Henter Indhold ...

Christian S. Nissen

Tidl. generaldirektør i DR, tidl. adm. direktør for Rigshospitalet, tidl. administrator på Nationalmuseet, adj. professor på CBS

Christian S. Nissen er en rutineret og ofte anvendt foredragsholder, når det gælder medie- og kulturpolitik samt ledelse og virksomhedsstrategi. Mød en af landets helt store erhvervsmænd, der på inspirerende vis formår at tale både om sine egne erfaringer samt om udfordringerne og mulighederne i andre organisationer.

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Christian S. Nissen er i dag en af landets store autoriteter inden for ledelse og organisationsudvikling – både inden for det private og inden for det offentlige område. 

Christian S. Nissen er cand.phil. i samfundsfag fra Københavns Universitet og cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Siden har han være i en lang række stillinger, blandt andet som adjunkt i international politik smst., fuldmægtig i Miljøministeriet og senere i Finansministeriet, Budgetdepartementet.

Gennem årene 1985 til 2004 var Christian S. Nissen leder af tre af landets mest opsigtsvækkende og centrale institutioner – nemlig først Nationalmuseet, derefter Rigshospitalet, hvor han var administrerende direktør og endelig på DR, hvor han var generaldirektør. Der var her tale om tre centrale organisationer, der hver var i konstant søgelys, og som alle var en vigtig del af landets selvforståelse. Igennem disse år ledte Christian S. Nissen de tre organisationer – og udviklingen både udadtil og af det faglige personale og deres opfattelser, bød på adskillige udfordringer. I 2007 udkom ”Generalens veje og vildveje”, der er beretningen om Christian S. Nissens 10 år i DR.

De sidste par år har Christian S. Nissen gennemført en del større undersøgelser og rådgivet bl.a. Det Berlingske Officin, Europarådet, Økonomi- & Erhvervsministeriet, EU-kommissionen, Nordisk Ministerråd og Open Society- / Sorros Foundations. Sideløbende holder han foredrag for offentlige og private virksomheder i staten og kommuner, på kurser, konferencer og  i foreninger.

I sine foredrag provokerer og inspirerer Christian S. Nissen sit publikum til at tænke nyt, til at se på ens egen verden med andre briller eller at få et indblik i de hjørner af verden, hvor han har færdedes.

    Christian S. Nissen foredrag

    Ledere er også mennesker

    • – men det glemmes ofte, både af lederne selv og af deres omgivelser. I betragtning af det stress-niveau, arbejdspresset og den kritik, ledere ofte lever med, kan man spørge, hvad det er, der motiverer os til at tage et job som leder. Hvad er succes-kriterierne, hvordan klarer vi nederlag og husker, at der er et liv med familie og venner ved siden af?

    Christian S. Nissen foredrag

    Virksomhedsstrategi og organisationsudvikling

    • Hvordan skabes sammenhæng mellem ændringer i omverdenen og virksomhedens/organisationens bærende idéer og interne omstillingsbehov? Al ledelse går ud på at skabe forandring. At gøre det bevidst forudsætter en systematisk omverdensanalyse, opstilling af relevante mål og en plan for at nå dem. Og så en fortælling om planen, der er til at forstå!

    Christian S. Nissen foredrag

    Ledelseskommunikation

    • ”Hvorfor gør de (medarbejderne) ikke som man siger?” og ”hvorfor siger ledelsen ikke klart, hvor vi skal hen?” er to tilbagevendende beklagelser i rigtig mange virksomheder og organisationer. De er på samme tid både velbegrundede og svære at gøre noget ved. Men både gode og dårlige erfaringer kan man lære noget af.

    Christian S. Nissen foredrag

    Danmarks Radio i 10 år

    • De ti år hvor Christian S. Nissen arbejdede i DR var en afgørende periode for den gamle statsradiofoni. Det har han skrevet sin fortælling om i sin bog, der udkom i marts 2007.
    • Hvad var det, der skete, da monopolet forsvandt? Hvorfor lavede man DR2 og hvad skete der med programpolitikken? Om de interne magtkampe, om forholdet til Folketinget og regeringen og hvordan man skulle forholde sig til lytternes og seernes ønsker og behov.

    Christian S. Nissen foredrag

    Medie- og kulturpolitik

    • Om udviklingen af de elektroniske medier fra monopoltid til dagens konkurrencemarked. Radio og tv i et spændingsfelt mellem folkeoplysning, kulturformidling og masseunderholdning. Den nye digitale teknologi og dens revolutionerende mulighed for at give magten tilbage til brugerne.

    Christian S. Nissen foredrag

    Ledelse af fagprofessionelle

    • Medarbejdere med en faglig profession (og dem bliver der flere og flere af – og de får stadig større og større betydning for virksomhederne) motiveres mere af deres fag end gennem traditionelt lederskab. Vi må lære os de fagprofessionelles kulturer og de krav, de stiller til god ledelse at kende. Både for at kunne give rum til kreativitet og udvikling og for at sikre værdi for virksomheden eller organisationen.
Foredragsholdere der minder om Christian S. Nissen

Foredragsemner med Christian S. Nissen