Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

Blog

Når døden kommer tæt på – foredrag om sorg

Tilbage til blog

19. november 2020

Død er en naturlig del af livet, men med sig bringer den sorg og tomrum. Den kan være et svært samtaleemne for sørgende, men det kan også være svært at håndtere døden for eksempel som sundhedsfaglig, hvis man støder på den i sit virke – eller som kollega på en almindelig arbejdsplads. 

Vi præsenterer her tre foredragsholdere, der i deres foredrag griber døden an fra hver deres perspektiv; som pårørende, som kollega og som sundhedsfaglig. Der er fortællinger om håndtering af sorg både som kollega og pårørende samt den rolle, man skal udfylde som pårørende til en døende. Og så er der et foredrag henvendt til sundhedsfaglige, der vil lære at håndtere døden på en arbejdsplads, hvor mange går bort.

Pårørende
Journalist Eva Jørgensen er formentlig mest kendt fra sin tid som studievært på Deadline17, som blev sendt på DR2. Hun er også forfatter og har udgivet adskillige roste bøger om sorg, efter hendes mand gik bort i en tidlig alder. Nu giver hun foredrag med udgangspunkt i sine oplevelser og sine bøger, med følelserne udenpå tøjet.

I foredraget Rollen som pårørende deler Eva sin egen historie om at være pårørende til et menneske med en dødelig sygdom, der ender med at gå bort. Det er en personlig fortælling om sorg, skyldfølelse og konflikter, men også om glæde og kampen for at genvinde troen på livet.

Kollega
Esben Kjærs stemme kan genkendes fra radioprogrammer på P1 og Radio 24syv. Han er tidligere erhvervsredaktør på Politiken, New York-korrespondent på Berlingske og redaktionssekretær på Time Magazine. Og så har han oplevet at miste. Nu holder han foredrag for at hjælpe andre, der har været igennem det samme.

Død kan også påvirke en arbejdsplads. Det kan påvirke ansatte, der dagligt kigger på den tomme stol, hvor sidemakkeren engang sad. I foredraget Hvordan håndterer man død og sorg på arbejdspladsen? fortæller Esben Kjær, hvordan man som arbejdsgiver, HR-medarbejder eller leder håndterer død og sorg på arbejdspladsen.

Sundhedsfaglig
Lotte Blicher Mørk er teolog og hospitalspræst på Rigshospitalet. Hun er helt tæt på sundhedsfaglige, der må opleve døden som en uundgåelig del af deres job. På baggrund af sin erfaring fortæller hun, hvordan vi skal håndtere, at livet ophører før eller siden. Hun er ikke bange for at provokere publikum med tankevækkende og udfordrende idéer om døden og vores magtesløshed over for den.

Lottes foredrag, På en måde skal vi dø, er henvendt til sundhedsfaglige. Hun besvarer spørgsmål om ophør af behandling hos uhelbredeligt syge, gør op med tabuet mhp. at tale om emnet og hvordan man håndterer døden på en arbejdsplads, hvor succeskriteriet er helbredelse.

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.