Henter Indhold ...

Tlf. 35 11 21 31

Alle hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00
profile-cover-generic-05

Hør hvordan det er at være adopteret og hvor frustrerende det er at ens ydre er forræderisk

Marianne Vestergaard Nielsen

Marianne Vestergaard Nielsen

Forfatter, underviser og uddannet journalist. Holder foredrag om hvordan det har været for hende at være adopteret.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Vi hørte Mariannes fortælling på vores landsmøde, og det var meget inspirerende. Det er sjældent, der opstår så meget dialog, som der gjorde efter hendes foredrag. Marianne berører noget nyt, som giver os rigtig meget at tænke over, og som kan gøre os endnu bedre som forældre. Hendes formidling er skarp, direkte og præcis, og det giver nogle aha-oplevelser. Meget tankevækkende."

Michael Paaske, landsformand - Adoption & Samfund Se alle referencer
Uforpligtende forespørgsel på Marianne Vestergaard Nielsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Marianne

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato
Marianne Vestergaard Nielsen er adopteret fra Korea, og hendes biologiske ophav er ukendt. Fornemmelsen af at være historieløs er en af årsagerne til, at hun i sit firma, Familieskatten, skriver ældre menneskers erindringer. På den måde får flere bevaret deres livshistorier, og det giver også resten af familien indblik i, hvad de selv er rundet af, og hvor de kommer fra.

Marianne Vestergaard Nielsen har altid følt, hun har båret rundt på en løgnhistorie, som alle kunne se. Hendes øjne er skæve, håret er sort, og ydersiden fortæller en historie om et eksotisk fødested, som er akkurat den lille del af hendes liv, hun stort set intet kender til. Alligevel er det den del af hendes historie, de fleste vil vide mere om, men hun kender ikke svarene, for indeni hende er der bare et yndigt land, fuldkornsrugbrød og opbagt sovs.

Et foredrag med Marianne Vestergaard Nielsen giver dig:

  • En åbenhjertig fortælling om, hvordan det har været for hende at være adopteret, og hvor frustrerende det er, når ens ydre er så forræderisk, at den konsekvente løsning bliver konsekvent at undgå sit eget spejlbillede.
  • Et svar på, hvorfor et tilsyneladende harmløst og venligt spørgsmål som ‘hvor kommer du fra?’ alligevel virker forvirrende og fremmedgørende.”.
  • En prisvindende foredragsholder, der giver en god kombination af alvor og sjov i sine foredrag.

Foredraget handler om behovet for at høre til, og det handler om at være forvirret over ens identitet. Marianne Vestergaard Nielsen fortæller ærligt om, hvordan hendes opfattelse af sig selv og hendes start på livet har ændret sig radikalt gennem årene, og at hun i dag accepterer sin asiatiske oprindelse, så hun i dag kan omfavne hele sin livshistorie – både den udenpå og den indeni.

Med sin personlige historie får Marianne Vestergaard Nielsen gjort det tydeligt, hvor meget de fortællinger, vi giver videre til vores børn, skaber deres selvforståelse og opfattelse af den verden, de er en del af. Som voksen adopteret er hun i stand til at se, hvad der har været på spil for hende som barn. Med sit foredrag er hun med til at nuancere opfattelsen af adoption, og flere har inviteret hende til at dele ud af sine pointer i bl.a. Go’ Aften Danmark, P1 Debat, Hendes Verden, Magasinet Liv, Jyllands-Posten m.fl.

Se foredrag med Marianne Vestergaard Nielsen

    Marianne Vestergaard Nielsen foredrag

    Mit liv som banan: Gul udvendig og hvid indvendig

    • Ved at give sine egne oplevelser og overvejelser som adopteret videre til publikum, viser Marianne Vestergaard Nielsen, hvordan hun gennem livet ændrer radikalt syn på sin egen historie og tanken om at besøge Korea.
    • Ikke alle, men rigtig mange lægger straks mærke til hendes race. Marianne Vestergaard Nielsen gengiver eksempler fra sin dagligdag på forskelsbehandling, der går fra hyppige og uskadelige henvendelser til decideret racisme.
    • Som voksen adopteret er hun blevet i stand til at formulere, hvad hun ville ønske, hendes forældre havde vidst, da de i sin tid modtog hende som spæd.
    • Med ‘Mit liv som banan: Gul udvendig og hvid indvendig’ vandt Marianne Vestergaard Nielsen Valby Mesterskaberne i foredrag 2018. Se nogle af dommernes begrundelser herunder.

Referencer

Vi hørte Mariannes fortælling på vores landsmøde, og det var meget inspirerende. Det er sjældent, der opstår så meget dialog, som der gjorde efter hendes foredrag. Marianne berører noget nyt, som giver os rigtig meget at tænke over, og som kan gøre os endnu bedre som forældre. Hendes formidling er skarp, direkte og præcis, og det giver nogle aha-oplevelser. Meget tankevækkende.

Michael Paaske, landsformand

Adoption & Samfund

Jeg bliver rørt over din historie, og din fortælling skaber gode billeder. Nogle mennesker møder dig, enten med velment misforståethed eller uvidenhed, der minder om racisme, og det skaber en fremmedgørende fornemmelse hos dig. Du har et vigtigt budskab.

Jes Dorph-Petersen, tv-vært og finaledommer

ValbyMesterskaberne i foredrag

Det er en fantastisk måde, du behandler et svært emne som adoption på. Du har billedskabende formuleringer undervejs, der øger ens lyst til at lytte, og du har en grundlæggende humor. Det er vigtigt at få snakket om de her svære ting, og det gør du virkelig godt’.

Sebastian Dorset, komiker og semifinaledommer

ValbyMesterskaberne i foredrag

Hvis en knappenål faldt til gulvet, mens Marianne fortalte sin historie, havde vi hørt det. Over hundrede mennesker blev grebet af hendes fortælling, der gik lige i hjertet. Personligt fik jeg både gåsehud og tårer i øjnene.

Rikke Samsund, udviklingskonsulent

Danske Seniorer
Uforpligtende forespørgsel på Marianne Vestergaard Nielsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

4.75 ud af 5 stjerner

"Vi hørte Mariannes fortælling på vores landsmøde, og det var meget inspirerende. Det er sjældent, der opstår så meget dialog, som der gjorde efter hendes foredrag. Marianne berører noget nyt, som giver os rigtig meget at tænke over, og som kan gøre os endnu bedre som forældre. Hendes formidling er skarp, direkte og præcis, og det giver nogle aha-oplevelser. Meget tankevækkende."

Michael Paaske, landsformand - Adoption & Samfund Se alle referencer

Foredragsemner med Marianne Vestergaard Nielsen