Henter Indhold ...

Noah Rosanes

Huskunstner på Christiansborg og kreativ ildsjæl

Lytter du med øjnene eller med ørene? Udvid din måde at lytte til andre på med foredraget Åbne Ører. Noah Rosanes har været huskunstner på Christiansborg og skabt spokenword værker med landets mest markante politikere. Han har efterfølgende ændret i politikernes stemmer, så man ikke længere kan gennemskue, hvem er hvem. På den måde bliver lytteren nødt til at tage stilling til, hvad der bliver sagt, frem for hvem der siger det. 

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Bliv præsenteret for værker med bla. Pia Kjærsgaard, Uffe Elbæk, Dan Jørgensen og Jakob Ellemann-Jensen m.fl. og få et indblik i tanker og visioner uden at vide hvem er hvem. På den måde bliver du bevidstgjort om, hvordan du lytter til politikere med Åbne Ører. En bevidstgørelse der kan bruges privat og professionelt.

I mere end 20 år har Noah Rosanes levet som et kreativt flagskib i musikbranchen. Fra selv at være guitarist og komponist over rollen som producer for utallige danske grupper til at være ophavsmanden bag nogle af de mest originale og nytænkende koncepter i nyere dansk musikhistorie. Noah Rosanes succesfulde aftryk i musikbranchen og i medierne taler for sig selv. Bag pulten som professionel producer har han stået bag intet færre end fire ’Ugens uundgåelige’ på P3 samt ’Ugens album’ på P4. Det er især Noah Rosanes sans for den helt særlige lyd og det unikke udtryk, som har været med til at gøre ham til et varmt producernavn.

Når Noah Rosanes ikke i almindelighed arbejder traditionelt med musik, så banker hans hjerte for at kaste sig over kunstens langt mere uforudsigelige og fornyende terræn. Det har krævet hjerteblod og kræfter at gennemføre de forskellige ambitiøse projekter, som Noah Rosanes med stor opmærksomhed fra medierne har ført ud i livet i de seneste mange år. De forskellige projekter har det til fælles, at nøgleordet er nytænkning.

Senest i efteråret 2017 gennemførte Rosanes sit spoken word projekt ’Åbne Ører’, hvor han fik den yderst sjældne invitation til at blive huskunstner på Christiansborg. Igennem tre måneder interviewede Noah Rosanes folketingspolitikere fra alle landets partier (Blandt andre Uffe Elbæk, Pia Kjærsgaard, Dan Jørgensen, Jakob Ellemann-Jensen). Efterfølgende ændrede han digitalt i politikernes stemmer, så man ikke kan gennemskue, hvem der står bag det sagte. På den måde er modtageren nødt til at forholde sig til, hvad der bliver sagt, frem for hvem siger det, og dermed lytte med ørene frem for øjnene.

Med udgangspunkt i projektet på Christiansborg holder Noah Rosanes foredrag om den indsigt han fik i arbejdet med de politiske budskaber.

    Noah Rosanes foredrag

    Åbne Ører – Tanker fra Christiansborg

    • Lytter du med øjnene eller med ørene? Det er netop dét spørgsmål, der er omdrejningspunktet i dette foredrag. Her får du en unik mulighed for at høre tanker og visioner fra landets mest markante politikere, uden at kunne gennemskue, hvem der taler!
    • Noah Rosanes har været huskunstner på Christiansborg og har igennem sit projekt Åbne Ører skabt en innovativ måde at kommunikere politiske budskaber på. Konceptet tvinger modtageren til at lytte og  forholde sig til, hvad der rent faktisk bliver sagt, frem for, hvem der siger det.
    • Noah Rosanes har skabt spoken word værker ud fra interviews med politikere fra alle landets forskellige partier, men har efterfølgende ændret digitalt i politikernes stemmer, så man ikke længere kan gennemskue, hvem der står bag det sagte, og på den måde bliver lytteren nødt til at lytte med ørene og ikke med øjnene.
    • Formålet med Åbne Ører – såvel som foredraget – er at gøre folk bevidste om at lytte til hinanden uden fordomme. Disse værker tvinger dig simpelthen til at lytte på en ny måde, og er en øvelse i at lytte længere ind i folks augmentation, og dermed nedkæmper det din forudindtaget holdninger. Du får en dybere respekt for politikere, som du måske som udgangspunkt er uenig med. Denne bevidstgørelse om virkelig at lytte til hvad der bliver sagt, kan ikke kun bruges, når du lytter til politikere, men i alle livets faser både privat og professionelt.
    • Glæd jer til et enestående og nytænkende, musikalsk spoken word videoforedrag og bliv præsenteret for tanker og visioner fra blandt andre Pia Kjærsgaard, Dan Jørgensen, Jakob Ellemann-Jensen, Zenia Stampe, Kenneth Kristensen Berth, Johanne Schmidt-Nielsen, Laura Lindahl og Uffe Elbæk.
Foredragsholdere der minder om Noah Rosanes

Foredragsemner med Noah Rosanes