Tommy Krabbe
Forfatter og foredragsholder
Med en cand. mag. i kommunikation og masser af projektledererfaring i rygsækken kaster han sig over det, som fylder i manges tanker, men ingen taler om. Han laver egen research, og derfor byder hans foredrag på originalitet og ikke mindst den sprudlende passion, der driver ham. For Tommy er det nemlig personligt. Han ved fra egen krop, hvordan det både føles at brænde så meget, at man brænder ud, men også at være på så lavt blus, at det kan være svært at finde begrundelser får at stå op mandag morgen.
Men sådan har han det heldigvis ikke længere. Den personlige jagt på mere mening i danske virksomheder og organisationer har indtil videre ført ham frem til udgivelsen af ”Ildsjælenes bog” i 2010, en lang række optrædener i medierne som ekspert på området, mere end 100 foredrag, og derudover tager han ofte initiativ til projekter, der helt uden tanke for profit skal få mere fokus på det positive og givende i mennesket. Endelig bruger han også sin tilgang i sit deltidsarbejde med udsatte unge.
Alle Tommy Krabbes foredrag kan tilrettelægges i samarbejde med kunden. Som foredragsholder er han fuld af power og pointer i stedet for at være gemt bag en endeløs række af PowerPoints. Han er selv et klart eksempel på den energi og inspiration, der kendetegner en brændende ildsjæl, og det smitter af på tilhørerne.
Tænd ildsjælen og gør en forskel - Et foredrag der sætter fut i folk!
- Spørger man anonymt vil 8 ud af 10 svare, at de på et eller andet område ser sig selv som en ildsjæl. Men stiller man det samme spørgsmål i en forsamling, er det nærmere 1 ud af 10, der rækker hånden op. For selvom vi nu har haft ordet ildsjæl i det danske sprog i mere end 150 år, er det først nu, begrebet er blevet afkodet, så vi nu både kan vide og vedstå, at vi er ildsjæle.
- Baseret på den første bog om emnet (Ildsjælenes bog) og reaktioner fra mere end 100 foredrag for danske virksomheder og organisationer, sætter Tommy Krabbe fokus på, hvordan vi sætter gang i bålet uden at brænde ud.
- Foredraget beskæftiger sig blandt andet med spørgsmålene:
• Hvad er en ildsjæl?
• Hvilke typer er der?
• Hvad får vi ud af, at være ildsjæle?
• Hvordan får vi andre op af hængekøjen?
• Hvordan siger ildsjælen ”nej” uden at få dårlig samvittighed?
• Hvordan undgår ildsjælen at brænde ud?
- Foredraget giver desuden inspiration i forbindelse med motivation, trivsel, arbejdsglæde, stress, psykisk velbefindende, kommunikation, work-life balance, ledelse, samarbejde og det at gøre en positiv forskel.
- Da hver gruppe er tilhørere er unik, bliver alle foredrag tilpasset den enkelte købers behov. Foredraget kan sagtens stå alene, men også bruges som indspark på en temadag, hvor der ønskes en anderledes og energifuld måde at starte på eller slutte af med.
Fremtiden tilhører de underlige - sådan bliver du det
- Tidligere var det sørgeligt at være én af de underlige, for det betød, at man var én af dem, der var bagefter. Mens alle andre stormede fremad og fik succes, sad de underlige i hjørnet og dyrkede deres underlige interesser. Andre værdigede dem mest et blik, hvis de efterfølgende ville slå dem med jantelovens gummihammer. Men nu er det de underlige, der løber forrest, og flertallet der er bagefter.
- Underlige mennesker inspirerer os, fordi de netop skiller sig ud fra mængden. Den amerikanske sko- og servicegigant Zappos beder direkte jobansøgere om at rangere sig selv på en underlighedsskala fra 1-10, hvor 8-9 er det ønskede fra arbejdsgiveren. Mark Zuckerberg var underlig, fordi han sad og rodede med noget, han kaldte for "Facebook". Næsten to millioner danskere samles fredag aften om skærmen for at se, hvem der har mest "X-faktor".
- Den gode nyhed er, at vi alle sammen er underlige på én eller flere måder. Vi har bare vænnet os til at undertrykke det, fordi det jo ikke var det "rigtige" at være. Men det er det nu. Gevinsterne ved at være underlig kan være kreativitet, motivation, arbejdsglæde, store resultater og brudte vaner.
- I det underlige foredrag kommer Tommy Krabbe blandt andet forbi spørgsmålene:
- Hvorofor var det underligt at være underlig?
- Hvorfor er udviklingen vendt?
- Hvorfor skal du være underlig?
- Hvordan bliver du underlig?
- Er der et marked for underlige mennesker?
- Hvordan undgår man at blive for underlig?
- Hvordan leder man undelige mennesker?
- Og som altid tilrettelægges det naturligvis i samarbejde med kunden.
Generation ”Ild i røv og sjæl” - Et foredrag om at motivere fremtidens ildsjæle
- Mens vi diskuterede, hvad der er forskellen på generation Y og generation Z, fortsatte udviklingen for dem, vi talte om. Mulighederne for børn og unge har aldrig været større, men alligevel forsøger vi at bilde dem ind, at de kun drømmer om at være med i det næste grænseoverskridende realityprogram og kun kan købe teknologiske ting, der begynder med et lille ”i”.
- Men er det virkeligt sådan, vi skaber fremtidens ildsjæle? Nej, selvfølgelig ikke, og det ved især de unge. De sidder på spring for at bruge deres muligheder til gavn for sig selv og andre. Men hvordan får vi dem så i gang med livet? Det vil Tommy Krabbe komme med en masse indspark til.
- Udover at være forfatter og foredragsholder med ildsjæle som speciale, har han gennem syv år også haft en skæv indfaldsvinkel til arbejdet med udsatte børn og unge. Det har givet ham mange oplevelser og erfaringer med de unge, men bestemt også med de, der på forskellige måder arbejder med dem.
- Da han i sin tid forlod Herning Kommune for at flytte til Købenavn gav direktøren for børneområdet ham følgende ord med på vejen: ”Du vil opleve, at folk vil sige, at du træder dem over tæerne. Men så skal du hilse fra mig og sige, at så har de sikkert placeret tæerne det forkerte sted”.
- Foredraget kan både tilrettelægges, så det holdes for unge fra folkeskolens overbygning og opefter, men også særskilt for de, som arbejder med børn og unge på forskellig vis.
Læs mere om Tommy Krabbe og hans foredrag i denne brochure
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Tommy Krabbe
"Tommy er en blændende foredragsholder, der er i stand til at holde tilhørernes interese fanget, og det er ikke sidste gang, vi har set ham hos Café Samvær."
- Annette Selvig - Frivilligcenter Hillerød; Café Samvær
"Tommy Krabbe leverede et rigtig godt foredrag. Han havde på forhånd sat sig ind i målgruppen hvilket gjorde det relevant og vedkommende. Ligeledes har han efterfølgende skrevet for at følge op."
- Katrine Damsgaard-Sørensen - Danske Havecentre
"Det var spændende og inspirerende og det levede op til forventningerne. Tommy var meget seriøs, overbevisende og en god formidler. Virkede velforberedt og havde også tjekket op på arr. m. mails og tlf. God humor og stort engagement."
- Birte jeppesen - Døråbneren