Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

generic-cover1

Få råd til en bedre svar-kultur, der forbedrer dine relationer og styrker dit brand

Malene Rydahl

Malene Rydahl

Bestseller forfatter og ledelsesrådgiver med særlig fokus på trivsel og performance.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Malene Rydahl

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Malene har rådgivet en lang række franske og globale virksomheder og er en hyppigt anvendt foredragsholdere for private virksomheder og offentlige institutioner, ligesom hun har givet en TEDx-talk i Singapore. 

Hun er født og opvokset i Danmark, men har være bosat i Paris i mere end 20 år, hvor hun igennem årene bl.a. har undervist på de prestigefulde business schools HEC Executive Education og  Sciences Po Paris i ledelse inden for trivsel og performance, inspireret af den danske ledelsesmodel. Derudover har hun 18 års erfaring fra erhvervslivet, senest som kommunikationsdirektør i Hyatt Hotels & Resorts.

Malene Rydahl første bog den prisvindende ”Happy as a Dane” fra 2014, blev en bestseller og oversat til mere end 12 sprog. Bogen undersøger, hvorfor danskerne er et af de lykkeligste folkefærd i verden, og hvordan ledelsesstilen på de danske arbejdspladser fordrer tillid, kreativitet og engagement hos medarbejderne, hvilket har positiv indflydelse på præstationer, resultater og bundlinje. Det er netop i de positive effekter af den danske ledelsesmodel, at Malene underviser og rådgiver ledere på flere organisationsniveauer. Både 1-1 sessioner og for grupper, hvor hun giver konkrete værktøjer til, hvordan man skaber engagement og øger trivslen blandt sine medarbejdere og dermed skaber resultater i organisationen.

”The illusions of happiness” er titlen på Malene Rydahls næste bog (september 2017) og belyser, hvordan faktorer som penge, magt, skønhed, berømmelse og sex har nogle overraskende negative konsekvenser på vores trivsel, og i bogen giver hun råd til, hvordan vi i højere grad bør tilstræbe at finde vores egen opskrift på lykke.

Senest har Malene Rydahl udgivet bogen To reply or not to reply? (februar 2020), der omhandler den stadig voksende ikke-svar–kultur, der hersker både i vores arbejdsliv og privat. Aldrig har vi haft så mange kommunikationsplatforme, men emails og beskeder går tabt i mængden, og Malene undersøger i bogen fænomenet ud fra en række relevante data og cases. Bogen munder ud i en række konkrete råd til, hvordan virksomheder kan få skabt en professionel svar-politik, og herigennem styrke deres brand, men det er i høj grad også pointer vi kan bruge som privatpersoner, professionelt såvel som privat.

Se foredrag med Malene Rydahl
Malene Rydahl foredrag

At svare eller ikke svare? Hvorfor drukner vi i beskeder uden at kunne få et svar?

Har du også fået nok af at vente forgæves på svar på en mail? Er din overfyldte indbakke uoverskuelig? Føler du dig ignoreret og måske endda en lille smule stødt eller såret, når du ikke får svar? Du er ikke alene. Dårlig svarkultur er i den digitale æra i den grad blevet en kilde til stress, og ubesvarede beskeder og mails kan føre til mange misforståelser.

Et nyt internationalt studie af fænomenet, kaster lys over hvordan vi skal forstå de ubesvarede beskeder og hvad det betyder for os. Uanset om du er den ventende part eller den, der aldrig får givet svar retur, kan den frustrerende situation undgås ved nogle enkle guidelines til en ordentlig svar-kultur.

Malene Rydahls bog såvel som foredrag har til formål at hjælpe os med at navigere i udfordringer og normerne for den moderne kommunikation, således vi kan få skabt en god svar-politik og svar-kultur.

Foredraget giver svar på, hvordan vi bedre kan håndtere vores frustrationer, når vi bliver mødt af larmende tavshed, hvordan vi selv kan blive bedre til at svare, og hvordan vi øger chancen for at få et svar fra andre?

Vores umiddelbare reaktion, når vi ikke får svar, er følelsen af afvisning eller frygten for ikke at være værdsat eller afholdt. Men hvorfor får vi ikke svar og hvad er egentlig den reelle årsag til vores dårlige svar-kultur? Hvilke slags mennesker svarer ikke, og hvad har det af konsekvenser for deres professionelle såvel som private relationer? Hvor lang tid skal vi vente indtil vi med sikkerhed kan konstatere, at vi venter forgæves? Og hvad stiller vi op med manglende svar? Det er nogle af de spørgsmål, Malene Rydahl undersøger i foredraget, der giver nogle enkle og brugbare råd udi kunsten at skrive og modtage svar.

Referencer

Uforpligtende forespørgsel på Malene Rydahl

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Malene Rydahl