men til det bedre.

Peter er journalist og redaktør for digital omstilling på Ugebrevet Mandag Morgen. Peter har tidligere, gennem 15 år, arbejdet som fremtidsforsker med trends, strategi og scenarier for en række store danske og udenlandske virksomheder, først og fremmest LEGO og Danfoss. Derudover har Peter ledet en stribe researchprojekter om innovation – bl.a. om den form for løsninger, der udvikles i Kina og Indien, og hvad danske virksomheder kan lære af det.  Som journalist har han været ansat på Danmarks Radios Harddisken, på dagbladet Politiken og som programvært på TV2. Som videnskabsformidler var Hesseldahl med til at etablere oplevelsesparken Danfoss Universe, og planlægge nye udstillinger og udvikling af undervisningsmidler om teknologi og naturvidenskab.  Udover det har Peter forfattet 7 bøger.

Book Peter Hesseldahl for at få et inspirerende foredrag med stor fokus på fremtiden.

Alle Peters foredrag kan holdes på engelsk.

Se foredrag med Peter Hesseldahl
Peter Hesseldahl foredrag

Omstilling til fremtiden – Når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi

Hvordan ser der ud i en fremtid, hvor det lykkes os at vende de mange udfordringer, vi står overfor, til en ny opblomstring, der skaber velstand og tryghed til alle, uden at sætte økosystemerne over styr?

I sin seneste bog, “Omstilling til fremtiden”, ser Peter Hesseldahl på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de enorme kræfter, der er på spil i de kom­mende års omstilling, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grund­læggende forandret – men til det bedre.

Den teknologiske udvikling har længe handlet om at overvinde, udnytte og frigøre os fra naturen. Frem­tiden handler om at forstå biologien og økosystemerne og om en økonomi, der fungerer i samarbejde og sammenhæng med naturen. For ét er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer.

Samfundet og økonomien er formet af de teknologier vi bruger. Maskinerne og computerne førte til industrisamfundet. På samme måde vil den næste bølge af teknologi, præget af biologi og levende systemer, føre til en ny logik for hvordan vi samarbejder om at skabe værdi for hinanden på en bæredygtig måde.

Hesseldahl argumenterer for, at vi står overfor tre store omstillinger, som sker samtidig og indenfor de næste par årtier. Alle tre skal lykkes: Vores forhold til naturen og de økosystemer, vi er del af, skal redefineres – og det skal gå stærkt. Vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i en ny tids logik, så måden vi organiserer arbejdet og deler goderne på trænger til en opdatering. I takt med at teknologien bliver mere intelligent, liv-agtig og kompetent, skal vi gentænke menne­skers og maskiners roller i forhold til hinanden for at bevare styringen.

Hvis det lykkes, bliver det nogle årtier med hastig fremgang, der vil forandre verden til et endnu mere fantastisk sted.

Peter Hesseldahl fokuserer på løsninger og muligheder, og ser på forudsætningerne for at kunne bruge de enorme forandringer, vi står overfor, til at skabe en positiv udvikling.

“Jeg kunne  fortælle en historie om, hvorfor det er omsonst at tro, vi kan overvinde det rod, vi selv har skabt. Men den historie kender vi vist alle sammen. Det er naturligvis vigtigt at  være opmærksom på farerne, specielt når de er så eksistentielle som dem, vi står overfor. Men det er mere brugbart at forsøge at forestille sig, hvad løsningerne kan være.”

Bogen er blandt andet baseret på interviews med en lang række af verdens førende forskere, økonomer og ledere i erhvervslivet og analyser for Ugebrevet Mandag Morgen.

Peter Hesseldahl foredrag

We-Economy – Platformsøkonomien

Hvad sker der med velfærdsstaten, når digitale platforme organiserer en stor del af økonomien? Hvad skal vi leve af, når intelligente maskiner kan klare mere af menneskers arbejde?  Hvordan fordeler vi gevinsterne og sikrer, at uligheden ikke underminerer mulighederne for fremgang? Peter Hesseldahls bog We-economy rammer lige ned i tidens helt centrale diskussioner.

Vi er på vej ud af det industrielle samfund. I den nye økonomi er omdrejningspunktet ikke masseproducerede produkter og tjenester, men individuelle løsninger som sammensættes til lejligheden. Digitale platforme vil være den nye økonomis giganter. Ved hjælp af enorme mængder data vil platformene koordinere netværker af samarbejdspartnere, snarere end at have egne fabrikker, kontorer og faste ansatte.

Samtidig vil robotter og kunstig intelligens overtage en stor del af menneskers nuværende opgaver. I stedet skal vi levere det, som kun mennesker er i stand til.

I den nye økonomi udfordres de traditionelle roller. I mange tilfælde mister begreber som ”arbejdsgiver”, ”ansat”, ”professionel” eller ”forbruger” deres mening.  Samtidig udfordres de normer, vi har opbygget om rettigheder, forpligtelser og fordelingen af gevinsterne i økonomien.

Borgerløn eller en ny type andelsbevægelse kan måske sikre lighed og inklusion, og frigøre en bølge af ny kreativitet.

Alt i alt står vi midt i en hurtig og grundlæggende forandring af økonomien. Vi har alle forudsætninger for at skabe en periode med enorm fremgang, større bæredygtighed og fokus på de værdier, der betyder mest for mennesker. Men kun hvis vi samarbejder. I en intenst forbundet verden opstår vækst gennem samspil og fællesskab. Både for virksomheder og enkeltpersoner vil ens succes afhænge af, hvor godt man forbinder sig og koordinerer med en stadig bredere vifte af deltagere.

Foredraget stiller skarpt på, hvordan virksomheder og organisationer kan tilpasse deres forretningsmodeller og strategier for at kunne udnytte de mange nye muligheder, der opstår ved at organisere værdiskabelsen gennem platforme.

Peter Hesseldahl foredrag

Det 21. århundredes kompetencer

Det, vi skal kunne i morgen, er ikke det, vi lærer i dag. De kommende årtier vil blive præget af omfattende forandringer – teknologisk, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt. Jo før, vi justerer læringen, så den understøtter det 21. århundredes realiteter, des bedre er vores chancer for at matche den ny tids udfordringer og muligheder.

Den vigtigste forandring er formentlig vores mindset; den indstilling til tilværelsen og omgivelserne, som vi opdrages med. I industri-alderen gjorde man, som man fik besked på, ligesom alle andre. Fremover skal vi leve af at tænke selv, gøre en forskel, håndtere nye situationer og tilføre noget nyt. Rutinearbejdet vil maskinerne overtage. Nøgleordene i fremtiden er ansvar og ansvarlighed, initiativ, kreativitet og medvirken, og at forstå sig selv i en større sammenhæng.

Med industrialiseringen kunne vi overlade meget af det fysiske arbejde til maskiner. Nu kan vi overlade mentale opgaver som administration, analyse, koordinering og kontrol til computere. I stedet skal vi kunne det, de kloge og fingerfærdige maskiner ikke kan – men det er nogle ganske andre kvalifikationer end dem, vi normalt sætter højest: Empati, opmærksomhed, humor, og æstetiske og etiske vurderinger af, hvad der er godt og skidt. De værdier, vi kan tilføje som mennesker, er ”bløde” og irrationelle – og ikke nødvendigvis akademiske.

I dag er en uddannelse et produkt. Man studerer for at få en titel og et veldefineret sæt af færdigheder. Og så kan man begynde at arbejde. I en mere omskiftelig verden bliver uddannelse i stedet en livslang proces, der skal sørge for, at vi er kompetente i de specifikke situationer, vi står over for, efterhånden som vi går gennem livet.
Uddannelsen bliver en personlig portefølje af færdigheder, som sammenstykkes fra mange kilder: forskellige skoler, online kurser, erhvervserfaring og medier. Det vil kræve en ganske anden organisering af skolerne at understøtte den form for læringsforløb.

Med foredraget sammenfatter Hesseldahl erfaringer fra sit udviklingsarbejde for LEGO, Danfoss Universe, Kata-fonden og som leder af SDU’s X-lab for nye læringsmåder.

Peter Hesseldahl foredrag

10 tendenser for fremtidens IT

Udviklingen af computerkraften har været den væsentligste teknologiske udvikling de seneste årtier. IT har radikalt forandret verden – og de kommende år vil bringe lige så grundlæggende forandringer.

Om ti år kan vi forvente at have 100 gange mere computerkraft til rådighed. De mindste genstande vil være forsynet med evnen til at opsamle information og trække på enorme mængder af data i ”skyen”. Kunstig intelligens vil stå konstant til rådighed for store og små beslutninger, og systemer og dimser vil udveksle viden og koordinere deres indsats. Vi vil tilbringe en stor del af tiden i The Metaverse, et computergrafisk 3D univers som vi kan opleve ved hjælp af augmented reality briller. Web3 er på vej, hvor mange af de tjenester vi benytter, vil være baseret på blockchain og nye, digitale valutaer.

Hackerangreb og virus vil kræve forsigtighed, og ansigtsgenkendelse, overvågning og stadig mere detaljeret indsamling af personlig information vil føre til nye normer for privatliv og ejerskab af data. Liv-agtige robotter vil være en naturlig del af hverdagen – og i horisonten kan vi skimte kvantecomputere, der endnu en gang vil revolutionere computerkraften. Phew!

Foredraget gennemgår – i et sprog, hvor enhver kan følge med – hvordan de 10 trends vil forandre dagligdagen, vores arbejde, vores kultur og selve det at være et menneske.

Foredraget giver et spændende udgangspunkt for en nærmere diskussion, af hvordan den branche man befinder sig i, kan blive påvirket i de kommende år, og hvilke nye muligheder og trusler, det medfører. Foredraget kan tilpasses specifikke brancher og organisationer.

Peter Hesseldahl foredrag

Kunsten at lave scenarier

Fremtiden er ikke til at forudsige – men har man en forståelse af de drivkræfter, der skaber den, kan man i det mindste systematisk gennemtænke forskellige mulige udfald, og overveje, hvordan man bedst ville kunne klare sig under de forskellige omstændigheder, der kan opstå. Scenarier og megatrends er super-nyttige og veldefinerede værktøjer til at få en bedre forståelse af de mulige fremtider, vi står overfor.

I dette foredrag gennemgås den grundlæggende metode til at udarbejde scenarier – og deltagerne får lejlighed til selv at forsøge sig med at overveje de tendenser og usikkerheder, der kan forme fremtiden.

Foredraget tager afsæt i Hesseldahl mangeårige erfaring med at udarbejde scenarier for virksomheder, organisationer, ministerier og projekter, i Danmark og udlandet – og fra samarbejder og studier med verdens førende scenarie-planlæggere.

Peter Hesseldahl foredrag

Ordstyrer

Peter Hesseldahl er en erfaren ordstyrer og er ofte anvendt til konferencer og seminarer i ind- og udland. Peter formår med overblik, bestemthed og venlighed at få jeres program til at klappe.

Referencer

Nærværende, underholdene og relevant.

Niels Jensen

Finansforbundet

Kan se af deltagernes evalueringer, at de generelt har været meget tilfredse (!) med Peters indlæg.

Marie Karkov

BL - Danmarks Almene Boliger

Peter var dygtig til at sætte sig ind i vores virkelighed og bruge sin viden til at udfordre HK i mødet med det fremtidige arbejdsmarked

Peter James Stark

HK

Et meget levende og inspirerende foredrag, som gav deltagerne noget at tænke over.

Gitte Møller

HK Sydjylland, Kolding

Virkelig velforberedt foredragsholder, der tog sig tid til at ringe inden og tilpassede oplægget til vores virkelighed - virkelig professionelt og nærværende. Det engagement fra oplægsholder har vi ikke erfaret lignende tidligere.

Birthe Bak

Nordjyllands Trafikselskab

Et super inspirerende og skarpt foredrag.

Hans Meulengracht

Aabenraa Kommune
Uforpligtende forespørgsel på Peter Hesseldahl

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Peter Hesseldahl
Peter Hesseldahl

4.75 ud af 5 stjerner

"Virkelig velforberedt foredragsholder, der tog sig tid til at ringe inden og tilpassede oplægget til vores virkelighed - virkelig professionelt og nærværende. Det engagement fra oplægsholder har vi ikke erfaret lignende tidligere."

Birthe Bak - Nordjyllands Trafikselskab Se alle referencer

Foredragsemner med Peter Hesseldahl