Henter Indhold ...

Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Blog

10 gratis måder, du kan få det optimale ud af jeres foredragsholder på

Foredragsholder Tommy Krabbe

Skrevet af Tommy Krabbe

Kære foredragskøber

Efter at have holdt på den anden side af 700 foredrag, mener jeg, at jeg efterhånden har gjort nogle erfaringer, som er meget lette og gratis at implementere, så I får det optimale ud af de mange penge, I bruger på lokaler, forplejning og selvfølgelig foredragsholderne. Du gør helt sikkert allerede nogle af tingene i forvejen og måske endda alle. Men jeg ved, at der bestemt er mange, som kan bruge nedenstående råd.

For det første ved vi godt, at du er nervøs på dagen. Det er måske dig, der har foreslået foredragsholderen og gjort alt for at sælge dagen til kollegerne. Derfor tror jeg også, at du kan få lidt ro på, hvis du gør nedenstående til en tjekliste.

1: Giv os en god modtagelse, når vi ankommer

Nogle foredragsholdere er også nervøse, men alle er spændte. Vi sidder i bilen og tænker over, hvem det nu er, vi møder, og vi har jo også mange tanker at holde styr på i forhold til foredraget. Derfor er det så rart, når der er en kontaktperson, som vi enten har aftalt at mødes med, eller én der holder øje med, at vi ankommer. Det er ikke en behagelig start, hvis man selv skal gå rundt og prøve at finde en person, der ved noget om foredraget. Vi overlever selvfølgelig, men det er så let at gøre det, og det er bare rart at føle sig velkommen fra starten. For ikke så længe siden ankom jeg til en virksomhed, hvor jeg skulle tale i deres store lagerlokale for en stor flok medarbejdere. Jeg blev vel modtaget, og vi skulle lige tjekke lyden, inden folk begyndte at komme ind. Da vi går i gang med det, kommer en leder ud og råber, at vi skal stoppe med det samme. Han går hen til mig og siger, at jeg ikke skal forstyrre deres sælgere, for de skal jo sidde og sælge, så virksomheden har råd til mit foredrag. Der er sikkert en god grund til, at han følte et behov for at sige den besked til mig, men uanset erfaringen, er det altså lige en velkomst man skal ryste af sig, inden man kan sprede arbejdsglæde, være sjov og passioneret.

2: Sæt scenen inden foredraget

Jeg bliver ofte mødte med et ”Jamen, du starter vel bare, når du er klar”, og så skal vi få folks opmærksomhed og ellers bare gå i gang. Det kan vi selvfølgelig, men igen det koster ikke noget, at en person fra virksomheden rejser sig op og siger, at nu skal vi høre x, og det skal vi fordi… Selve præsentationen af foredragsholderen er vigtigt for nogle, men ofte gør vi det selv. Jeg synes dog, at det er endnu vigtigere, at der fra virksomhedens side lige bliver nævnt, hvorfor vi nu skal høre på vedkommende. Hvis en leder byder velkommen, men har for travlt til at være med og derefter går, så find en anden til at byde velkommen. Nogle gange oplever jeg også, at der bliver sat et kvarter af til velkomst og et kvarter af til gennemgang af dagens program, og så tager begge dele til sammen tre minutter. Nu er der pludseligt 27 minutter, som skal fyldes ud. De fleste foredragsholdere er glade for den ekstra tid, men det kan godt være en udfordring med 10 sekunders varsel at skulle tale næsten en halv time længere end planlagt.

3: Pauser er så vigtige

Nogle gange oplever jeg, at man starter med at fylde folk med morgenmad og kaffe, og så skal de sidde på deres flade i op til 2½ time og lytte. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Læring bliver i hvert fald umulig, og der bliver et naturligt renderi af folk, der skal på toilettet. Der er en naturlig begrænsning på, hvor meget en hjerne kan rumme, og når den flyder over, er resten spild af tid og penge. Pausen giver plads i bægeret igen, benene bliver brugt osv. Hvis det er et arrangement for travle ledere, så læg evt. tre kvarter eller en time ind til at få arbejdet i løbet af dagen. Det er træls, at det er nødvendigt, men ellers sker der det, at alle pauser bliver brugt til at arbejde i, fordi driften tilbage på arbejdspladsen skal køre.

4: Rust os så godt som muligt til opgaven

Den bedste beslutning, jeg har taget som foredragsholder, er at sende et spørgeskema til alle kommende kunder. Her lærer jeg noget om baggrunden for foredraget, situationen pt, ønsker til output, og hvem der skal lytte osv. Men uanset om jeres foredragsholder bruger skemaer eller ej, så giv os så meget relevant viden som mulig. Det er så befriende at tale, når man ved, hvem man taler til, og hvad ønsket er. Inden jeg brugte spørgeskemaet, oplevede jeg, at mange først efter foredraget vidste, hvad deres ønsker og behov egentligt havde været, og det er jo en skam.

5: Vær glad for de, der er til stede

Nogle gange kan det være et åbent foredrag for alle eller et åbent foredrag i selve virksomheden. Som arrangør vil du forståeligt gerne have, at der kommer så mange som muligt, men mange er ikke dukket op. Det er, som det er. Du behøver ikke beklage, forklare eller undskylde overfor os, for hverken vi eller du kan gøre noget ved det, men det kan være en følelse, som smitter tilhørerne, og det påvirker foredragets output i høj grad.

6: Vi kan ikke kurere tømmermænd

Vi er glade for alkohol i Danmark. Også når vi er på kursus, måske endda især når vi er på kursus. Selvom det formelt set er to arbejdsdage, er vi væk hjemmefra, hvilket gør det ok at holde fest om aftenen. Jeg er på ingen måde imod dette. Det sociale sammenhold bliver måske endda allermest styrket ved aftenfesten og ikke ved næste dags foredrag om sammenhold. Men justér forventningerne til resultatet. Vi kan selvfølgelig noget i forhold til at få folk til at lytte, men når man sidder og kroppen skriger, at man skal gå i seng igen, så er man ikke klar til at lære. Vi vil typiske bruge humoren meget til at få folk til at vågne og kunne lytte, men det vil selvfølgelig tage tid fra det mere faglige indhold. Og hvis du ved, at folk vil være ramte dagen efter, kan det være en god idé at forberede os på det. Jeg har før skulle tale for 80 ledere, hvor der mødte 17 frem om morgenen pga. tømmermænd. De tre af dem kom direkte fra baren. Det kræver lidt unødvendige ressourcer at skulle mande sig op til det, så hvis man ved i forvejen, at det plejer at være tilfældet, bliver man ikke overrasket.

7: Står stole og borde fornuftigt i rummet?

I 99 procent af tilfældene stiller vi borde og stole, som de stod i skolen inkl. ”kateter” ved foredragsholderen. Jeg har aldrig set en foredragsholder bruge dette kateter til noget. Det bliver hele tiden en sjov dans rundt om bordet. Fjern også gerne stole og borde, hvis de ikke skal bruges. Jeg har også god erfaring med at stille borde op foran den forreste række stole, hvis der er stoleopsætning uden borde. Ingen kan nemlig lide at sidde på forreste række, men er der et ”værn” i form af borde, så er det ikke så farligt at sætte sig der. Og det er bare lidt underligt at tale til folk, der i udgangspunktet har sat sig så langt væk som muligt.

8: Alle er tilhørere

Jeg ser ofte, at foredragskøberen og evt. lederen / lederne sætter sig et andet sted end resten af tilhørerne. Måske sidder tilhørerne på stolerække, og så sætter køberen og lederen sig ude langs siden eller bare står nede bagved. Jeg ved ikke helt, hvad rationalet er, men jeg tror, at man forståeligt nok er meget nysgerrig på tilhørernes reaktioner på foredragsholderen, så de vil gerne kunne sidde og se på dem imens. Men folk føler sig udstillet, når de på den måde skal sidde og betragtes. Er du tilhører, så sæt dig blandt tilhørerne. Du kan bare spørge foredragsholderen bagefter, hvordan tilhørerne så ud. Det ser vi meget på.

9: Undervurder aldrig frisk luft

Luften bliver naturligt hurtigt dårlig, når mange mennesker sidder i et rum. Man kan se, at det starter med, at folk bliver røde i hovedet. Så bliver de sløve, begynder at gabe og bliver let distraheret. Det kan selvfølgelig være os, der er ekstremt kedelige, men når man åbner et vindue, er det som at se folk få livet tilbage. Mange konferencesteder har dyre anlæg til at give frisk luft, men et åbent vindue slår alt. Det påpeger igen betydningen af pauser.

10: Lav en god afrunding

Et foredrag skal være bygget op, så det i sig selv har en god afrunding, men det afrundingen på foredraget og ikke arrangementet, formiddagens program, fyraftensmødet eller hvad der nu er konteksten for foredraget. Hvis det sidste ord bliver sagt af foredragsholderen, giver det sådan en lidt underlig stemning, hvor tilhørerne kigger sig lidt omkring, venter på at nogen siger noget, hvorefter de rejser sig forvirret og går. Det er ganske gratis lige at vende et par pointer fra foredraget og sætte det i relation til jeres hverdag og så sige tak for i dag. Husk at sætte tid af til dette. Bed foredragsholderen om at stoppe 5-10 minutter før, så I får sat et godt og meningsfuldt punktum.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev