Tania Ellis

Det personlige lederskab bliver en succesparameter

Krav om mening, etik og social ansvarlighed udfordrer den traditionelle, fagligt baserede lederrolle

Da 800 deltagere ved World Economic Forum i Davos i år blev spurgt hvilke karaktertræk de syntes var de vigtigste for en topleder, var det de bløde, menneskelige egenskaber de fremhævede: integritet, fairness, medfølelse, tolerance, ydmyghed og åbenhed.
Hårde, faglige egenskaber, som flid og dygtighed, trådte i baggrunden. Absolut nødvendige men helt og aldeles utilstrækkelige forudsætninger, lød dommen fra konferencens internationale magtelite.
Lederens personlighed - frem for den faglige ledelse - er blevet det helt afgørende succeskriterium. Hvad er der sket??

Nye tider - nye krav

I kølvandet på vores materielle velfærd er der fulgt en søgen efter helhed, lykke og selvrealisering samt en spirende bevidsthed om, at arbejde for økonomisk velstand ikke kan fortsætte med at være på bekostning af miljø, sociale forpligtelser og vores inderste værdier.
Med disse forandringer følger nye krav. Vi ser interessenter, der kræver at etik og social ansvarlighed sidestilles med den finansielle bundlinje. Vi ser medarbejdere, der kræver meningsfuldt arbejde og et helt liv i balance.
Og det udfordrer den traditionelle lederrolle. I det hele taget tegner de konstante forandringer et helt nyt billede af, hvad en leder skal kunne - og være.

Fra kontrol til mening

Fra tidligere at favorisere den fagligt stærke leder, som fortalte medarbejderne hvad de skulle gøre, hvordan de skulle gøre det - og herefter kontrollerede om arbejdet nu også var blevet udført rigtigt - er stadig flere organisationer nået frem til erkendelsen af, at moderne ledelse i virkeligheden handler om mere end det.
Herhjemme har vi igennem de senere år således kunnet opleve, hvordan ”professionalisering af lederrollen” er blevet et vigtigt punkt på dagsordenen i mange organisationer. Men hvad er det egentlig der ligger i det? Noget af svaret finder vi ved at se på ledelsesopgaverne. For det store omfang af viden- og servicearbejde kombineret med, at medarbejderne er blevet mere selvledende, betyder at den hierarkiske ledelsesform, udøvet gennem regler og direktiver, er ved at være passé.
Så hvor en central ledelsesopgave tidligere handlede om at kommunikere ’hvad’ og ’hvordan’ er én af de vigtigste ledelsesopgaver i stedet blevet at kommunikere ’hvorfor’. At kommunikere og levendegøre visioner og værdier. At skabe mening og helhedsforståelse. Og at sikre rammer, der støtter op om medarbejdere og processer.
Helt i tråd med dette støder vi i ledelsesbøger og erhvervsmedier på nye beskrivelser af lederrollen: lederen som coach, lederen som integrator, mediator, facilitator - og ikke mindst lederen som inspirator. For lederskab handler i højere grad end nogensinde om at være rollemodel - om at kunne vise vejen gennem eget eksempel. Det kræver overensstemmelse mellem tanke, ord, handling og den enkelte leders indre kerne af talenter, værdier og visioner. Med andre ord handler det om at være autentisk.

Den autentiske leder

Den autentiske leder formår at inspirere og skabe et naturligt følgeskab. Hvordan? Prøv at tænke på, hvad det er der kendetegner nogle af historiens store ledere som Mahatma Gandhi, Martin Luther King, Nelson Mandela: de havde en klarhed omkring deres livsformål. Hvad det var for en positiv forskel, de ønskede at gøre i verden - og de formåede at sætte deres talenter i spil til at tjene dette formål.
Nu behøver autentisk ledelse ikke nødvendigvis handle om at bekæmpe uretfærdigheder i verden. Men det handler dybest set om det samme - uanset om man er en Gandhi eller en offentlig leder: at finde ind til det, der giver mening for den enkelte og at finde ind til sin inderste kerne af talenter, så man løbende kan udvikle og udfolde dem i forhold til denne mening.

De vigtige nøglespørgsmål

Derfor starter det hele med en personlig strategi og handlingsplan for selve det at være leder. Lederen må spørge sig selv:
Hvem er jeg som leder? Hvilke talenter har jeg? Hvorfor er jeg leder og hvilken forskel ønsker jeg at gøre? Hvad er mine værdier, mine ambitioner og drømme? Hvordan bringer jeg bedst muligt mine og andres talenter i spil? Og hvordan kan jeg manifestere det hele i min daglige praksis, så jeg også samtidig får organisationen med mig?
For når man ved, hvad man kan, og ved hvad man vil bruge det til - og har en strategi for at omsætte det til handling - får man den gennemslagskraft og evne til at skabe det naturlige engagement, der er påkrævet for at en organisation kan få både menneskelig og økonomisk succes.

Artiklens forfatter erhvervsinspirator og Executive MBA, Tania Ellis, benyttes flittigt som foredragsholder over hele landet, og har med sit Inspiratorium® igennem de sidste par år inspireret en lang række private og offentlige organisationer til nytænkning og bæredygtige praktikker. Derudover er hun forfatter til en række artikler om ledelse og arbejdsliv, MBA-afhandlingen ”The Era of Compassionate Capitalism” samt prisvinderopgaven ”En ledelsesmodel for fremtidens Danmark”, og er endvidere én af ophavskvinderne bag lederuddannelsen "Det Integrerende Lederskab" hos Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF).

Tania Ellis, Institutionslederen nr. 7, august 2005




Er du interesseret i mere information om Tania Ellis?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Tania Ellis

Tania Ellis foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Tania Ellis - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas