Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Foredragsholdere der kan tale engelsk

Foredragsholdere der holder knivskarpe foredrag på indfødt engelsk

Tilbage til blog

3. november 2020

Athenas er Danmarks største foredragsbureau, men selvom vi har en international afdeling A-Speakers, samt afdelinger i udlandet, herunder Sverige, Norge, Holland, Frankrig og Tyskland, så råder Athenas Danmark faktisk over en række, dygtige foredragsholdere, der alle kan holde deres foredrag på engelsk. Oplagt til dig, der måske sidder som møde- og eventbooker i din virksomhed, forening eller organisation. Måske har I udenlandske kollegaer, der også gerne skal have noget ud af jeres kommende foredrag? 

Vi har derfor samlet et bud på nogle af vores aller-skarpeste foredragsholdere indenfor forskellige emner som alle kan præsentere deres foredrag på engelsk.

Rufus Gifford
Rufus Gifford er tidl. amerikansk ambassadør og holder foredrag om mødet med Danmark og det politiske samarbejde med USA. Som ambassadør var Rufus Giffords personlige mission at forvandle et historisk godt forhold til at møde fremtidens udfordringer ved at engagere danskerne – specielt de yngre – i tosidede og globale spørgsmål. Alle Rufus’ foredrag holdes på engelsk.

Helen Eriksen
Helen Eriksen er en af Danmarks mest brugte foredragsholdere, når det kommer til trivsel på arbejdspladsen og hun holder foredrag om alt fra arbejdsglæde og forandringsledelse til mindfullness, stress og psykisk arbejdsmiljø. Helen Eriksen kan desuden tilbyde sine foredrag på flydende engelsk, tysk og naturligvis dansk. 

Shane Brox
Shane Brox er designer, børne tv-vært og holder inspirerende foredrag om kreativitet. Hele omdrejningspunktet for Shane er kreativitet, aktivitet og bæredygtighed – forstået på den måde, at vi skal genbruge, hvad vi har i husholdningen og lave legetøj og universer ud af det. Han har i mange år inspireret børn og deres voksne til at være kreative og bygge deres eget legetøj af genbrugsmaterialer, og han har udviklet og designet julekalendere for Red Barnet.

Kay Xander Mellish
Kay Xander Mellish er dansktalende amerikaner, kulturchok-skribent, veritabel enmandshær mod danglish, forfatter og humorist. Hun holder foredrag om dansk kultur, identitet, integration, kulturforskelle- og kulturmøde. Foruden at kunne afholde sine foredrag på engelsk tilbyder Kay også at finpudse virksomheders engelsk på sine egne sprog-seminarer. 

Hardeep Dhanjal
Hardeep Dhanjal er inspirator, top-motivator og musiker og en blændende foredragsholder, der byder på dynamiske og levende foredrag. Hardeep holder foredrag om arbejdsliv, begejstring, kultur, high performance, mentaltræning, trivsel og en række andre emner. Han er udnævnt til TEDx speaker og har holdt mange foredrag på engelsk gennem tiden. 

Mark Patterson
Mark Patterson er business-speaker inden for strategi, netværk og innovation og holder foredrag om, hvordan man opnår vækstpotentiale i virksomheder. Marks undervisningsprogram Network Academy®-programmet, og The Network Code™ er siden 2004 blevet benyttet af flere end 10.000 politikere, ambassadører, ministre, ledere og nøglepersoner fra virksomheder over hele Europa. 

Helen Russell
Helen Russell er  britisk journalist med base i Danmark, og forfatteren bag den bedstsælgende bog “The year of living Danishly – Uncovering the secrets of the World’s Happiest Country”, som blev udgivet i januar 2015. Helen er en karismatisk og humoristisk taler, der tager publikum med på en underholdende rejse og som afholder alle sine foredrag på engelsk.

Leder du efter en engelsktalende foredragsholder til dit næste event? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi hjælper dig med det helt rigtige match.

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.