Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Aktuelle foredrag om sex, samtykke, køn, overgreb, kærlighed og vigtigheden af at stå ved sig selv og sine grænser

Johanne Bille

Foto: Les Kaner

Johanne Bille

Forfatter, debattør og foredragsholder, der er en vigtig og nuanceret stemme i samtykkedebatten.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Johanne Bille

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Johanne

Lecture icon

Foredrag

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Med sin nyeste roman Når mænd forlader mig undersøger forfatter og debattør Johanne Bille overgrebets natur og samtykke. Hvordan behandler man voldtægtskultur litterært? Hvad kan litteraturen bidrage til i de politiske debatter?

Et foredrag med Johanne Bille giver dig

  • Et aktuelt og nuanceret bidrag til samtykkedebatten
  • En gribende fortælling om overgrebets natur og om at miste ejerskabet over sin krop
  • Indblik i udfordringer og konsekvenser ved at bruge egne erfaringer i sit forfatterskab

Johanne Bille er forfatter til de anmelderroste bøger Tænk nu hvis, Elastik og senest Når mænd forlader mig. Mens Johanne Bille arbejdede på sidstnævnte rasede MeToo-debatten, og det påvirkede forfatteren, der selv har oplevet seksuelt overgreb. I stedet for at skrive en underholdende og letfordøjelig roman, som var Johannes oprindelige plan, er Når mænd forlader mig en tankevækkende, modig og højaktuel roman, der giver et nuanceret indspark til samtykkedebatten.

Se foredrag med Johanne Bille
Johanne Bille foredrag

Når mænd forlader mig

Johanne Bille giver med udgangspunkt i sin roman Når mænd forlader mig et ærligt og nuanceret bidrag til samtykkedebatten. Romanens hovedperson, den unge forfatter Maria, forsøger at finde sin egen stemme i en verden dikteret af mænd. Det er tavsheden, der falder hende nemmest, og denne tavshed får voldsomme konsekvenser for Maria, da den en aften tolkes som samtykke.

Med udgangspunkt i romanen, behandler Johanne Bille vigtige og aktuelle emner som sex, samtykke, køn, overgreb, kærlighed og ikke mindst vigtigheden af at stå ved sig selv og sine grænser.

Johanne Bille foredrag

Johanne Billes forfatterskab

Johanne Bille fortæller åbenhjertigt om sit succesfulde forfatterskab. Hvor kommer inspirationen fra? Hvordan balanceres fiktion og egne oplevelser? Hvilke udfordringer møder man som ung kvindelig forfatter? Og hvordan kan man ved hjælp af fiktionen kritisere problematikker i vores samfund?

Referencer

Tænk nu hvis

Tænk nu hvis er en autofiktiv roman om en ung kvinde. Som barn forestiller hun sig sin fars død. Hun forsøger at beskytte sig eller sikre sig mod det. Hun tjekker hans åndedræt om natten. For tænk nu hvis. Og så sker det. Hun er flyttet i lejlighed for sig selv. Og faren dør om natten på badeværelsesgulvet i barndomshjemmet af et hjerteslag. Tænk nu hvis er en ung kvindes fortælling om at opdage og erkende at forestillinger aldrig kan hamle op med virkeligheden. Uanset hvor meget man forbereder sig. Når det frygtede sker er det alligevel anderledes end man troede det ville være. Man kan hverken sikre sig mod det eller forberede sig på det. I sig selv en smertefuld erkendelse.  Johanne Bille har skrevet en meget bevægende og ung fortælling om tab død sorg og savn. Men også et stærkt livsbekræftende vidnesbyrd om at acceptere livet. Tænk nu hvis er en roman om fortællerens fars død det er nulpunktet men derfra bevæger den sig fremad. Til fortællinger om bænkebidere og engle. Om mødre og døtre der elsker hinanden som kun mødre og døtre kan. Om orange tulipaner og bjørnegræs.

Kilde: Saxo

Elastik

Elastik er en roman om at være kvinde. Om at være kvinde mellem kvinder, mellem mænd og om at være alene med sin kvindekrop. Alice bryder sig ikke om at være kvinde. Hun føler sig fremmed i sin krop, med sit køn.

På samme tid er Elastik også en moderne, høvisk kærlighedshistorie. Om Alices fortiede, men stormfulde forelskelse i den enigmatiske Mathilde. En forelskelse, der ikke findes plads til hverken i Alices forhold til kæresten Simon, til Mathildes mand Alexander eller i Alice selv.

Elastik handler om ikke at ville nøjes med at finde sig til rette – i parforholdet, i samfundet og i sig selv. Om at ville kærligheden og fællesskabet, men ikke kunne løsrive sig fra sin egen egoisme og narcissisme. Hvordan kan vi være sammen? Det spørgsmål bliver i Elastik til: hvordan bruger vi hinanden?

Kilde: Saxo

Når mænd forlader mig

Når mænd forlader mig af Johanne Bille er en stærk fortælling om følelsen af at miste sig selv og særligt at miste sin kropslige integritet.

I Johanne Billes bog Når mænd forlader mig følger læseren den unge kvindelig forfatter Maria, hvis kærlighedsliv og arbejdsliv handler om mænd. Hun indleder det ene forhold efter det andet med mænd, der er tiltrukket af hendes identitet som forfatter, men ikke hendes egentlige arbejde. På hendes arbejde er manden også i centrum, når hun gennem tekstforfatning forsøger at sælge produkter af ringe kvalitet til midaldrende mænd.

Maria har svært ved at finde sin plads i verden og lader sig ofte dikterer af mænd omkring hende. Det vil vise sig at blive en farlig levevej, da hun erfarer på egen krop, hvordan hendes passivitet kan misforstås.

Med Når mænd forlader mig har Johanne Bille skabt en fortælling om overgreb, misbrug og det svære ved at kende personen i spejlet, når man har ladt sine grænser blive overskredet.

Kilde: Saxo

Uforpligtende forespørgsel på Johanne Bille

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Johanne Bille