Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Flemming Bamse Jørgensens enke, Käte Jørgensen, og Bamses tidligere pladedirektør, Jens Ove Friis, fortæller åbenhjertigt om den folkekære sangers liv og karriere
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Käte
Foredrag
Sanger, sangskriver, familiefar, kærlig ægtemand og ikke mindst højt elsket af sine mange fans. Flemming Bamse Jørgensen er en af vores mest ikoniske entertainere, og de fleste kan synge med på flere af hans mange hits. Nu åbner Bamses enke, Käte Jørgensen, og tidligere pladedirektør og nære ven gennem mange år, Jens Ove Friis, for første gang op for kærlige anekdoter og personlige historier fra Bamses liv og karriere.
Käte Jørgensen nåede at kende Bamse i 40 år og sammen fik de to børn. Käte var gennem alle år Flemmings sikre og uundværlige anker, og selvom hun kun sjældent var med til de mange koncerter, ventede Käte altid med natmad til en træt Flemming, når han kom hjem fra et spillejob. Flemming spillede desuden altid sine nye sange for Käte, og hendes meninger var afgørende for sangenes fremtid.
Jens Ove Friis var Flemmings pladedirektør, og de to blev tætte både personlige og professionelle venner. Flere gange om ugen diskuterede de indspilning, valg af sange og musikere, producere, studier og kreative strategier. Siden Flemmings død har Jens Ove været familiens professionelle rådgiver, og Käte og Jens Ove har stadig rettigheder til en stor del af Bamses sangkatalog.
Flemming Bamse Jørgensens fantastiske liv og karriere bliver også portrætteret i den nye spillefilm Bamse, hvor Anders W. Berthelsen spiller hovedrollen som den kendte og elskede musiker. Historien i filmen er inspireret af Bamses liv, mens foredraget med Käte og Jens Ove er den autentiske fortælling om en af nutidens største entertainere.
Se foredrag med Käte Jørgensen og Jens Ove FriisKäte Jørgensen og Jens Ove Friis giver et unikt og personligt indblik i Flemming Bamse Jørgensens liv; personlige og karrieremæssige op- og nedture, hverdagen og familielivet med Flemming, det kreative samarbejde om den ikoniske musik og ikke mindst venskabet med og kærligheden til en fantastisk mand.
Käte og Jens Ove beretter desuden om, hvilken skrøbelig og usikker kunstner Bamse var, og hvordan han kæmpede med komplekser af at være adopteret og fravalgt.
Vi kan desværre ikke længere opleve Flemming Bamse Jørgensen på en scene, men et foredrag med Käte Jørgensen og Jens Ove Friis er det tætteste, vi kommer på det.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.