Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Henriette Karlsen

En tankevækkende indsigt i livet som systembarn

Henriette Karlsen Foredrag

Henriette Karlsen

Stifter af foreningen De stærke børn og forfatter til bogen Ama'r halshug. En fortælling om at vokse op i et barskt miljø.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Henriette Karlsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Henriette

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Der er to klare mål for ildsjælen Henriette Karlsen: Udsatte børn skal finde håb og troen på sig selv, og befolkningen og politikerne skal øge opmærksomheden på systembørn. Henriette er selv vokset op i et barskt miljø, hvor vold og misbrug var en del af dagligdagen. For at komme tættere på sin vision har Henriette stiftet foreningen ‘De stærke børn’ og har fortalt sin historie i medierne siden 2016 og i sin bog Ama’r halshug. Men der er stadig lidt vej endnu – det ønsker hun at indhente med sine foredrag.

Siden Henriette kan huske, har hendes barndom været det rene ragnarok. Hjemmet var præget af druk, og omsorg var ikke en følelse, hun kendte til.  Allerede som 4-årig blev hun en del af systemet, og familien blev skiftet ud med sagsbehandlere, kontaktpersoner og psykologer, og barndomshjemmet blev i stedet til anbringelser og indlæggelser på børnepsykiatrisk-afdeling.

Et foredrag med Henriette Karlsen giver dig:

  • Et ærligt foredrag uden filter, hvor Henriette tør vise sårbarhed
  • En mønsterbryderhistorie, der inspirerer til, hvordan social arv og miljø kan brydes trods alle odds
  • En barsk historie, hvor der ikke lægges fingrene imellem i kritikken af, hvordan de sociale myndigheder svigtede deres ansvar.

Som 15-årig løb Henriette hjemmefra og fandt tilflugt på Christiania, og  på baggrund af svigt fra familien og sociale myndigheder endte hun selv i et stofmisbrug. Det var først i 2011, at stofmisbruget begyndte at nå sin ende, da Henriette blev frivillig i foreningen Vilde liv, der hjælper unge, der færdes i og omkring Christiania. Her følte hun endelig, at hun blev set og hørt, da de andre frivillige havde tillid til hende trods den hårde baggrund.

Henriettes ønske om at forbedre systembørns vilkår startede med forening Vilde liv. Sidenhen har hun stiftet foreningen De stærke børn, deltaget i programserien De brændte børn på TV2 og skrevet selvbiografien Ama’r halshug. Med sine foredrag vil hun også give udsatte børn en mulighed for at få en person at spejle sig i, så de ikke føler sig alene, men ligeledes kan de fungere som en mulighed for, at publikum får et indblik i det Danmark, som er så godt som uigenkendeligt for de fleste.

Se foredrag med Henriette Karlsen
Henriette Karlsen foredrag

Børn og unge på kanten af samfundet

På baggrund af sin egen barske opvækst og selvbiografien Ama’r halshug giver Henriette Karlsen i dette foredrag et indblik i den del af Danmark, som kun de færreste kender til. Hun fortæller ærligt og ufiltreret, hvordan det er at vokse op i et miljø, hvor vold og druk er en del af dagligdagens rutine.

Trods den alvorlige fortælling, så er det også historien om, hvordan Henriette fandt vejen til et liv fuld af mening som mønsterbryder. Hun ønsker at inspirere andre udsatte børn til at finde håb og tro  på sig selv – hun giver dem muligheden for at blive hørt og set.

Foredraget fungerer også som et opråb til befolkningen og politikerne. Vi skal tage os bedre af systembørnene, så de ikke bliver efterladt til dem selv. Henriette oplevede selv, hvordan de sociale myndigheder svigtede hende gennem hendes opvækst, og hun bestræber sig på, at dette ikke skal være tilfældet for andre.

Hør en tankevækkende fortælling om et liv, som kun få kan forestille sig. Udsatte børn får muligheden for at spejle sig i en, der har gennemgået det samme, og udenforstående får en ny forståelse for, hvordan det er som barn og ung at leve på kanten af samfundet.

Referencer

Endelig kom verdens sejeste amagertøs til Tårnby Bibliotek og lagde huset ned med blomstrende amagergloser, knivskarp gadevisdom og rå mængder af kærlighed. Henriette lyste på scenen, stærk i sin sårbarhed, og ramte publikum lige i hjertet med sin fortælling. Der blev grædt, grint og krammet - og alle Henriettes medbragte bøger blev solgt.

Laura Michelsen, Bibliotekar, læsegruppeleder og arrangementsansvarlig

Tårnby Kommune
Uforpligtende forespørgsel på Henriette Karlsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Henriette Karlsen