Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

Black Friday – foredrag om forbrug og bæredygtighed

Tilbage til blog

29. november 2019

I dag er det Black Friday, hvor købelystne danskere valfarter til stormagasiner og lokale butikker for at slås om de gode tilbud – nogle i bogstaveligste forstand. Men de senere år er der kommet et stærkere fokus på miljø og forbrug. Se bare på Greta Thunberg og flere af de store modebloggere som f. eks. Katrine Wichmann og Signe Wenneberg, der nu forsøger at tænke mere miljøvenligt og bæredygtigt.

Men hvordan skal vi håndtere en forbrugsfest som Black Friday? Nogle virksomheder vælger at kalde det Grøn Fredag i stedet og siger fra. Ifølge en undersøgelse lavet af Nets brugte danskerne deres dankort for mere end 1,94 mia. kr. sidste år, og det bliver spændende at se, om tallet falder eller stiger i år som følge af den seneste tids modstand mod konceptet. 

Vi har i dagens anledning samlet nogle af de mest inspirerende foredrag om forbrug og bæredygtighed. Hør, hvordan du som virksomhed eller organisation kan gå fremtiden i møde med en kritisk sans for overforbrug og konkret viden om miljøudfordringerne.

Frank Erichsen
TV-programmet “Bonderøven” på DR2 blev en kæmpe succes. Programmet fulgte Frank Erichsen a.k.a. “Bonderøven”, som lever selvforsynende på sin gård. Frank har skrevet bøger om “det enkle liv” – hvordan man opnår et godt liv gennem selvforsyning og kombinerer det med sit familieliv.

Nu fortæller Frank med udgangspunkt i sine bøger om hvorfor og hvordan man kan leve bæredygtigt og selvforsynende i foredraget Det enkle liv. Med sig på scenen har han sin charmerende oprigtighed og sit gode humør.

Anna Fenger Schefte
Anna Fenger Schefte er en erfaren journalist og redaktør, der har arbejdet for ugebrevet Mandag Morgen og tænketanken Sustainia med speciale indenfor klima og bæredygtighed. Anna er også forfatter til bøgerne “Klimaguiden” (2019) og “Klimakogebogen” (2019) – den sidste i samarbejde med nogle af Danmarks førende kokke.

I sine bøger sætter hun sætter fokus på, hvordan forbrugere kan træffe klimavenlige valg i hverdagen og hvordan de kan spise mere klimavenligt. Hun kan både holde foredrag om forbrugernes og virksomhedernes rolle mhp. klimabevidsthed.

Flemming Møldrup
Flemming Møldrup er livsstilsekspert i DR1s populære program, “Kender Du Typen”. Hans foredrag om fremtidens forbruger-krav til virksomheder er henvendt til erhvervsdrivende, der vil vide hvordan de skal tilpasse sig forbrugernes købsvaner i den nære fremtid.

Hans foredrag om emnet hedder The future of profit is purpose og handler konkret om en stigende forventning til, at brands og virksomheder bidrager til samfundsudviklingen. Virksomheder skal indstille sig på at have et formål, som både potentielle kunder og egne medarbejdere kan stå inde for, i takt med at forbrugere bliver mere miljøbevidste.

Julia Lahme
Hvis du genkender Julia Lahmes ansigt eller navn, så er det formentlig fra et af de programmer, hun har været med i som livsstilsekspert på DR1, TV 2 eller TV 2 Charlie. Julia fortæller om, hvordan lokale, nationale eller globale trends påvirker danskernes forbrug.

Hvad er forskellen for eksempel på forbrug i Nordjylland og Sydsjælland? Hvilke typer familier har en trampolin i baghaven? Hvorfor har folk med carport også Kähler-vaser? Få svar på spørgsmålene og en masse anden info om danskernes forbrugsvaner med et foredrag fra Julie Lahme.

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.