Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Forfatter, radiovært og foredragsholder, kendt fra blandt andet diverse radioprogrammer på både P1 og Radio 24/7.
Forespørg nemt på pris og dato4.75 ud af 5 stjerner
"Det er tydeligvis et emne, der ikke bare interesserer mange, men også rører mange. Der var tæt stemning gennem hele foredraget og Esben Kjær tog sig god tid til at svare på spørgsmål i samtalen efterfølgende."
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Esben
Foredrag
Referencer
Esben Kjær er forfatter til bestselleren Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet og er nu også aktuel med det personlige og tankevækkende foredrag, der tager afsæt i bogen, familiens tab, og hvordan de forsøger at komme videre i livet og bearbejde sorgen.
Esben Kjær er radiovært på programmet “Bagklog på P1”, tidligere vært på P1 Debat, Orientering, Ordet er Dit, Ring til Regeringen og Radio 24syv Eftermiddag. Han er tidligere erhvervsredaktør på Politiken, New York-korrespondent på Berlingske og redaktionssekretær på Time Magazine.
I 2016 udkom Esben Kjær med bogen Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde, der er en anderledes bog om at miste. Det er ikke endnu en snak om sorgprocesser. Den handler om, hvem du er efter tabet af din elskede, og hvordan du lever videre med ham eller hende – noget som næsten ingen beskæftiger sig med – baseret både på personlige erfaringer og grundig research og interviews med eksperter. Bogen blev anmeldt til fem hjerter i Politiken, ramte toppen af bestseller-listen, og Esben Kjær modtog samme år Liv & Død-prisen for den.
Esben Kjær er uddannet cand.scient.pol. og MA i journalistik, og en erfaren underviser fra bl.a. Statskundskab på Københavns Universitet og DIS. Han har optrådt som ordstyrer ved flere konferencer, og holder foredrag rundt i landet.
Se foredrag med Esben KjærHvad hvis man er troende – og finder ud af, at ens tro ikke rigtig virker? At ens tro er svag? Kan man styrke sin tro? Kan man lære at tro? Og hvad tror danskerne egentlig på? Nogle af disse centrale spørgsmål om vores forhold til tro behandler journalist og forfatter Esben Kjær i dette foredrag, samt i et bind i bogserien Kristendommen ifølge, der tager udgangspunkt i Esbens eget forhold til tro.
Formidlere af tro lyder ofte som om de har fået troen forærende uden de store anstrengelser. Men mange af os andre kæmper med den: Enten kan vi ikke – eller også er vores tro for svag. Eller også torpederer livet vores tro på, at verden er god og retfærdig. Og hvad gør vi så?
Esben Kjær var troende – men nok mest på, at han selv styrede sit liv. Lige indtil hans søn døde. Tiden efter var en kamp mellem at forsøge at fyre sig selv som Gud – at give slip på illusionen om egen magt – og samtidig at forsøge at ansætte den store Gud. I processen er Esben blevet mere troende – men også skarpere på, hvad han tror og ikke tror. Og på hvad tro er og ikke er. Denne trosrejse vil mange kunne spejle sig i. Esben tager i foredraget danskernes ret ”buffetagtige” og ofte selvmodsigende forhold til tro under kærlig behandling.
Det er først, når vi for alvor får brug for Gud, at mange af os finder ud af, hvad vi virkelig tror på. Hvis du hører dette foredrag, kan det være, at du finder ud af det noget før – og får et skarpere forhold til din egen tro eller mangel på samme.
I betragtning af, at Mette Frederiksen i denne omgang kun blev statsminister på grund af de nordatlantiske mandater, var det nok meget godt, at hun ikke solgte Grønland til Trump! Imens har Jacob Ellemann udstykket store dele af partiet Venstre i parceller til Danmarksdemokraterne og Moderaterne uden at få noget for det – lærte han intet om handler på Copenhagen Business School?
I snart et årti har radioprogrammet ”Bagklog på P1” og dets rapkæftede vært Esben Kjær spiddet nyhederne i en grad, så du bagefter aldrig var i tvivl om, hvad du selv mente. I dette foredrag spidder Esben Kjær tidsånden på den bagkloge måde i et tempofyldt, humoristisk foredrag, der nok skal skabe bølger på den bagkloge måde – det vil sige altid med et smil, samtidig med, at der er masser at tænke over.
Foredraget tager altid udgangspunkt i, hvad der aktuelt er på dagsordenen, og kan skræddersys til formålet.
Hvor tit har du ikke hørt politikere og erhvervsledere sige “ansvaret er mit – og nu må vi se fremad”. Det er ansvar uden konsekvens – himmel uden helvede. Hvorfor vil alle gerne tage ansvaret, men ingen have skylden?
Skyld og ansvar fylder meget i den offentlige debat i denne moralske tidsalder, men alle synes at have svært ved at finde rundt i det. Alle vil gerne have magten, men vi vil ikke betale prisen. Hvad sker der, hvis man tager ansvaret, uden at påtage sig skylden? Er den dér skyld så forfærdelig, når det kommer til stykket? Kræver skyld andres tilgivelse, eller kan vi tilgive os selv? Og kan andre? Hvis du ikke er modig nok til at tage skylden på dig, kan du ikke tage ansvaret – og er ikke moden nok til at have magt. Det gælder ledere på alle niveauer – men det gælder også DIG!
Mon ikke de fleste jublede, da #MeToo endelig blev sat på dagsordenen herhjemme? Men mon ikke også begejstringen kølede, når en ti år gammel hånd på et lår pludselig kunne komme tilbage og forfølge håndens ejermand? Eller når alt fra statuer skal ’rematerialiseres’ for at sone kolonitiden, og universitetslektorer fyres, fordi deres undervisning “fornærmer” følsomme studerende, der kræver, at undervisningen skal være et ’safe space’?
I dette foredrag inviterer journalist og forfatter Esben Kjær til debat med argumenter for og imod tidens krænkelsesparathed som værende enten en katastrofe for åndens eller den personlige frihed – eller også er den det mest revolutionerende opgør med forældede normer i en generation. Det hele afhænger af, hvordan vi lander denne afgørende kamp på værdier.
Vi er vant til at tænke på børn og karriere som hinandens modsætninger. Men faktisk er det lige omvendt – med den rette indstilling kan børnene ikke alene berige dit privatliv, de kan også blive et kæmpe aktiv på dit job.
Ved at undlade at tænke i modsætninger kan dine børn lære dig enormt meget om at gå på arbejde – lige fra at indtage den rette indstilling til problemerne til en række helt konkrete værktøjer, som gør dig til en bedre leder og kollega her og nu. Navnlig for mænd, som risikerer at blive taberne på fremtidens arbejdsmarked, fordi de er dårligere til at håndtere menneskelige relationer, og har desperat behov for at engagere sig i deres børn, så de bliver bedre mennesker – derhjemme og på arbejde. Esben har skrevet en hel bog om netop dette emne.
Esben Kjær er til daglig vært på et af Danmarks mest markante talkshows herhjemme – og han gør det med en blanding af dyb viden, personligt engagement og hurtig humor, som der virkelig er blevet lagt mærke til – og som har gjort det til et af de allermest lyttede taleradioprogrammer herhjemme overhovedet.
Når Esben Kjær styrer møder og konferencer for virksomheder og organisationer, tager han de samme kvaliteter med sig. For som han siger, så sætter konferencieren tonen, og det er ikke nok at være kendt. Ingen gider en upersonlig vært.
Et nærværende, ærligt og meget direkte foredrag. Går tæt på alle som kender til rollen som forældre. Det værste vi kan udsættes for, er egne børns død eller alvorlig sygdom. Berører og rører, man kunne have hørt en knappenål falde.
Lisa Seest Nielsen
EK brænder for at formidle de erfaringer sønnens død, har givet ham. En erkendelse af at de døde ikke forsvinder, men bliver hos os som en kraft, hvis vi formår at bruge den. Der, hvor det gjorde ondt, gav EK plads til tanker og sorgen på en gribende måde, hvor det ikke gjaldt om at lægge låg på og skynde sig videre. På en fin måde var det med til at illustrere, at sorgen skal have plads, og at sorgen er kærlighed til vores døde. EK er med sin bog og foredrag i høj grad med til at gøre op med den fremmedgørelse, vi har overfor døden.
Aase Bech
Foredraget var godt. Esben Kjær var engageret og velformuleret, og foredraget gav stof til eftertanke.
Doris Rossing
Det er tydeligvis et emne, der ikke bare interesserer mange, men også rører mange. Der var tæt stemning gennem hele foredraget og Esben Kjær tog sig god tid til at svare på spørgsmål i samtalen efterfølgende.
Maria Rosted Smith
Med udgangspunkt i sin egen historie tager Esben livtag med samtidens manglende mod til at se døden i øjnene, manglende vilje til at erkende vores afmagt og manglende evne til at give slip på vores kære. Han leverer i en direkte og konfronterede stil en skarp kritisk af både samfundets, kirkens og, som barn af sin tid, sit eget forhold til døden, der ikke kan undgå at skabe debat kalde til en nødvendig eftertanke og en kærkommen refleksion. Jeg kan på det varmeste anbefale Esben Kjær som en levende oplægsholder til at punktere tabuerne om døden.
Marianne Gaarden
Et foredrag vedkommende og stærkt - fremført med næsten ydmyghed over for de aspekter foredragsholderen tydeligvis var kommet i kontakt med - var blevet bekendt med ( via sit publikum) undervejs i sin egen sorgproces.
Lissy Huauge Jensen
Fremragende foredrag- og foredragsholder. En stor og rørende oplevelse.
Henrik Thorngaard
Esben var fremragende med hans rammende og meget gribende indhold. Hans stil var kompromisløs og lige præcis det vi var ude efter i RT22 Viborg. Mange tak for en virkelig god aften.
Jesper Johannessen
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.