Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Anna Fenger Schefte

Klimaomstilling - set fra både virksomhedernes og forbrugernes perspektiv

Anna Fenger Schefte Foredrag

Anna Fenger Schefte

Journalist og forfatter.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Anna Fenger Schefte

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anna

Lecture icon

Foredrag

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Klima og bæredygtighed er på dagsordenen både i virksomheder, hos den enkelte forbruger og på politisk niveau. Hvordan kommer vi i gang med den grønne omstilling, og hvordan klimasikrer vi vores forbrug? Det er en proces, vi kan sætte i gang hver især. Det er også en proces, hvor flere virksomheder går forrest som gode eksempler på den grønne og bæredygtige tilgang. Den omstilling er netop i fokus i Anna Fenger Scheftes foredrag. Med afsæt i den nyeste viden, velvalgte cases og konkrete anbefalinger fortæller hun, hvordan forbrugerne og virksomhederne kan gå klimavejen.

Et foredrag med Anna Fenger Schefte giver jer:

  • Konkrete råd og anbefalinger: Hvordan kan virksomheder skridt for skridt integrere klimaet som en vigtig del af forretningen, og hvordan kan forbrugeren tænke klimaet ind i sit hverdagsliv?
  • Et nuanceret og skarpt blik på en af de vigtigste samfundstendenser lige nu – Klimaet
  • En veldokumenteret viden om de vigtigste klimatrends, udvikling og fakta

Succesfuld klimaomstilling

Anna Fenger Schefte er en erfaren journalist, som skriver om klima for flere førende medier blandt andet for ugebrevet “Mandag Morgen” og det internationale magasin “Foresight”. Hun har tidligere arbejdet som fast journalist på Mandag Morgen, og i tænketanken “Sustainia” med speciale inden for klima og bæredygtighed. Anna har rettet sin opmærksomhed mod den klimapolitiske udvikling, erhvervslivet og omstillingen til grøn vækst.

Anna er derudover forfatter til bøgerne “Klimaklar Virksomhed – guide til succesfuld klimaomstilling”, “Klimaguiden – red verden lidt hver dag og Klimakogebogen – den sidste i samarbejde med nogle af Danmarks førende kokke.

Så hvad enten I søger en foredragsholder, der kan bidrage med løsninger og forklaringer på klima og bæredygtighed, virksomhederne eller politik, så er Anna Fenger Schefte et sikkert valg at booke.

Se foredrag med Anna Fenger Schefte
Anja Fenger Schefte foredrag

Klima - det nye krav til virksomheder

Klima og CO2-reduktioner er blevet vilkår, som virksomheder i dag skal og må forholde sig til – og det er i høj grad en dagsorden, som inden for få år kun vil komme til at fylde endnu mere for dansk erhvervsliv, hvis man kigger på nationale klimamålsætninger, klimapartnerskaber og de internationale politiske aftaler, som Danmark har forpligtet sig til.

Flere store danske og internationale virksomheder og organisationer arbejder allerede i dag med klima og CO2-reduktioner som en vigtig og integreret del af deres vækst, strategier og udvikling. Også politisk er der et voksende fokus på at skubbe på for at hjælpe danske organisationer med en grøn omstilling.

Men hvordan påvirker hele klimadagsordenen de danske virksomheder og organisationer? Hvorfor skal man overhovedet tænke klimaet ind? Hvordan kommer man som organisation i gang med den grønne omstilling, og hvad er de vigtigste første skridt? Hvor er politikerne på vej hen, hvad er nye forbrugerforventninger, hvilke virksomheder rykker på den dagsorden i dag, og hvad er deres erfaringer, og hvordan ser den teknologiske udvikling ud? Og endeligt hvilke store muligheder ligger der i at rykke på den dagsorden?

Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som Anna i dette foredrag giver svar på. Hun fortæller med afsæt i bogen “Klimaklar virksomhed – guide til succesfuld klimaomstilling om, hvorfor virksomheder og organisationer skal- og bør komme ind i klimakampen, og peger på en lang række af de mange nye vækstmuligheder, som den grønne omstilling åbner for og kommer med en række konkrete anbefalinger til og eksempler på, hvordan man griber det an i praksis.

Anja Fenger Schefte foredrag

Den klimabevidste forbruger

Interessen blandt danskerne for klimaet er de seneste år steget eksplosivt. I dag siger ¾ af danskerne, at de gerne selv vil ændre adfærd for at mindske deres eget CO2-aftryk.

Den voksende klimabevidsthed hos danskerne er i høj grad en af de helt store og vigtige forbrugertrends i dag. Flere og flere danskere vil gerne klimasikre deres forbrug og vil gerne shoppe, rejse, spise og leve med klimaet mere i baghovedet. Men hvad ligger der konkret i denne trend, hvem er den klimabevidste forbruger, hvad er det, den klimabevidste forbruger efterspørger, og hvilke muligheder ligger der for virksomheder i denne trend?

I foredraget om den klimabevidste forbruger går Anna bag om en af de største og mest skelsættende forbrugertrends i dag. Med afsæt i bogen “Klimaguiden – red verden lidt hver dag fortæller Anna om, hvordan den klimabevidste forbruger i nutiden ser ud, hvad de efterspørger, hvor de er villige til at tænke klimaet ind, hvor det som forbruger stadig er svært, hvad de mangler, og hvilke markedsmuligheder, der ligger for virksomheder og organisationer i denne trend.

Anja Fenger Schefte foredrag

Sådan klimasikrer du dit forbrug

Kan man flyve til Thailand og stadigvæk være klimabevidst? Er gulvvarme skidt for klimaet? Giver det mening i det store nationale klimaregnskab at sortere bioaffald? Skal man skifte til et klimavenligt pensionsselskab? Og er det overhovedet forsvarligt at spise en god bøf i weekenden?

Klimakrisen er på alles læber, og stadig flere danskere vil gerne klimasikre deres rutiner og forbrug. Men hvordan gør man det? Mange oplever stor forvirring omkring, hvad en klimavenlig hverdag og et klimavenligt forbrug egentligt er, fordi det fyger rundt med nye undersøgelser og klimaråd, der peger i mange retninger, og halve sandheder i debatten.

Med afsæt i bogen “Klimaguiden – red verden lidt hver dag fortæller Anna, hvordan man som forbruger kan klimasikre sit forbrug underbygget af de mest præcise tal og nyeste data.

Anna fortæller om, hvad vi selv kan gøre, og hvad der egentlig har størst effekt. Hun gennemgår alt, hvad der er relevant at vide inden for forskellige områder af vores forbrug, f.eks. hvad der er klimavenligt at spise, hvordan man kan klimasikre sin privatøkonomi, sine ferier og sit tøjforbrug, og hvordan man sikrer, at ens næste hobby er klimavenlig.

Anna Fenger Schefte foredrag

Vi skal spise mindre af klimaet

Vi alle skal lære at spise, uden vi tærer på klimaet. Vi skal blive langt bedre til at have klimaet med i baghovedet, når vi fylder indkøbskurven i supermarkedet, når vi gransker udvalget på køleskabets hylder, og når vi står i køkkenet og laver mad.

Men hvordan gør vi det? Hvordan ser klimavenlig mad ud? Hvad er vigtigt at gøre og huske, når vi gerne vil klimasikre vores mad? Hvilke råvarer kan vi spise med god klimasamvittighed?

Det er netop de spørgsmål, som dette foredrag giver svar på. Ud fra kogebogen “Klimakogebogen fortæller Anna om, hvordan man kan klimasikre sit madforbrug. Hun fortæller om den store madudfordring, fremlægger de fire absolut vigtigste klimadogmer, når det kommer til vores mad, og går i dybden med den nyeste viden og de nyeste facts omkring det aftryk, som vores mad sætter på klimaet.

Anna gør op med myterne og fortæller om, hvad der i et klimaperspektiv virkelig batter, og hvad vi skal spise mindre af, og hvad vi kan spise mængder af med god klimasamvittighed. Budskabet er ikke, at vi alle skal leve af biller og kål, men derimod at man kan komme et langt stykke ved at integrere klimaet i det mad, vi allerede spiser i dag – hvis man giver det et klimatwist.

Referencer

Klimaklar virksomhed - Guide til succesfuld klimaomstilling

KLIMAKLAR VIRKSOMHED gør det nemt og overskueligt at navigere i kompleksiteten og få greb om de nødvendige skridt på vejen til en succesfuld klimaomstilling. Det er en guide til dig, der som leder, ejer, bestyrelsesmedlem eller medarbejder står i spidsen for at sikre, at virksomheden er bedst muligt rustet til at realisere og gennemføre en klimaomstilling – kilo for kilo og ton for ton.
Guiden samler den relevante og nødvendige viden, alle de gode råd og tips og giver dig et samlet overblik over, hvordan du kan integrere klimaet i hele forretningen. Den er samtidig et overskueligt opslagsværk, som du kan hive frem, når du skal finde de rentable og effektive virkemidler, du lige står og mangler, eller når du er på jagt efter de hurtige råd, som kan hjælpe dig med at sikre medarbejdernes engagement i klimaomstillingen.
Bogen viser gennem talrige cases og eksempler fra både ind- og udland, at det faktisk er muligt, og at der allerede er mange både små og store virksomheder, som lykkes med og vækster på at tænke klimaet og CO2-reduktioner ind i deres kerneforretning.
Tommy Ahlers, tidligere uddannelses- og forskningsminister, har skrevet bogens forord, og ifølge ham er Klimaklar virksomhed et rigtigt godt udgangspunkt og en inspirerende introduktion, der kan hjælpe virksomhedsledere og -ejere med at tage de første og nødvendige skridt pa? vejen hen imod en grønnere virksomhed og fremtid.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Klimaguiden - Red verden lidt hver dag

Nemme og helt konkrete råd til, hvordan man som almindelig dansker kan leve mere klimavenligt og yde sit eget bidrag til at redde kloden. Klimakrisen er på alles læber, og stadig flere danskere vil gerne leve klimavenligt og ændre rutiner, vaner og forbrug, hvis det kan skabe en bedre fremtid, for vores efterkommere. Men hvordan gør man? Mange oplever stor forvirring omkring, hvad en ’klimavenlig hverdag’ og et ’klimavenligt forbrug’ egentligt er. Forfatterne er erfarne klimajournalister og har ryddet op i undersøgelser, klimaråd, der peger i mange retninger, rapporter og halve og hele sandheder i debatten og har underbygget deres grundige research med de mest præcise tal og nyeste data. Klimaguiden er således en uundværlig guide i forhold til at blive klogere på, hvad vi selv kan gøre, og hvad der har størst effekt og giver praktiske råd til små og lidt større greb i hverdagen.

Bogen er bygget overskueligt op i kapitler, der hver handler om en vigtig del af vores tilværelse som mad, bolig, transport, penge, rejser og tøj. Kapitlerne gennemgår alt, hvad der er relevant at vide inden for hvert område og giver konkrete råd til, hvordan livet kan indrettes klimavenligt. Danskerne har verdens syvende største CO2-forbrug pr. indbygger, og den enkelte kan gøre en forskel i sin hverdag. Klimaguiden viser hvordan.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Den store klimabog

Klimadebatten er overalt. Børn og unge strejker og demonstrerer over hele verden. Det rejser en masse spørgsmål hos børn og skaber forvirring, uro og angst. Den store klimabog afdramatiserer en del af klimaangsten og hjælper i stedet børnene (og deres forældre) til at forstå klimaudfordringen, hvorfor den er opstået, og hvorfor vi kan og skal løse den – forklaret på en nem, tilgængelig og inspirerende måde.
Den store klimabog gennemgår klimaets historie, klimakampens helte og skurke og viser vejen til, hvordan man selv kan blive en klimahelt og opmuntrer derved til handling!

Den store klimabog er bogen til børn fra 8 år, der vil vide alt om klimaet, og som også selv vil gøre noget for at passe på vores jord!

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Uforpligtende forespørgsel på Anna Fenger Schefte

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Anna Fenger Schefte