Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.
Litteraturanmelder og kulturdebattør Foto: Martin Greis-Rosenthal
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Katherine
Foredrag
Katherine Diez holder sine fængende foredrag, som hun skriver sine populære artikler: Med humor, frækhed og forrygende faglighed. Hendes passion for litteraturen er smittende. Man mærker virkelig, at hun brænder for at gøre bøgernes verden nærværende, levende og relevant.
Diez anmelder litteratur i Berlingske og månedsmagasinet Elle. Hendes skarpe holdninger og analyser af bøger, kunst og kultur har gjort hende til en hyppig gæst i diverse medier. Desuden er hun kendt som vært på podcasten ’Salon med Katherine Diez’, hvor hun i et underholdende og fordybende format talte med kendte danskere om deres forhold til kunst og litteratur. I 2018 blev hun indstillet til Artbeat Prisens Særpris for sin forfriskende anderledes litteraturformidling på Instagram, hvor hun i dag har lige knap 30.000 følgere og fortsat formidler.
Diez’ foredrag henvender sig til et bredt publikum og er generelt efterspurgte hos biblioteker, højskoler, kirker, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, men de kan skræddersyes til specielle målgrupper. Fx. har hun en særlig forståelse for og kærlighed til unge mennesker, deres hverdag og problemer – især hendes foredrag om, hvad SoMe-generationen kan lære af litteraturen, er populært på gymnasier o.l.
Katherine Diez er desuden en erfaren ordstyrer, interviewer og debattør.
Se foredrag med Katherine DiezI dette foredrag præsenterer Katherine Diez begrebet ”biblioterapi” og undersøger dets utrolige muligheder og potentiale. At litteratur er mere end underholdning, har man vidst lige siden antikken, hvor der over biblioteket i Alexandria stod ’sjælens medicin’. I dag bruger man stadig skønlitteraturen målrettet som behandlingsform ifm. forskellige lidelser – søvnbesvær, angst, depression, sågar snorken m.m. – for ikke at tale om, at det nu er et selvstændigt fag for medicinstuderende.
Katherine Diez fortæller biblioterapiens fantastiske historie og kommer med konkrete (og morsomme) eksempler dens helbredende kræfter på undervejs.
I dette opløftende foredrag, der er relevant for unges lærere og forældre, men især de unge selv, gør Katherine Diez op med den gængse antagelse, at de sociale medier nødvendigvis skader de unges selvbillede – så længe de også læser skønlitteratur. I skønlitteraturen findes nemlig sandheden om dem selv, deres kammerater og alle de problemer og mindre charmerende og mindre Instagram-venlige sider, der følger med det at være et ungt, fortvivlet menneske.
Katherine Diez giver konkrete eksempler på, hvordan skønlitteraturen kan fungere som førstehjælp, når et ungt menneske hver eneste dag navigerer rundt i den umiddelbart skadende facade- og filterkultur.
Det er moderne at interessere sig for personlig udvikling. I dette foredrag opfordrer Diez mennesker med interesse for blive klogere på sig selv til at droppe de smarte kurser og dyre coaches. Læs eller genlæs i stedet de store klassikere. Med udgangspunkt i bl.a. Henrik Pontoppidans ’Lykke-Per’ forsøger Katherine Diez at finde svar på, hvorfor for mange muligheder er det moderne menneskes forbandelse, og hvorfor noget så arkaisk som ’vores skæbne’ og arv frem for miljø stadig er noget, vi gør klogt i at forstå og respektere i dag.
I dette foredrag kortlægger Katherine Diez et fascinerende panoptikon af de mest betydningsfylde danske, kvindelige forfattere gennem tiden.
Hvad har Leonora Christina Ulfeldt, som var spærret inde i Blåtårn i 22 år, betydet for vores læsning af Tove Ditlevsens vidnesbyrd fra klaustrofobiske ægteskaber, og i hvor stor en grad har Suzanne Brøgger og Vita Andersen banet vejen for de unge kvindelige debutanter, der konstant skyder op af jorden med deres eros-energi?
Diez’ allerførste anmeldelse i Berlingske kom til at give genlyd. Hun kritiserede Mortens Sabroes værk ’32 centimeter’ og gjorde det med et glimt i øjet flankeret af et humoristisk billede på Instagram. Det startede en længere og heftig debat i de danske medier – ikke kun om Sabroes bog, men også om hvad det vil sige at anmelde. Hvem må sige hvad om hvilke værker, og hvad er egentlig en anmelders rolle? De spørgsmål forsøger Diez at besvare i dette foredrag, som også er et oplæg til diskussion med tilhørerne.
Katherine Diez tilbyder også:
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.