Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Foredrag der bringer diversitet og ligestilling på dagsordenen

Karrierekvinder

Lisbeth Hjort

Karrierekvinder

Succesfuld podcastduo bestående af Rikke Kristine Østergaard, direktør, og Naja Lind Rasmussen, antropolog og virksomhedsejer

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Karrierekvinder

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Karrierekvinder

Lecture icon

Foredrag

Video icon

Video

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Karrierekvinder startede som en podcast skabt og produceret af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen og har i dag udviklet sig til at være en populær forfatter- og foredragsduo, der bringer diversitet og ligestilling på dagsordenen. Glæd jer til indsigt i tal, velvalgte cases og refleksioner serveret levende, oplysende, humoristisk og med masser af dialog med jer.

Rikke og Naja skabte podcasten da de ikke kunne forstå, at et par bryster er ensbetydende med barrierer på arbejdsmarkedet. Efter flere års arbejde og interviews med profiler og eksperter som Margrethe Vestager, Nana Bule og Mai-Britt Poulsen er parret i dag eksperter på diversitet og ligestilling på arbejdsmarkedet og aktuelle med bogen ‘Den utålmodige feminist’.

Deres viden og indsigt bliver leveret med humor, ærlighed og en hel del selvudlevering og derfor kan Rikke og Naja gennem deres foredrag udfordre, grine, græde og opfordre til refleksion.

Om Rikke Østergaard

Rikke er direktør for Branding og Marketing i kommunikationsbureauet Advice, hvor hun er leder for 20 chefer og rådgivere samt har ansvaret for at drive bureauets største forretningsområde. Rikke blev udnævnt til én af de 100 største business talenter i Danmark af Berlingske i 2021.

Om Naja Lind

Naja er seniorkonsulent, antropolog og virksomhedsejer af Lind Perspective. Naja har igennem sin karriere i høj grad arbejdet med at afdække menneskers adfærd, behov og værdier, samt hvad vi som individer og organisationer drives og motiveres af.

Se foredrag med Karrierekvinder
Karrierekvinder foredrag

Den utålmodige feminist - Kan du nævne en konkret situation, hvor du er blevet forskelsbehandlet på grund af dit køn?

Foredrag og bog om ligestilling løfter debatten og giver konkrete anvisninger til handling og forandring

Danmark har en pinlig 29.-plads i verden, hvad angår ligestilling mellem køn. Det er ekstremt afgørende for arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og vores muligheder for hver især at leve det liv, vi ønsker. Alligevel halter det med at have en konstruktiv samtale om, hvad vi kan gøre for at skabe mere ligestilling, mener de to ligestillingseksperter, kommunikationsdirektør Rikke Kristine Østergaard og antropolog Naja Lind Rasmussen.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen ‘Den utålmodige feminist – 8 store spørgsmål om køn og ligestilling’.

”Mange tror, at forskelsbehandling er tydelige handlinger, hvor dem, der forskelsbehandler, og dem, der bliver forskelsbehandlet, ved, at det sker. Men ofte sker forskelsbehandlingen ubevidst, og derfor er det svært at tale om. I dag bliver ligestilling stadig betragtet som individuelle oplevelser, der kræver individuelle løsninger. Med vores foredrag vil vi gerne vise, at ligestilling ikke kun vedrører dem, der oplever forskelsbehandling. Det er et strukturelt problem, og der er meget, vi hver især kan gøre for at skabe en bedre balance mellem kønnene,” siger Naja Lind Rasmussen.

I foredraget får I indblik i, hvordan det reelt står til med ligestilling de steder, I måske ikke selv oplever til daglig – fra byggepladser til børnehaver, og blive udfordret på jeres egen adfærd og forståelse af køn. Gennem cases, studier og selvrefleksion, bliver I klædt på med saglige argumenter, I kan bruge, næste gang I er i en samtale om ligestilling, hvad enten det er til et middagsselskab, i kantinen eller i bussen og I får råd om, hvad I selv kan gøre som organisation og hvordan I kan være med til at sætte turbo på ligestillingen.

Foredraget kan indrettes til jeres behov, og I kan vælge ét eller flere spørgsmål fra bogen ‘Den utålmodige feminist’, som er ekstra relevant for jer at få svar på eller lade det være op til deltagerne til eventet at vælge via afstemning.

  • Er kvinder og mænd forskellige?
  • Behandler vi kvinder og mænd forskelligt?
  • Skal kvinder bare tage sig sammen?
  • Er kvinder mindre værd?
  • Er verden lavet til mænd?
  • Er mænd privilegerede?
  • Kan ord diskriminere?
  • Lærer vi børn at være piger og drenge?

Karrierekvinder aktuelle med nyt foredrag om feminisme!

Se foredrag med Karrierekvinder

Referencer

Rikke faciliterede en debat om inklusion i samarbejde med CBS, Danske Bank, Google, Coca Cola, Maersk og ISS. Rikke var en fantastisk moderator for vores event, der koblede CBS’ forskning i diversitet og store virksomheders praksis inden for LGBT+inklusion. Rikke sørgede sikkert for, at der var en tryg og engageret stemning omkring både forberedelse og arrangement, ligesom hun faciliterede en god og inkluderende samtale mellem både paneldeltagere og publikum, fx understøttet af brugen af Slido. Rikkes baggrundsviden som stifter af podcasten Karrierekvinder spillede bestemt ind i hendes professionelle håndtering af moderatorrollen ved netop dette arrangement.

Charlotte Hansen

CBS

Karrierekvinder holdt oplæg for vores VL-gruppe om ligestilling på det danske arbejdsmarked, og hvad der skal til for at rykke os som individer, ledere og som organisation. Det var et godt oplæg og en virkelig spændende dialog, vi fik efterfølgende.

Anders Hvid, co-founder og partner i DareDisrupt, medlem af VL-67

VL

Studenterforeningen Kvindelige Jurister havde den store fornøjelse af at kunne byde Karrierekvinder velkommen til foreningens første arrangement. Med humor og høj refleksion tog Rikke og Naja os gennem en aften i ligestillingens tegn, hvor vi talte om diversitetsmålsætninger, kvoter og køn i rekrutteringsprocessen. Karrierekvinder lavede et yderst interessant oplæg skræddersyet specifikt til målgruppen, som gav stof til eftertanke, men som gav en konstruktiv og positiv indgangsvinkel til ligestillingsdebatten. Rikke og Naja er begge yderst kompetente og professionelle, og det er bestemt ikke sidste gang, at Karrierekvinder har holdt oplæg til et af Kvindelige Juristers arrangementer.

Julie og Emilie

Kvindelige Jurister

Hvorfor er der ikke flere kvindelige ejerledere? Og hvad kan vi gøre for at tiltrække kvinderne? De spørgsmål stillede vi Karrierekvinder. Gennem et godt og veloplagt foredrag, kom de med svar på udfordringerne med den skæve kønsfordeling. Vi fik god respons fra vores ledelser og samarbejdspartnere på foredraget, og Karrierekvinder satte tanker i gang

Jens Heimburger, Direktør

Dansk Generationsskifte

Vi har en netværksgruppe for kvinder i Telia. Her holdt Karrierekvinder et super foredrag, der virkelig satte gang i nogle tanker i gruppen. Vi har på baggrund af foredraget planlagt workshop omkring fire inkluderende strukturtiltag

Ina Buonaventsen Kummerfeldt, Diversity & Inclusion Lead

Telia Denmark

Den utålmodige feminist

“Den utålmodige feminist” af Naja Lind Rasmussen og Rikke Kristine Østergaard stiller kritiske og tankevækkende spørgsmål til nutidens manglende ligestilling i Danmark.

28 lande i verden har mere ligestilling end Danmark. Det danske sprog er kåret som det mest kønsstereotype på verdensplan. Vores arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte. Kvinder får i Danmark 14% mindre i løn for samme arbejde som mænd. Halvdelen af alle unge mener, at det er svært at bryde kønsnormerne. Men hvorfor? Hvorfor har vi ikke en højere grad af ligestilling i Danmark?

I “Den utålmodige feminist” udfolder antropolog og ejer af Lind Perspective, Naja Lind Rasmussen, og direktør i kommunikationsbureauet Advice, Rikke Kristine Østergaard, en række essentielle spørgsmål, svar og perspektiver på nutidens manglende ligestilling i Danmark, og hvordan vi kan rette op på dem.

Uforpligtende forespørgsel på Karrierekvinder

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Karrierekvinder