Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.
Politikommisær i Dansk Politi og underviser i konflikthåndtering og mental parathed.
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Amir
Foredrag
Amir Rashid fortæller i sine foredrag om sin tværkulturelle opvækst i Danmark, der har budt ham mange udfordringer. Det er en mønsterbryderhistorie om, hvordan en kriminel baggrund og svære kår har formet ham til en stærk rollemodel, der som en af de første med anden etnisk baggrund blev betjent i dansk politi. I kraft af sin sociale og faglige baggrund holder Amir i dag foredrag og kurser om sin mønsterbryderhistorie, (tværkulturel) konflikthåndtering og resiliens og tryghed på jobbet.
Amir Rashid er født og opvokset på Nørrebro i København, hvor han i sin barndom var en del af rødderne. Amirs far tog en dag beslutningen om at flytte væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro. Denne beslutning betød senere i Amirs liv, at han trods de dårlige kår blev en af de første politibetjente af anden etnisk herkomst i dansk politi.
Amir beretter i sine foredrag om sin opvækst på Nørrebro, samt hvordan det lykkedes ham at komme væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro. Han kommer blandt andet ind på, hvordan han brugte al sin energi og stræben efter sportslig succes på det Danske Taekwondo Landshold, og hvordan disciplinen og respekten fra sporten har bidraget til succes i andre aspekter af hans liv. En succes, som har betydet, at han i dag har en lederstilling i dansk politi.
Amir var i starten af sin karriere nødt til at flytte grænser og bryde fordomme på daglig basis. Han kunne nemt blive opfattet som nærtagende, og som etnisk betjent på gaden kom han ligeledes ud for at skulle tackle situationer, hvor han blev kaldt ”forræder” og “kokosnød” af andre unge af anden etnisk herkomst.
Oplev livet som etnisk politibetjent og mønsterbryder igennem Amirs foredrag, som han både vinkler til levende fortællinger og som inspiration til unge med anden etnisk baggrund, der har haft en svær opvækst.
Se foredrag med Amir RashidAmir Rashid foredrag
Amir Rashid foredrag
Amir Rashid foredrag
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.