Henter Indhold ...

Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Folkebevægelsen mod førstehåndsindtrykket

Folkebevægelsen mod førstehåndsindtrykket

Skrevet af Tommy Krabbe

Hvis man er i en situation, hvor man skal gøre et godt indtryk på et andet menneske, ved de fleste, at projektet har 3-7 sekunders levetid alt efter hvilken ekspert, man spørger. Men hvor er det dog dumt, og mon ikke det vidende menneske er i stand til at gøre det bedre?  

Den arme konsulent

Det gik fuldstændigt galt. Nærmest på rekordtid. Konsulenten havde forberedt sig på den spændende opgave, og det hele skulle lanceres på den første aften, der skulle handle om at tænke ud af boksen. Derfra skulle de bedste idéer fra forsamlingen kvalificeres og langt senere implementeres. Der var endda gode konsulentpenge i det, og det var en meningsfuld opgave. Men det blev ved engangshonoraret. Han havde sikkert tænkt længe over, hvordan han ville indlede det hele til den spændte forsamling midtjyder, der sad klar på stolerækkerne, da konsulenten trådte frem og indledte aftenen ved at proklamere:

”I aften skal vi være ujyske!”

Måske havde han hørt det sidste af ordene i en film eller selv fundet på det i en sen aftentime, mens han stirrede mod loftet. Han skulle nok have droppet filmen eller stirret på noget andet. For han kom aldrig tilbage fra den sætning, selvom han prøvede ihærdigt og kompetent i fire timer. Efter reaktionerne at dømme skulle man tro, at det 11. bud skulle have lydt: Du må som københavner aldrig opfordre jyder til at være ujyske. Tilhørerne krævede, at manden aldrig kom tilbage igen, og projektet måtte finde en ny konsulent.

Konsulenten oplevede det, som langt de fleste mennesker har oplevet. Man har forberedt sig på salgsmødet, daten, jobsamtalen eller bare det første møde i en eller anden sammenhæng, men alligevel har man tabt, inden ballerne har ramt stolen. Man har måske endda Googlet sig frem til eller lært på et kursus, at det er knald eller fald fra første øjekast, så de første sekunder er perfekt indstuderet. Nogle opgiver endda helt at forsøge med mødet, fordi de på grund af hudfarve, højde, drøjde, handicap eller nervøsitet har overbevist sig selv om, at det kræver mere end en papirflyvers tid i luften at få et godt indtryk af dem.

Lokkemads-logikken

Jeg kan godt forstå frygten. Vi lever i en tid, hvor alle er i evig angst for at blive klikket ud på hænder og fødder. Så det handler om at optimere førstehåndsindtrykket. På et eller andet tidspunkt skulle man også tro, at vi er kommet dertil, at langt de fleste journalister har fået at vide: ”Venner! Fra nu af er jeres faglighed flyttet fra at fange de store fisk til at åbne en lille stand med lokkemad i stedet”. Og så fik vi alle clickbaitens velsignelser at føle – en kommunikationsform, hvor førstehåndsindtrykket er ALT.

Denne lokkemadlogik trænger ind i mødelokalerne, diverse online fora og hvor mennesker ellers mødes med mængder af referencer til, hvor hurtigt hjernen har lavet den første konklusion, som er et pænere ord for fordom. Så du skal købe en ny skjorte til daten. Du kan da ikke vise dig i dit eget tøj! Du skal indstudere det helt rigtige smil, for tænk hvis den anden skulle se, hvordan du egentlig bevæger din ansigtsmuskulatur! Problemet er bare, at på et eller andet tidspunkt skulle andre mennesker da gerne se dig, som du er. Og vil du ansættes eller scores på grund af dine evner til at skjule, hvem du er?

Du tænker måske: ”Jamen, hvad er der galt med at skabe et godt førstehåndsindtryk?” Intet som helst – især ikke, hvis indtrykket rent faktisk stemmer overens med den, man er. Min pointe er, at der heller ikke er noget galt med at skabe et DÅRLIGT førstehåndsindtryk.

Problemet bliver større, fordi vi efter de 3-7 sekunder holder fast i førstehåndsindtrykket. Ofte vil vi endda kæmpe med næb og kløer for at fastholde den forhastede konklusion, uanset hvad personen ellers gør eller siger. Den tidligere omtalte konsulent sagde og gjorde mange fornuftige ting efter sin ujyske bemærkning, men slaget var tabt: Han var dømt københavnersmart og dermed ude i den permanente kulde. Hvis kollegaen ikke har sagt godmorgen, kan vi bruge hele dagen på at lede efter eksempler på, at han bare er sur og træls, uanset om han kommer med kager til kaffen eller hjælper med en opgave. Han sagde jo ikke godmorgen, og så skal jeg pinedød holde fast i, at han er sur.

Den sorte svane

Men faktisk skriver jeg ikke til dig, der skal sælge, holde foredrag, til jobsamtale eller score. Jeg taler til os alle. Os der køber, lytter til foredrag, ansætter og er den anden del af daten. Ja, det er fuldstændigt rigtigt, at vi drager den forhastede konklusion. Men spillet behøver ikke at slutte der. Jeg tror, at vi er dygtigere end det.

Karl Popper talte om falsifikationsprincippet. Et krav til en teori skulle ifølge ham være, at den skulle være falciférbar. Det klassiske eksempel er en person, der laver en teori om, at alle svaner er hvide, fordi vedkommende kun har set hvide svaner. Alle hvide svaner bekræfter ham i, at han har ret. Ser han en sort svane, kan han i første omgang holde fast i sin teori, for denne fugl kan jo ikke være en svane, eftersom den er sort. Men går han i gang med at undersøge den, kan han finde ud af, at den indledende teori ikke holder vand, og at han derfor må lave en ny teori, hvor der også er plads til sorte svaner.

At kysse frøen

Tidligere på året mistede vi desværre Peter Bastian, som har sagt de fantastiske ord, at det, der kendetegner et medmenneske, er, at det er lige så kompliceret som os selv. Altså så snart vi nagler et andet mennesket fast til en enkel, unuanceret forståelse, behandler vi det ikke som et medmenneske, men snarere et objekt for vores egen dagsorden.

Med reference til den klassiske fortælling om prinsessen og frøen, kunne man sige, at der i forhold til førstehåndsindtrykkets fastholdelse ingen prins er gemt i frøen. Der er kun frøen, og den vil ingen kysse.

Mit opgør med førstehåndsindtrykket kommer ikke på noget tilfældigt tidspunkt. For nylig udgav jeg en bog om nysgerrighed, men det er ikke lige den, jeg vil berette om. Det er i stedet min egen adfærd i forbindelse med, at jeg siden sommerferien har holdt mange foredrag om nysgerrighed, og det har i den grad påvirket min egen adfærd. Det er jo ofte, når man får tingene på afstand, man kan se, hvad de er.

Jeg er begyndt at kysse en masse frøer på den måde, at jeg hele tiden søger at finde prinsen bag udtalelsen og prinsessen bag adfærden. Det giver mig en verden fuld af prinser og prinsesser! Jeg er helt overbevist om, at førstehåndsindtrykket er at nedvurdere os selv. Jeg vil endda gå så langt at sige, at det ganske vist er menneskeligt, men alligevel er det også umenneskeliggørende.

At være menneske er at undersøge, nuancere, bekræfte, afkræfte, reflektere og ikke mindst lære. Det var sådan, vi vandt kampen om kloden. Vi var ikke sapiens (vidende) i bare tre-syv sekunder. Og det skal vi heller ikke blive.

Folkebevægelsen

Alle skal have lov til at købe den nye skjorte til daten, iføre sig tandpastasmilet til salgsmødet og skaffe et slips til jobsamtalen. Det er ikke mit ærinde at forhindre det. Mit ærinde er at overflødiggøre det, så vi som udgangspunkt kan abstrahere fra de første tre-tyv sekunders forhastede konklusion. Vi skal endda kunne sige tilsyneladende dumme ord såsom ”ujyske”, fordi modtagerne tænker, at det var da dumt sagt, og nu er det vigtigt at lede efter tegn på, at konsulenten godt kan være kompetent men bare valgt et forkert ord.

Frøen dækker bare over noget andet. Ansøgeren kan også sagtens være ansættelsesværdig selvom han har morgenhår, for det har rigtige mennesker. Daten kan også være en mulig livsledsagerske, selvom han har dårlig ånde. Konsulenten kan være dygtig og empatisk selvom han siger ”ujysk”. Og vips – så blev den anden gjort til menneske igen. Det gjorde vi også selv i processen.

Men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for din hjælp, så vi kan gøre det til en folkebevægelse. Heldigvis behøver vi ingen stiftende generalforsamling, kontingent eller revisorsuppleant. Det er nok bare at sprede det gode budskab og selv gå forrest. Som en hjælp har jeg skrevet følgende manifest, som er til fri efterlevelse og afbenyttelse:

Manifest for Folkebevægelsen mod førstehåndsindtrykket

– Vi er nysgerrige.
– Vi gider læse tekster med både få og mange ord.
– Vi er bevidst om vores forhastede konklusioner om andre mennesker og søger aktivt efter alt, der kan føre os til andre konklusioner om vedkommende.
– Vi lader os lokke af mening og ikke vindblæste overskrifter.
– Vi har ret til morgenhår, rigtig hud, off-dage, dumme udtalelser og generelt at være menneske. Og det har andre også.
– Vi leder efter sorte svaner og kysser gerne frøer.

Hvis du har ændringsforslag eller tilføjelser, så sig endelig til. Og tak fordi du læste så langt. Det kunne tyde på, at du allerede er et fremragende medlem af folkebevægelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev