Hvad gør I, hvis fake news rammer jer som virksomhed eller organisation?

Siden Donald Trump brugte ordet fake news under sin valgkamp, og måske endda også før det, er fænomenet blevet en af vores samfunds største udfordringer. For hvad gør vi med al den information, der flyder frit omkring i medierne? På internettet såvel som i radio, tv og aviser? Hvor det tidligere var radio- og tv-nyhedsstationer, som havde patent på fortællingerne om verdens nyheder, kan vi nu alle dele viden og informationer med hinanden, særligt på sociale medier, hvor såkaldte influencers også kan påvirke større mængder af personer, der igen helt ukritisk kan være med til at videredele potentielt falske nyheder. 

Se bare på et af de seneste eksempler med Amazonas regnskov. Et billede af den brændte skov florerede på sociale medier. Billedet var nu reelt nok, problemet var bare, at det var flere år gammelt og ikke nyt. Eller billedet af den smeltende indlandsis i Grønland, der blev brugt som symbol på vores stigende klimaforandringer, men som viste sig at være taget om sommeren, hvor det er meget normalt, at isen smelter nogle steder. De falske nyheder er blevet en uundgåelig forudsætning for den demokratiske samtale, fordi propaganda kan påvirke befolkninger, meningsdannere og politikere, men hvordan navigerer vi så i de falske nyheder? Hvad gør man, hvis fake news rammer ens egen virksomhed eller organisation? 

Hvis du ikke er forberedt på fake news, kan det skade din virksomhed eller organisation markant. Spredes der først falske nyheder om din arbejdsplads, som er bevidst negativ misinformation, kan det føre til dårlig omtale i medierne, konkrete shitstorms og i sidste ende et skadet brand, en forretning der taber omsætning og medarbejdere som siger op. Problemet er nemlig også, at falske nyheder spredes ti gange hurtigere end de ægte, fordi de ofte er foruroligende og med sensationsprægede overskrifter, som får mange til at læse med. Det er blevet sværere at gennemskue om en nyhed er journalistisk og kritisk funderet eller misinformation sat i verden for at skade en person, organisation eller virksomhed. Og hvordan navigerer du så i en medievirkelighed fyldt med fake news? Du forbereder dig. Viden er magt, og der findes mange dygtige eksperter inden for fake news og krisekommunikation, som kan klæde dig og dit bagland på. Vi har udvalgt en række her: 

William Atak
Willaim Atak er Danmarks førende ekspert i Online Reputation Management, håndtering af Shitstorms og digital adfærd på arbejdspladsen. I sit foredrag om falske nyheder forklarer han, hvad de er for en størrelse og hvordan du håndterer dem. Foredragets primære målgruppe er topledere, mellemledere, bestyrelse, marketing- og kommunikationsansvarlige/afdelinger.

Peter Svarre
Peter Svarre er digital strateg og cand.scient.pol. Han holder foredrag om digital kommunikation, innovation og forretningsudvikling. I sit foredrag ‘Digital polarisering og fake news’ fortæller han hvordan digitale meningsbobler bliver skabt og hvad det betyder for vores institutioner og det politiske system. Hvordan ser fremtiden ud, når kunstig intelligens bliver endnu bedre til at skabe falske historier og manipulere mennesker? Peter giver svaret og et bud på, hvordan man kommer sikkert ind i den digitale fremtid.

Anders Fogh Jensen
Anders Fogh Jensen er filosof, dramatiker, forfatter og foredragsholder. I sit foredrag ‘Når virkeligheder støder sammen – eller hvorfor vi taler helt forbi hinanden’ viser han, hvordan virkeligheden altid kan beskrives på præcis fire ligeværdige måder. Foredraget hjælper jer til at forstå de forskellige tilgange, der ind i mellem støder sammen i jeres virksomhed eller organisation. Og det hjælper med til at forstå jeres virksomheds plads i den samfundsmæssige helhed i en tid, hvor fake news fylder mere og mere.