Tim Vang
Innovator, iværksætter og motivator
Multi-innovatoren Tim Vang er en energi-booster på en foredragsscene.
Som tidligere professionel peptalker og præstationscoach, har han talegaverne i orden. Hans syn på verden og de muligheder vi som mennesker rummer, gør ham til et oplagt valg, når der skal plantes motivation, inspiration og optimisme hos en målgruppe, hvad enten denne består af medarbejdere, ledere eller iværksættere.
Tim er selv super optimist og ser muligheder i projekter, hvor andre tager sig til hovedet og løber væk – dette var grunden til at han som professionel speaker fik tilnavnet ”The Mad Man”.
Han er medstifter af succes virksomheden, MYC4, der via eget software formidler mikrolån til iværksættere i udviklingslande. Sammen med hans medstifter; Mads Kjær har han skabt en revolutionerende forretningsmodel til bekæmpelse af fattigdom ved at give små og mellemstore vækstvirksomheder i Afrika adgang til kapital … Velgørenhed 2.0
MYC4´s unikke markedsplads og udfordring af en konservativ bankverden, har medført, at Tim bliver inviteret til at holde foredrag i hele Europa, for at fortælle om hans tilgang til at skabe innovation og gennembrud i en verden, hvor ingen endnu har fundet en bæredygtig model.
Tim brænder for at få andre mennesker til at udnytte det utal af muligheder denne verden byder på – i dag og alle dage fremover!
Motivation & Potentiale – bliv den bedste udgave af dig selv
- Hvordan udlever du dit potentiale? Tim Vang vil i dette foredrag ikke kun introducere dig til dit eget potentiale – han vil også motivere dig til at udleve det.
- Uanset hvad du arbejder med – om du er medarbejder, leder eller selvstændig er redskaberne og grundreglerne for motivation og potentiale de samme. At udnytte dit sande potentiale kræver ikke store omvæltninger i en travl hverdag – når først du forstår hvem du i virkeligheden ”snyder” ved ikke at anvende hele dit potentiale, bliver det pludselig meget let at træffe beslutninger og få ting til at ske… skridt for skridt.
Iværksætteri – det kommer indefra
- Ofte starter succesfulde iværksættere ikke med jordens bedste ide, de tager blot det første skridt. Tim Vang fortæller i dette foredrag om sine egne erfaringer som iværksætter, men han giver også konkrete redskaber og ikke mindst en ordentlig gang motivation til, hvordan du kommer ud over rampen og får ført din drøm ud i virkeligheden.
- Hvad skal der til for at blive iværksætter - og hvad skal der til for at beholde motivation og fokus som iværksætter? Hvad skal jeg være opmærksom på hen ad vejen? Listen af spørgsmål er lang…
- Foredraget henvender sig både til grupper af kommende iværksættere og til folk, der er fuld i gang og allerede driver forretning. Foredraget er også af stor værdi for virksomheden der ønsker at højne ”iværksætter genet” i organisation for at få medarbejderne til at tage både hjerne og hjerte med sig på arbejde.
Verdens største udfordring?
- Skype har ændret måden hvorpå vi kommunikerer med hinanden. eBay har gjort det muligt at handle med mennesker på den anden side af jordkloden. Youtube har ændret måden hvorpå vi ser film. Google. Facebook. De kommer ikke fra store veletablerede organisationer, men de ændrer massivt måden hvorpå du og jeg lever… spørgsmålet er så blot, hvorfor skal en af verdens største udfordringer ikke også bekæmpes fra ”garagen”?
- Fattigdom i Afrika er ikke problemet. Måden hvorpå vi behandler fattigdom er problemet! Viljen og pengene til at sætte fattigdom på museet findes allerede, nu er det blot et spørgsmål om at finde ”værktøjet” som skal forene alle disse kræfter og det er netop det som Tim Vang er i fuld færd med i www.MYC4.com
- Tim Vang vil inspirere dig igennem et foredrag der tager udgangspunkt i at intet er umuligt når blot man bryder det ned i tilpas små ”bidder”…
Innovation - ikke teknik men vilje
- Hvad er innovation? Er det blot nye teknologier, teorier og arbejdsformer eller er det også et spørgsmål om at skabe en fælles grobund for at tænke nyt....og så gøre det!
- Innovation er lig summen af medarbejdernes lyst og råderum til at skabe nye resultater og morgendagens vindere sætter denne adfærd højt på agendaen!
- Tænk hvis alle medarbejdere konstant søgte efter nye veje til virksomhedens næste guldæg, en måde hvorpå virksomheden kunne sparre penge, en aftale som ville knytte kunderne tættere til virksomheden.
- Få Tim Vangs inspiration til hvordan I stimulerer innovation i organisationen og fører nye ideer ud i livet, så det ikke bliver ved handleplaner, fremtidsudsigter og budgetter.