Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Lær om sammenhængen mellem kost, indlæringsevne og adfærd i skolerne

Frede Bräuner Foredrag

Frede Bräuner

Forfatter og ekspert i børns kost - og sammenhængen mellem kost og indlæringsevne.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Frede Bräuner gjorde det supergodt. Det var tilrettelagt fint efter de tre forskellige målgrupper. Han er meget underholdende! Det var fint at både børn og voksne hørte det, så de hjemme kan snakke videre om det."

Karin Bjerregaard Rasmussen - Hobro Nordre Skole Se alle referencer

Et foredrag med Frede Bräuner giver jer:

  • Banebrydende indsigt i negativ social arv og dens konsekvenser for børn og unge
  • Veldokumenteret viden, som beror på Fredes prisbelønnede projekt “Kandidaterne”
  • Et vellykket arrangement om kost, indlæringsevne og adfærd i skolerne
Uforpligtende forespørgsel på Frede Bräuner

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Frede

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Frede Bräuner er blandt de mest efterspurgte foredragsholdere, når snakken falder på kost og ernæring for børn og unge. Oplev et foredrag, der er både fantastisk underholdende og lærerigt. Med masser af aha-oplevelser og ny viden. 

Et foredrag med Frede Bräuner giver jer:

  • Banebrydende indsigt i negativ social arv og dens konsekvenser for børn og unge
  • Veldokumenteret viden, som beror på Fredes prisbelønnede projekt “Kandidaterne”
  • Et vellykket arrangement om kost, indlæringsevne og adfærd i skolerne

Sammenhængen mellem kost, indlæringsevne og adfærd

Frede er uddannet folkeskolelærer og blev i 1985 ansat på en specialskole i Aahus, hvor han sammen med kolleger søsatte et stort mad- og sundhedsprojekt. Med baggrund i projektet, udgav Frede  i 2002 bogen “Kost – adfærd – indlæringsevne”, der siden er udkommet i mange udgaver og oplag. Frede fungerer nu som konsulent, og efterspurgt foredragsholder både for skoler, virksomheder og institutioner.

Frede har udviklet nye redskaber og arbejdsmetoder, der målretter sig udsatte børn og unge – herunder unge med diagnoser, som ADHD, angst, depression og autisme. Udgangspunktet er Fredes erfaringer og banebrydende resultater fra sit arbejde gennem 18 år som speciallærer, fra kommunale projekter og fra forløb på bl.a. den sikrede døgninstitution, Grenen.

Siden 2015 har Frede været projektkoordinator under Landsforeningen Talentspejderne i mentorprojektet “Kandidaterne”, hvor frivillige fra erhvervslivet afholder 24 møder med unge efter et fastlagt og guidet program. Målet er, at de unge kommer i job eller uddannelse.

Til projektet har Frede udviklet kogebogen “Sund mad for unge – Let at lave” og en foodcamp, hvor de unge inspireres til en sundere hverdag. Frede er medforfatter til projektets mentorguide der anvendes i mødet med de unge.

Book Frede Braüner til jeres næste event, og bliv klogere på kost, læringsevner og adfærd.

Se foredrag med Frede Bräuner
Frede Bräuner

Koden er knækket – sådan bryder vi den negative sociale arv og får udsatte borgere i job og uddannelse

Med baggrund i erfaringer fra projektet “Kandidaterne” gennemgår Frede, hvordan man med udgangspunkt i humor, fysiske test, blodprøver, interviews, samtaler og vejledning når ind til unge, der er fanget i meget dårlige vaner samt store fysiske og psykiske udfordringer.

I forløbet, hvor frivillige mentorer mødes med unge, arbejdes der med ”det hele menneske”, hvor emner som læringsstile, karakterstyrker, positiv psykologi og personlig udvikling indgår i samspil med fokus på vaner, rutiner, livsmestring og sundhed. Et gennemgående mål er at finde ind til de unges evner og talenter.

Frede vil i foredraget beskrive, hvordan udsatte børn og unge ofte fejltolkes og fejlbehandles i et system, der ofte forsømmer at fokusere på de unges egentlige udfordringer, herunder vitamin-og mineralmangel, overfølsomhed og livsstilsproblemer. Sociale instanser og uddannelsessystemet forsømmer ofte at fokusere på unges styrker og talenter, og anvender i for ringe grad dialogen og ”den gode samtale” i mødet med de unge.

Omkring 130 udsatte unge har deltaget i projektet fra seks kommuner, og resultaterne har været særdeles positive. Programmet har vist sig at afhjælpe en lang række fysiske og psykiske udfordringer som ADHD, angst, depression, søvnløshed. Efter et forløb i Randers og Aalborg er hele 80% af de unge kommet i job eller uddannelse.

Projektet blev sammen med Landsforeningen Talentspejdernes øvrige mentorprojekter nomineret til årets Lillebror Pris i 2019.

Frede Bräuner foredrag

Hvordan motiverer vi udsatte børn og unge til nye vaner og en sundere livsstil – og hvilke resultater kan vi opnå?

Frede har udviklet nye redskaber og arbejdsmetoder, der målretter sig udsatte børn og unge – herunder unge med diagnoser, som ADHD, angst og autisme. I foredraget gennemgår han, hvordan man med baggrund i fysiske test, blodprøver, interviews og vejledning når ind til unge, der er fanget i meget dårlige vaner, store fysiske og psykiske problemer. Udgangspunktet er Fredes erfaringer og banebrydende resultater fra sit arbejde med unge på bl.a. opholdsstedet DSI Hedehuset og den sikrede døgninstitution, Grenen.

Frede vil i foredraget beskrive, hvordan udsatte børn og unge ofte fejltolkes og fejlbehandles af et system, der ofte forsømmer at fokusere på de unges egentlige problemer, herunder vitamin- og mineralmangel, overfølsomhed og livsstilsproblemer.

Målgruppen er forældre, personale og behandlere, der arbejder med børn, unge og udsatte grupper. Foredraget kan afvikles på 1-4 timer. Derudover kan der arrangeres en temadag med en varighed på 5-7 timer, hvor workshop og praktiske øvelser indgår.

Frede Bräuner foredrag

Kost og idræt

Børn og unge, der dyrker meget idræt, har brug for masser af sund mad. Kroppen har brug for ordentligt brændstof og sund næring til vækst. Kroppen har brug for sund mad til opbygning og reparation af muskler og knogler. Hjernen har brug for sund næring til koncentration og læring. Mange unge spiser forkert og har et stort forbrug af slik, sodavand, energidrikke og alkohol. Denne forkerte kost skader børn og unges idrætspræstationer, koncentrationsevne og er skyld i idrætsskader, og mindsker glæden ved at dyrke idræt. Mange unge kan ikke lave mad, og får derfor kostmæssige problemer, når de flytter hjemmefra.

Formen i foredraget er “showpræget,” og der bliver anvendt et sprog og fortalt historier, som børn og unge kender fra hverdagen. Målet er – på en underholdende måde – at bevidstgøre børn, unge og voksne om fysiske og psykiske konsekvenser af ringe kostvaner og om nødvendigheden af at spise sundt og varieret. I foredraget får deltagerne enkelte og gode råd til simpel madlavning, og hvordan man skaber gode vaner i hverdagen, og Frede inddrager aktivt deltagerne i foredraget.

Foredraget henvender sig til børn, unge, forældre, skoler, efterskoler og idrætsklubber.

Frede Bräuner foredrag

Skolereformen og lange dage kræver store madpakker og gode kostordninger

Med skolereformen er dagene uden for hjemmet blevet langt mere krævende for børn og unge. Mange af dem når end ikke hjem fra skole og institutioner, inden de skal videre til fritidsaktiviteter. De længere dage med både leg, læring og motion, kræver større og mere nærende madpakker samt velfungerende kostordninger i skoler og institutioner. Skoler og institutioner har brug for mætte og friske børn, når mål om læring og trivsel skal opfyldes. Forældre i en travl hverdag står derfor overfor nye udfordringer, når dagligdagens logistik med indkøb, madlavning og madpakker skal gå op i en højere enhed.

I foredraget bliver der lagt vægt på symptomer på forkert ernæring, der opleves blandt børn og unge i hverdagen og de pædagogiske principper og metoder, der kan anvendes i skoler, institutioner og i dagligdagen som forældre, når problemerne skal løses.

I oplægget bliver der givet konkrete bud på, hvordan man kan anvende visuelle effekter, humor, historiefortællinger og konstruktiv dialog, når budskabet skal formidles.

Foredraget henvender sig til personale i skoler og institutioner, forældre og de ældste elever.

Frede Bräuner

Om sammenhænge mellem kost, adfærd og indlæringsevne

Danske børn og unge er blandt de mest usunde i Europa, og et stigende antal får brug for psykologhjælp og andre specialtilbud. Dette skyldes især de ringe kostvaner. Flere undersøgelser viser, at både børn og unge, der spiser dårligt, også fungerer dårligt – det gælder både fysisk, psykisk og socialt. Samtidig kan en forbedret kost og vitamintilskud løse en lang række af disse problemer.

Frede tager afsæt i ovennævnte erfaringer, når han i foredraget fokuserer på sammenhængen mellem børn og unges kostvaner, såsom ustabilt blodsukker, vitamin – og mineralmangel, allergier, misbrugsproblemer og deres adfærd og indlæringsevne. Målet med Fredes foredrag er, at deltagerne får indsigt i kostens indflydelse på børn og unges fysiske og psykiske udvikling, og får redskaber til at tolke dagligdagens symptomer på dårlig ernæring hos børn og unge. Samtidig giver foredraget også indsigt i pædagogiske og praktiske metoder i bestræbelserne på at ændre børn og unges kostvaner, og derigennem at forbedre børns indlæringsevne og adfærd.

Foredraget er bl.a. velegnet til forældrearrangementer, fyraftensarrangementer, konferencer og pædagogiske dage.

Frede Bräuner foredrag

Kost og sundhed på erhvervsuddannelsen (foredrag og workshop)

En temadag med foredrag og workshop, der er oplagt i forbindelse med faget Samfund og Sundhed på erhvervsskolernes Grundforløb 1. Temadagen er udviklet på baggrund af det store frafald, som erhvervsskoler og ungdomsuddannelser oplever, hvor op mod 48 % ikke gennemfører uddannelsen. Mange unge har en usund livsstil, dårlig kondition og manglende overskud til læring, hvilket denne temadag overordnet har til formål at dæmme op for.

Målene med temadagen er derfor:

1) At ændre elevernes kost- og motionsvaner samt øge deres motivation for læring over et helt skoleår

2) At modvirke fravær og frafald på ungdomsuddannelsen

3) At kunne dokumentere elevernes positive udvikling over et helt nyt skoleår

4) At mindske elevernes indtage af usunde fødevarer

4) At øge elevernes generelle sundhedstilstand og indlæringsevne

5) At bekæmpe kræsenhed og øge kendskabet til sunde fødevarer

6) Øge bevidstheden om de negative konsekvenser ved hash, alkohol og rusmidler generelt

7) At skabe positiv omtale af skolens virke.

Temadagen indeholder 2-3 timers foredrag for elever og personale samlet, med efterfølgende workshop og test af eleverne, der vil vare 1-2 timer.

Foredraget ”En sukkernarkomans livshistorie og lidelser: hvorfor dropper Dennis og Anita ud fra uddannelsen, og hvad kan de gøre for at undgå det?” er showpræget og leveres i et underholdende sprog og med historier, som de unge kan nikke genkendende til fra deres hverdage. Målet er at bevidstgøre unge om fysiske og psykiske konsekvenser af ringe kostvaner, og om nødvendigheden af at spise sundt og varieret. Foredraget handler også om motion, alkohol, tobak og misbrug.

Workshoppen vil bestå af spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel, måling af hvilepuls, blodsukkerniveau, muskelstyrke, kondital mv. (Frede medbringer udstyr hertil, men der tages udgangspunkt i det udstyr, som skolen råder over). Eleverne udarbejder helt enkelte individuelle kost- og motionsplaner, som skal følge dem resten af året, og som også kan anvendes af elever og lærere gennem et længere undervisningsforløb.

Temadagen kan afvikles med hjælp fra 2-6 lærere. Temadagens form og indhold kan aftales på indledende møde.

Frede Bräuner foredrag

Foredrag til børn og unge

Frede kan også holde sit foredrag direkte til børn og unge.

Formen på foredraget er ”showpræget,” og der bliver anvendt et sprog og fortalt historier børn og unge kender fra hverdagen. Målet er – på en underholdende måde – at bevidstgøre børn og unge om fysiske og psykiske konsekvenser af ringe kostvaner og om nødvendigheden af at spise sundt og varieret.

Frede Bräuner foredrag

Kost, livsstil og trivsel - et foredrag for medarbejdere og ledere

Stadig flere bliver ramt af stress, depressioner og udbrændthed. Flere og flere bliver ramt af livsstilsygdomme, og mange må forlade arbejdsmarkedet før tid. Sygefravær og fravær i forbindelse med børns sygdom koster årligt danske virksomheder et tocifret milliardbeløb. Mange familier mangler overskud i hverdagen, og stadig flere oplever at trætte og ukoncentrerede børn fylder alt i hverdagen

Målet med foredraget/kurset er derfor, at deltagerne får indsigt i kostens indflydelse på den fysiske og psykiske formåen. Får redskaber til at tolke dagligdagens symptomer på dårlig ernæring. Får indsigt i praktiske metoder til at ændre kostvaner og livsstil og derigennem at forbedre trivsel og overskud i hverdagen på arbejdsmarkedet og i privatlivet.

Målet er – på en underholdende måde – at bevidstgøre om fysiske og psykiske konsekvenser af ringe kostvaner og om nødvendigheden af at leve sundt. Formen på foredraget er underholdende og inspirerende, og Frede fortæller historier fra hverdagen, som alle kan nikke genkendende til.

Der kan laves et arrangement, hvor børn, bedsteforældre og andre familiemedlemmer deltager.

Frede Bräuner foredrag

Der tilbydes et foredrag, der henvender sig til børn, søskende, forældre, bedsteforældre og personale i samlet flok

Formen er “showpræget”, og der bliver anvendt et sprog og fortalt historier børn, unge og forældre kender fra hverdagen. Målet er – på en underholdende måde – at bevidstgøre børn, unge og forældre om fysiske og psykiske konsekvenser af ringe kostvaner, og om nødvendigheden af at spise sundt og varieret. Foredraget handler også om motion, alkohol, rygning og misbrug. Dette fællesarrangement lægger op til, at forældre, bedsteforældre, børn og personale efterfølgende får et fælles udgangspunkt at handle ud fra.

Børn, forældre og bedsteforældre får redskaber til at forbedre sundheden i hjemmet, og personalegruppen bliver klædt på til at kunne udarbejde kostpolitikker, og løbende at diskutere emnet med forældre og børn.

Foredraget kan afrundes alene med personalegruppen eller forældregruppen, og fællesspisning kan med fordel være en del af arrangementet. Desuden tilbydes der efterfølgende konsulentbistand til udarbejdelse af kostpolitikker, kostvejledning mv.

En sidegevinst ved disse arrangementer er ofte, at sundhedsstilstanden blandt personalegruppen bliver forbedret, hvilket resulterer i færre sygedage og bedre trivsel i hverdagen.

Målgrupper: Børn og unge fra 6-25 år sammen med forældre, bedsteforældre og en personalegruppe. Børn og unge med særlige behov sammen med forældre og en personalegruppe. Arrangementet kan afvikles i skoler, institutioner og på arbejdspladser.

Frede Bräuner foredrag

Kunsten at integrere unge og udsatte borgere på arbejdsmarkedet

Der er store udfordringer med at integrere unge og udsatte borgere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Rockwool Fonden anslår, at det koster samfundet op mod 12 mia. om året, at omkring 45.000 unge mellem 17-25 år hverken er i job eller uddannelse. Samtidig mangler vi arbejdskraft, og i 2022 var der omkring 150.000 ubesatte stillinger på det danske arbejdsmarked.

Vi har ikke formået at bryde den negative sociale arv. Andelen af unge, der står uden for arbejdsmarkedet, har været konstant i en årrække. Det er ikke lykkedes at styrke de unges kompetencer gennem reformer i folkeskolen og uddannelsessystemer. Problemet er, at man overser helt grundlæggende årsagssammenhænge, og dermed mangler de nødvendige redskaber til forebyggelse og behandling.

Det er altafgørende, at man som arbejdsgiver og kolleger forstår de unges situation, og at man i hverdagen kan yde de unge den nødvendige støtte og vejledning. Ofte kan man med enkelte tiltag og principper fastholde unge i et godt og langvarigt arbejdsforhold. Sammen med Landsforeningen Talentspejderne har Frede udviklet nye metoder og værktøjer, der er målrettet udsatte unge. Omkring 80 % af unge, der har deltaget i programmet, kommer i job eller uddannelse.

Målet med oplægget er, at den enkelte virksomhed bliver klædt på til at kunne integrere unge og udsatte grupper på arbejdsmarkedet, samt at mindske stress og frafald blandt medarbejdere generelt.

I oplægget gennemgår Frede følgende:

  • Sociale medier og PC-spils påvirkning på unge
  • Unges udfordringer med grundlæggende vaner og rutiner
  • Fokus på basal ernæring og sundhed
  • At møde unge med lavt selvværd og social angst
  • At møde unge med ADHD, autisme og andre lidelser
  • Unges udfordringer med normer og uskrevne regler på arbejdsmarkedet
  • Fokus på læring og unges faglige udfordringer
  • Rollen som mentor og kollega
  • Fokus på det optimale arbejdsmiljø og daglig kommunikation med de unge
  • Gennemgang af konkrete redskaber der kan anvendes i hverdagen.

Referencer

Frede Bräuner er jo en fantastisk levende fortæller og formidler budskabet klart og tydeligt. Han indfrier præcis de forventninger vi som fagpersoner havde til foredraget, så rygtet talte sandt - han er god! Man skal være ignorant, hvis foredraget ikke afstedkommer enten en regulær kostomlægning eller reguleringer i valget af fødevarer både som fag- og privatperson.

Birgitte Stavnbo

Holbæk Kommune, Distrikt Mørkøv

Vi havde Frede Bräuner til at komme om formiddagen til eleverne på skolen og om aftenen til forældrene. Jeg deltog i begge foredrag og det var rigtig godt, også den måde hvorpå Frede skræddersyede fordragene til de to forskellige målgrupper. Vi skal til at arbejde med kolitik/kostordning og fik en del gode tanker med til dette videre arbejde. Formidlingen er klar, gribende og overbevisende. Fedt at Frede bruger humoren til at formidle med - ellers vil mange forældre - og børnene - nok opfatte det som en løftet pegefinger. Super godt.

Heidi Nielsen

Nørreå Skolen, Projektgruppe Sund Læring

Det blevet meget godt modtaget , der var enkelte der havde hørt foredraget tidligere, men som med glæde hørte det igen.

Inge Marie Winther

UFL Unge for Ligeværd

Et meget spændende foredrag, som gav stof til eftertanke. Han slog fast med syvtommersøm - og humor - at vi skal spise ordentlig både som ung og gammel, hvis vi vil have vores hjerne til at holde længst muligt og selvfølgelig også kroppen.

Marie Christiansen

Familie & Samfund

Frede Braüners foredrag har bid og vid. Han er konkret og tydelig, så tydelig at det havde en afsmittende effekt på madpakkerne som de deltagende forældre gav deres børn med herefter. Jeg kunne ønske at alle forældre kunne få mulighed for at høre dette foredrag, således at den viden kunne afspejle familiens kost. Jeg blev også selv klogere, selv om jeg synes jeg ved meget om kost. Et anbefalelsesværdigt foredrag!

Vivi Sprenger

Børnehuset Spiretoppen

Det var et godt foredrag som fangede forældrene. Der var måske nogen ting der blev gentaget lidt for mange gange og vist lidt for mange billeder af. Billedmaterialet kunne måske opdateres lidt, da det hele er fra over 20 år siden og i svingene kvalitet.

Henrik Sejer

Daginstitution

Meget visuel og levende formidling. Gode eksempler på hvordan ting kan ændres på en enkel måde. F.eks har vi siden i lørdags lavet vores salatskåle om til opdelte grønsager på fade, og forbruget af grønsager er fordoblet. :)

Solveig Mikkelsen

Efterskolen Østergård

Frede Bräuner var levende, engageret og super motiverende. Han holdt os fangen i 2½ time, med masser af gode og forståelige eksempler, gode billeder og en video vi kunne forholde os til. Næsten halvdelen af tilhørende var udviklingshæmmede, Frede formåede at tale til dem således at de også bevarede koncentrationen og interessen hele foredraget igennem. Godt gået, Frede.

Anita Stockholm

LEV Frederikssund

Kurset var meget inspirerende og underholdende. Jeg har fået mange tilbagemeldinger fra deltagere på kurset og alle er enige om, at det var en god dag.

Jette Ahlstrøm

Ishøj Kommunale Tandpleje

Frede Bräuner er super til at sparke til vores unge og vi er meget tilfredse...

Lucca Nymand

Bråskovgård Efterskole

Meget inspirerende på en underholdende måde - både for elever og forældre.

Bente Møller Sørensen

Agerskov Ungdomsskole

Supergodt, vedkommende og meget fængende for både elever og forældre.

Jesper Koldtoft

Dybvad Skole

Foredraget var rigtig godt og var en øjenåbner. Vi har sågar indgået aftale med en af vores ældre drenge (17 år), om ikke at drikke sodavand - så det gjorde indtryk på såvel store som små.

Rasmus Melgaard

Fritidsklubben Bølgen

Frede Bräuner formåede at holde alle fanget, og fik selv de mest indelukkede og tilbageholdne til at grine og de syntes også at foredraget vedkom dem. Det var super godt, og levede fuldt op til vores forventning.

Lene Jørgensen

Dværgeforeningen

Frede Bräuner gjorde det supergodt. Det var tilrettelagt fint efter de tre forskellige målgrupper. Han er meget underholdende! Det var fint at både børn og voksne hørte det, så de hjemme kan snakke videre om det.

Karin Bjerregaard Rasmussen

Hobro Nordre Skole

Frede Braüner formåede i meget høj grad at gøre stoffet levende, spændende og vedkommmende samt formidle det i forhold til beboernes/brugernes niveau. Var god til at give enkle, tydelige svar på spørgsmål. Godt samarbejde med tegnsprogstolken. Det er sjældent, at vi har oplevet gruppen være så koncentreret i så lang tid. Stort skulderklap til Frede!

Jutta Lundqvist Nielsen

Center for Døve

Frede Bräuner har fat i alle tilhørere uanset alder og køn. Foredraget var særdeles inspirerende og tankevækkende - vi vil efterfølgende skabe ændringer i henhold til de idéer og forslag, som Frede kom til os med.

Allan Krone

Hadsund Skole

Godt og tankevækkende foredrag. Frede Bräuner er en dygtig formidler og en underholdende foredragsholder.

Ruby Krarup

Rolf Krake Skolen
Uforpligtende forespørgsel på Frede Bräuner

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Frede Bräuner
Frede Bräuner

4.75 ud af 5 stjerner

"Frede Bräuner gjorde det supergodt. Det var tilrettelagt fint efter de tre forskellige målgrupper. Han er meget underholdende! Det var fint at både børn og voksne hørte det, så de hjemme kan snakke videre om det."

Karin Bjerregaard Rasmussen - Hobro Nordre Skole Se alle referencer

Foredragsemner med Frede Bräuner