Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

Nikoline Werdelin
Nikoline Werdelin

Nikoline Werdelin

Nikoline er især kendt for sin tegneserie Homo Metropolis, der gennem 20 år har været bragt dagligt i Politiken.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Nikoline Werdelin

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Nikoline

Lecture icon

Foredrag

Forespørg nemt på pris og dato

Samtidsportrætter, der skarpt beskriver og karikerer moderne mennesker og tendenser i tiden

Nikoline Werdelin er i 2020 aktuel med sin debutroman ”Hvordan man redder en lemming” (Gyldendal oktober 2020), men hun er særlig kendt for sin tegneserie Homo Metropolis, der gennem 20 år fast blev bragt dagligt i Politiken, og som senere blev udgivet i bogform. Foruden tegneserietegner og forfatter kan Nikoline Werdelin føje adskillige titler til CV’et, heriblandt dramatiker, sceneinstruktør, manuskriptforfatter, brevkasseredaktør.

Omdrejningspunktet for alt, hvad Nikoline har kastet sig over i sit kreative og farverige arbejdsliv har været historiefortælling, uanset om historierne har været fortalt ud fra tegninger, skuespil i en scenografi eller de billeder ord kan skabe.

Nikoline Werdelin er nu klar til at fortælle historier i foredragene, ikke historier om sig selv men om hendes alsidige arbejdsliv, hvordan kreativiteten kommer til udtryk, karakterer bliver skabt, og historierne udfolder sig med lige dele satire, ironi og komik.

 

Både som tegneserieforfatter og dramatiker er hun rost for sine samtidsportrætter, der skarpt beskriver og karikerer moderne mennesker og tendenser i tiden. I sine foredrag drager hun ligeledes paralleller til de tendenser og problematikker der præger vores samtid.

Igennem sin karriere har hun modtaget en lang række priser og udmærkelser, heriblandt Pingprisen og æresprisen for årets tegneserie i 2014 for Homo Metropolis, Reumert prisen som årets dramatiker i 2001 for stykkerne Mine to søstre og i 2002 for Boblerne i Bækken.  Derudover han hun også modtaget bl.a. Holbergmedaljen og Ridderkorset samt Statens Kunstfonds hædersydelse.

Se foredrag med Nikoline Werdelin
Nikoline Werdelin foredrag

Mellem ord og billede - når idéer falder ned fra himlen

Nikoline fortæller om sit arbejde. Om hvordan figurerne bliver til, hvor de stammer fra og hvordan hun finder inspiration. Hun fortæller om sine arbejdsprocesser, om at se og lytte, og om vejen fra tegneserier til teater, og fra brevkasse til prosa. Hvad er forskellen i den psykologiske arbejdsproces og hvordan er de tre medier nært beslægtede.

Nikoline fortæller om mellemrummet mellem replik og tegning, om at holde sindet åbnet og om tidspunktet i den tidlige morgen, hvor hun er bedst i kontakt med det ubevidste – og hun læser højt fra sin roman, ”Hvordan man redder en lemming”.

Foredraget illustreres med en lang række tegninger fra tegneserierne ”Homo Metropolis” og ”Nina fra Rosengade” – og fotos fra teaterforestillingerne og researchen til ”Hvordan man redder en lemming.”

Nikoline Werdelin foredrag

Et liv fuld af kolbøtter

Nikoline fortæller om sit liv. Om sin opvækst i Tårbæk, Bagsværd og USA og om de mange boliger sidenhen (enogtyve!). Hun fortæller om barndommen i USA, at flytte hjemmefra som 16-årig, om at tage til Paris for at blive kunstner og strande i Padborg, om vendepunktet på højskolen og gennembruddet på Politiken som 24 årig. Hun fortæller om den første lønforhandling, vejen fra tegneserier til lørdagsunderholdning, om mødet med teatret og flytningen til Tyskland som 46 årig. Hun fortæller om livskrisen, omvæltningen, en åbenbaring og livet med hundefolket i Berlin.

Til sidst fortæller hun om hjemkomsten til Danmark, om by og natur og ægteskab og om at være en del af to store patchworkfamilier og læser højt fra sin nye roman, ”Hvordan man redder en lemming”, da hun har fundet meget af inspirationen fra romanen fra oplevelser og erfaringer fra sit eget liv.

Foredraget er rigt illustreret med tegninger og fotos.

Nikoline Werdelin foredrag

Forfatterforedrag: Hvordan man redder en lemming

Nikoline Werdelin inviterer i dette foredrag publikum med ind i sit kreative univers, når hun fortæller om tilblivelse af sin debutroman, Hvordan man redder en lemming.

Nikoline har i hele sin karriere, både som dramatiker og tegneserietegner arbejdet med formidling og skabelse af fortællinger, men litteraturens fortælleunivers er nyt for hende. Hun fortæller i dette foredrag om, hvordan ideen til romanen opstod, og hvad det er for en oplevelse, hun ønsker at give videre med romanen.

Hvordan man redder en lemming er en både morsom og melankolsk roman om store og små kriser i livet og i verden. Den handler om ensomhed, frihedstrang og mulighederne i det tilfældige møde. Skal man søge trygheden i det velkendte eller begive sig ud på nye eventyr og vove pelsen? – er ét af de spørgsmål romanen rejser.

Hør Nikolines engagerede og medrivende fortælling om romanen fra idé til færdigskrevet roman, om arbejdsprocessen og den kreative arbejdsproces.

Referencer

Uforpligtende forespørgsel på Nikoline Werdelin

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Nikoline Werdelin