Tania Ellis

Forfatter, foredragsholder og erhvervsinnovatør


Dansk-britiske Tania Ellis er én af Skandinaviens førende social business-eksperter. Som prisbelønnet forfatter, efterspurgt foredragsholder og erhvervsinnovatør formidler og rådgiver hun om betydningen af sociale business-trends, der bygger på værdier som etik, social ansvarlighed, bæredygtighed og mening.

Med en Executive MBA og 22 års erhvervserfaring, heraf 12 år i lederstillinger i det private erhvervsliv, har Tania Ellis længe i både teori og praksis bygget bro mellem menneskers behov og forretningsbehov, og det at skabe både økonomisk og social værdi er også centralt for både hendes rådgivning og budskaber i dag.

Blandt hendes kunder findes en bred vifte af danske og internationale virksomheder, ministerier, kommuner, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og sociale organisationer, som har det tilfælles, at de ønsker at få indsigt i de forandringer, som er i fuld gang med at sætte deres præg på alt lige fra investorkrav, medarbejderbehov, kundeønsker og omverdenens forventninger til virksomheder i dag. Få inspiration til konkrete værktøjer og nye løsninger, der imødekommer den nye tids behov.

I medierne benyttes Tania Ellis flittigt som ekspert, trendspotter og meningsdanner. Hun skriver også selv om de sociale business-tendenser i artikler, rapporter, antologier og bøger. Især har hendes populære og banebrydende danske bog ”De nye pionerer” (Jyllands-Postens Forlag 2006) samt hendes internationale opfølger ”The New Pioneers” (Wiley, 2010) skabt efterspørgsel på foredrag både i Danmark og i udlandet. I 2011 kom The New Pioneers på Cambridges internationale Top 40 liste over Sustainability Books sammen med forfattere som Al Gore, Muhammad Yunus og Joseph Stiglitz.

Tania Ellis leverer underholdende og tankevækkende foredrag af høj kvalitet. Karakteristisk for hendes formidlingsstil er, udover hendes engagement og energi, evnen til at nedbryde, sammenfatte og formidle komplekst stof på en enkel, letforståelig og anvendelig måde.


The New Pioneers – om nytænkning og bæredygtig business

  • Nye tider skaber nye behov – og nye behov kræver nye løsninger. Formålet med dette foredrag er at give dig et overblik over de forandringskræfter, som er i fuld gang med at revolutionere den måde vi tænker, lever og arbejder på.

  • Foredraget bygger på Tania Ellis’ nye internationale bog The New Pioneers, som er blevet til i tæt samarbejde med en række af verdens førende forskere, meningsdannere og erhvervspraktikere – en bog, som allerede i de internationale medier er blevet kåret som ”handbook for the global revolution”.

  • Med foredraget giver Tania Ellis dig et friskt pust af ny inspiration med de seneste globale trends samt både danske og internationale cases hvormed hun demonstrerer de mange forskellige måder hvorpå virksomheder og organisationer udvikler innovative løsninger rettet mod nye samfundsbehov – og skaber bæredygtig business.

  • Når du har deltaget i et foredrag eller en workshop om The New Pioneers, vil du blandt andet vide hvilke vækstprincipper, der ligger bag bæredygtig business, kende til de 5 forandringsmarkeder som virksomheder og organisationer er nødt til at tage højde for i deres strategiske arbejde – og få konkrete anvisninger til, hvordan du selv kan komme i gang.

Bæredygtighed og bundlinje – om at tjene både mennesker og penge

  • Engang var humanister og forretningsfolk to vidt forskellige grupper med meget lidt tilfælles. Sådan er det ikke længere. Humanisterne bliver kaldt sociale entreprenører og er begyndt at skabe nye forretningsområder, mens forretningsfolkene har fået øjnene op for, at der er penge at hente ved at gå fra corporate social responsibility til corporate social innovation. Bæredygtig udvikling er deres fælles pejlemærke. Socialkapitalismen har gjort sit indtog.
  • Hvorfor er etik og ansvarlighed kommet på dagsordenen? Hvad ligger der i begrebet bæredygtighed? Og hvordan arbejder virksomheder og organisationer med bæredygtighed i praksis?

Fremtidens ledelse og lederroller – om ledelse og lederskab

  • Interessen for det gode liv, det hele menneske og søgen efter mening indikerer forandrede samfundsværdier. Samtidig oplever erhvervslivet i disse år et forandringspres, der bl.a. stiller krav om kompetencer og organisatoriske rammer, der kan fremme motivation, nytænkning og kontinuerlig udvikling.
  • Hvad betyder disse tendenser for fremtidens lederroller og -opgaver, hvad er helhedsledelse, hvordan arbejder virksomheder med det i praksis, og hvilke muligheder og udfordringer er der ved denne ledelsesform?

Det gode arbejdsliv – om lykke, ledelse og nye logikker

  • En ny generation af medarbejdere har bevæget sig ind på arbejdsmarkedet. De er formet af et gradvist generationsskifte i vestlige samfundsværdier. For dem handler arbejde om mere end at tjene penge. De ønsker det gode (arbejds-) liv med plads til både faglig og personlig udvikling. Derfor er det nu blevet tid til, at vi udfordrer vores grundantagelser, til at vi vender vores logikker - og til at vi former vores arbejdspladser i overensstemmelse med disse nye værdier og ønsker.
  • Hvilke krav stiller fremtidens arbejdskraft? Hvilke faktorer har betydning for det gode (arbejds-) liv? Hvordan præger nye logikker vores måde at lede og arbejde på i praksis?

Frivilligt arbejde som frynsegode - om corporate volunteering

  • Virksomheder er begyndt at lade frivilligt arbejde indgå som en del af jobpakken - et meningsfuldt frynsegode i tillæg til fri telefon, fitnesskort og abonnementer.
  • I årevis har vi hørt, at virksomheders primære opgave er at tjene penge, og at filantropi derfor må overlades til andre. Så hvorfor i alverden dog bruge penge på frivilligt arbejde?
  • Hvilke muligheder giver partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer? Og hvilke gevinster er der at hente for virksomheden, medarbejderen og samfundet?

Employer branding med mening - om tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere

  • I kampen om de gode hoveder skal der i dag vindes både hjerner og hjerter. Ikke kun ved hjælp af materielle frynsegoder, men også med parametre som omdømme, etik og personlige udviklingsmuligheder.
  • Resultatet er mange nye rekrutterings- og fastholdelsestiltag hos både offentlige og private virksomheder.
  • Hvilke krav stiller fremtidens arbejdskraft og hvorfor? Og hvordan kan virksomhederne tage højde herfor med nyskabende employer-branding-tiltag?

Alle ovenstående foredrag kan udvikles til workshops og kursusdage. Alle workshops designes individuelt således at de passer til virksomhedens nuværende behov og ønskede resultater.


Artikler af Tania Ellis



Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Tania Ellis

"Tania fortalte levende og med stort engagement om social innovation. Hun inspirerede i den grad til at arbejde med en innovativ vinkel på mangfoldighed. Der har efterfølgende været stor ros fra deltagerne netop af Tanias indlæg på konferencen, og der er stor efterspørgsel efter hendes PowerPoint-præsentation."
- Malene Mikkelsen - ISS Facility Services A/S


"Det var et inspirerende foredrag. Det sprængte de grænser for generering af idéer, som gruppen kunne foretage sig og dermed kom vi lidt længere fremad end ellers."
- Knud Sejer Jensen - Viborg Kommune, HR og Kvalitet


"Tania Ellis leverede et levende og inspirerende foredrag, som var meget flot tilpasset det konkrete arrangement og dets målgruppe. Vi havde på forhånd en god dialog med Tania omkring indholdet i hendes oplæg og er særdeles tilfredse."
- Birgit Christiansen - Green Network


"Tania var særdeles godt forberedt og havde sat sig grundig ind i ISS' forhold til omverden samt indadtil."
- Bent Mathiasen - ISS


Er du interesseret i mere information om Tania Ellis?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Tania Ellis

Tania Ellis foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Tania Ellis - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas