Henter Indhold ...

Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Jeg har droppet Facebook!

jeg-har-droppet-facebook

Skrevet af Rune Strøm

 

Lige før nytår tog jeg en beslutning. Jeg besluttede, at jeg ville droppe ud af Facebook. Jeg ville tage en pause på hele seks måneder. Det bekendtgjorde jeg på FB. Jeg skrev, at jeg ønskede mere nærvær og dybere relationer i mit liv. Ikke at jeg følte jeg havde et decideret Facebookmisbrug, men som menneske kunne jeg konstatere, at jeg til tider (ok indrømmet… snarere ofte) checkede mediet, før jeg kyssede mine børn og kone god morgen. Jeg tog billeder af mine børn i Legoland, uploadede, og var derefter delt mellem nærvær til min familie og mængden af likes, der tikkede ind på min profil. Jeg oplevede, at mine børn og jeg sad om morgenen i hver vores digitale osteklokke. Pludselig var vi sent på den, for herefter at løbe stressede og forvirrede rundt for at møde til tiden. Noget der havde startet som en sjov dille, var gået hen og blevet en rigtigt dårlig vane. Jeg besluttede, at jeg ville have andre ting til at fylde i mit liv. Jeg skulle kort sagt erstatte en dårlig vane med nogle gode.

 

I den fremragende bog ”Lykkeligere” af Tal Ben Shahaar, havde jeg havde læst, at for at skabe nye vaner, kan vi knytte de nye vaner op på ritualer. Ritualer er handlinger, der er i overensstemmelse med vores værdier. De udføres på et meget specifikt tidspunkt. En af de store fordele ved ritualer er, at de ikke er lette at droppe, når de først er etablerede. Det knap så heldige er, at det tager et godt stykke tid, før de er blevet en fast del af vores liv. De skal ind og sidde på rygraden.

 

En af de værdier jeg ville have til at fylde mere, var kvalitetstid med mine børn. Med kvalitetstid mente jeg tid, hvor vores fokus var samme sted, og vi var nærværende overfor hinanden. Såvel fysisk- men især også mentalt til stede overfor hinanden. Jeg havde en god erfaring, jeg kunne koble vores forandring op på. I juleferien havde vi haft god tid om morgenen, når vi stod op. Vi havde spist morgenmad sammen, og havde talt om, hvad dagen skulle gå med. Dette lille morgenmadsritual tænkte jeg, kunne fortsætte efter ferien.  Der skulle endvidere være det twist, at elektronik skulle være bandlyst under vores tid sammen. Jeg oplevede simpelthen, at det var svært at dyrke nærvær, når vi sad med næsen i hver vores telefon eller tablet. Det var nok det lille faktum, at vi ikke havde øjenkontakt, der irriterede mest. Jeg tog skridtet og meldte min beslutning ud. Om morgenen skulle der ikke være telefoner- ingen IPads-, intet fjernsyn. Ingen elektronik. Punktum. Til gengæld skulle vi spise sammen, og bare snakke eller ”være”. Jeg satte min fod hårdt i jorden. Jeg trak en linje. Enten er i MED mig- ellers er I MOD mig… Det var IKKE en populær beslutning. Mine børn var så afgjort ikke MED mig. De er glade for Ramasjang om morgenen. De er glade for deres IPads. Mit nye ritual blev ikke købt med høje hurraråb og ”far er den fedeste-sange”. Der var (overraskende nok den brillante idé taget en betragtning) en ret stor del af det, vi forældre kan kalde kollektiv børnemodstand og gruppepres… To børn mod kun én far. Den hårde modstand til trods blev det nye ritual dog indført.

 

Al begyndelse er svær. Det var det også i denne sammenhæng. Om morgenen var vi alle trætte. At få lidt let ligegyldig elektronisk underholdning serveret var tillokkende. Sidde lidt i hver vores osteklokke. Uforpligtende og let. Nu skulle vi pludselig forholde os til hinanden. Nogle gange var der helt stille ved morgenbordet. Stille. Det føltes godt nok mærkeligt at være stille sammen. Jeg tænker, at det er en af de store udfordringer i dag. Når vi er på arbejde eller i skole, er vi på hele tiden. VI skal forholde os til så meget, at når vi skal geare ned og bare være, skriger hjernen, at den er understimuleret. Den får sit fix, når den let tilgængelige hurtige underholdning bliver serveret. Det er dog en ret, der har sin pris. En af de steder, vi ofte betaler prisen, er på vores dybe og nære relationer. Undersøgelser påpeger, at unge mennesker, har et større netværk end nogensinde. Undersøgelser viser også, at netværket er svært at aktivere, når der opstår kriser i de unges liv. De unge sidder oftere i hver deres lille boble, og selvom de oplever, at de har mange venner, har de det ikke, når krisen kradser. Problematikken går igen i de voksnes rækker. En mand fortalte mig, at de havde indført en telefonkurv, når de holdt fester. De var så trætte af, at alle sad med deres telefoner fremme til deres komsammener. Det fjernede i høj grad følelsen af at være en sluttet enhed og fællesskab. Manden havde med sin kone indført, at når folk kom til deres fester, blev de bedt om at lægge deres telefon i kurven. ”Så kan vi da for en gang skyld bare nyde hinanden”, var hans påstand. De havde også indført, at de gjorde det i familien mellem klokke 18 og 20. Alle telefoner i skuffen. Ekstremt vil nogen mene. Men omvendt skal vi ikke mange år tilbage, før det var normen.

 

Nu er de første 4 måneder af 2017 gået, og vores lille morgenritual er blevet cementeret i familien. Mine børn minder mig gladeligt om, at jeg om morgenen ikke lige skal checke vejrudsigten på min telefon… For det er altså elektronik. Vi oplever et nærvær og en kvalitetstid om morgenen, der er fantastisk. Faktisk er den så god, at der er indført en halv times nærvær om aftenen også (så bliver min kone, der altid tager tidligt afsted om morgenen heller ikke snydt for nydelsen). Der er indført ritualer andre steder, der har gjort FB tabet lettere. Jeg er på dates med min kone gennem 20 år. Ingen børn, ingen forstyrrelser bare tid med hinanden. Der er Jævnlige gåture med venner og arbejdsbekendtskaber. Jeg bruger stadig min smartphone og elektronik. Men fremfor statusopdateringer til alle og ingen, målretter jeg nu sms´er, e-mails og telefonopkald. I hele processen har det hjulpet, at jeg har haft en lidelsesfælle med. En af de venner, jeg sætter højt, tog facebookskridtet samtidigt med mig. Vi taler- og sms´er når livet skal deles (på nær om morgenen og om aftenen kl. 18.30). Vi har indført live-emojier (billeder frem for emojier), som viser vores sindstilstande. Vi har fået en ny dimension til vores venskab. Jeg må erkende, at jeg hellere vil have en ven, som kender min glæder og sorger rigtigt godt end tusind bekendtskaber, der ikke ved noget om mig.

 

Her til sidst til spørgsmålet, jeg ofte bliver stillet: ”Hvad gør du så 1/7, når det halve år er gået”. Det har ikke været helt let at beslutte mig. Årsagen er, at jeg fylder 40 den 12. juli. Og en ting, der har været rart ved FB har været mængden af folk, der på næsten magisk vis pludselig kan huske min fødselsdato. Alle de mennesker der har sendt en hurtig lykønskning.  Jeg er dog kommer frem til, at dem, der virkelig betyder noget, ringer eller sender en personlig SMS. Måske en enkelt eller to sender et personligt tillykke kort. Og i min verden er det trods alt de mennesker, der skal fylde i mit liv.

 

Denne lille tekst har fokuseret på Facebook. Et par spørgsmål til dig kære læser. Hvilke ritualer har du i dit liv, der hjælper dig med at fastholde gode vaner? Hvilke ritualer kunne du tænke dig at indføre i dit liv? Hvilke værdier er disse ritualer knyttet op på?

 

Tak for din opmærksomhed og dit nærvær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev