Svend Erik Schmidt

Foredragsholder, læringsstilsekspert, faglig pædagogisk konsulent på “Skolen” og forfatter


Manden bag TV2-serien ”SKOLEN – verdensklasse på 100 dage” – et projekt, der løftede Gauerslund Skole ved Vejle op i blandt de bedste skoler i Danmark og som satte en ny standard for skoleudvikling i Danmark.

Svend Erik Schmidt er en af landets førende og bedst kendte læringsstilseksperter og var også faglig konsulent og idémand bag TV2-serien PLAN B. Og arbejder pt. på nye TV-projekter.

Svend Erik Schmidt har skrevet flere bøger og artikler om læring og er netop nu sammen med en af Verdens førende forskere i læringsstile, Lena Boström aktuel med bogen: “Læringsstile” (Munksgaard 2011). En bog, der sætter en ny standdard for læring i et bredere skandinavisk perspektiv.

I samrbejde med Lena Boström, Mittuniversitet, Sverige og eksklusiv læringsstilstrainer, Mariane Schmidt, står Svend Erik Schmidt også bag en ny model for læring, formidling og kommunikation.

Er du interesseret i læring, formidling og kommunikation, kan du tage et 3-dages kursus i denne model, og det er nu også muligt at gennemføre en godkendt certificeringsuddannelse i denne model og opnå 7,5 ECTS-points.

Sammen med Hans Henrik Knoop har Svend Erik Schmidt udviklet et elektronisk evalueringsværktøj til evaluering af trivsel og læring i skolen (Godskole).

I samarbejde med Hotel Legoland udvikler Svend Erik Schmidt helt nye standdarder for kursus- og mødeafvikling i Skandinavien. Her i blandt det helt nye og populære kursus: “Leg og lær i Legoland” for børn og forældre.

I samarbejde med blandt andet Brian Laudrup, Lars Høegh og Christian Bitz står Svend Erik Schmidt bag projektet: “Akademiet – Fodbold Fulton”, som afprøves i Høje Tåstrup Kommune i øjeblikket.

Svend Erik Schmidt er endvidere medlem af det europæiske læringsnetværk: ELSIN.

Svend Erik Schmidts foredrag er karakteriseret ved en meget høj underholdningsværdi, en skarp og sjov formidling af emnet og en masse konkrete redskaber, som kan øge indlæringen hos den enkelte.


”Skolen – verdensklasse på 100 dage” - mød manden bag TV2-serien

  • På en munter og lærerig facon fortæller læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt (kendt fra TV-serien) om projektet, der rykkede Gauerslund Skole op i toppen af danske skoler på bare 100 dage.

  • Svend Erik fortæller også om, hvad der skal til, hvis andre skoler i Danmark ønsker at gøre det samme, som de gjorde i Gauerslund.

  • Det er verdensklasse når:

  • Alle klasser på 1. – 4. årgang læser betydeligt bedre end landsgennemsnittet.
  • En standardiseret test viser, at alle elever på 7. årgang har tilegnet sig stoffet sikkert i matematik.
  • 8.a, der var den klasse på skolen med den dårligste trivsel, er steget 35 % og nu har god trivsel.
  • 7 elever i projekt: ”Én for alle – alle for én” rykker sig markant både fagligt og trivselsmæssigt i løbet af kun 3 uger.
  • Alle elever på 1. – 9. årgang (hver og èn) har fået bedre trivsel.
  • Lærere og pædagoger engagerer sig så meget i arbejdet med læringsstile, at Gauerslund er den skole i Danmark, der absolut har udviklet sig hurtigst inden for området.
  • Legepladsudvalget har arrangeret og gennemført en fantastisk støttekoncert som led i arbejdet med at skaffe penge til en ny skolegård.
  • Forældrene har overtaget skolen i 2 dage med lutter gode oplevelser for såvel børn som voksne.
  • Skolebestyrelsen går så tydeligt foran i arbejdet med et nyt sortiment i kantinen.
  • Elever og lærere på under en uge er i stand til at arrangere og gennemføre en lærerig tur til Løveparken for hele skolen.
  • At elever, medarbejdere og ledelse har stået distancen.

Verdensklasse i firmaet
”Læringsstile, kommunikationsstile og arbejdsstile – 3 sider af samme sag”

  • I dette foredrag introducerer læringsstilsekspert, Svend Erik Schmidt den nye skandinaviske læringsstilsmodel, som han har udviklet i samarbejde med læringsstilsforsker Lena Boström og lærer og forfatter Mariane Schmidt.

  • Læringsstilsmodellen kan med fordel anvende i virksomheden i forbindelse med formidling, kommunikation og mødeafvikling af enhver art.

  • Ved at kende din egen læringsstil, bliver du mere bevidst om, hvordan du hensigtsmæssigt kan formidle et budskab, således at budskabet kommer ud over rampen.

  • Og ved at kende læringsstilen hos den eller de, du kommunikerer med, kan du øge læringseffekten væsentligt til glæde og gavn for alle.

  • Undervejs i foredraget kan du genkende dig selv, din bedre halvdel, din kollega, din chef eller dine børn.

  • Du kan også få en større forståelse for, hvorfor det nogle gange kan gå galt, når du kommunikerer med dine kollegaer, og du får redskaber, så det kan blive endnu sjovere og samtidigt mere effektivt at gå på arbejde både for dig selv og dine kollegaer.

  • ”Kommunikation bliver for alvor vanskeligt, når der er mere end en person tilstede”

”En af de ting, alle vi mennesker har tilfælles, er, at vi er så forskellige” - Til dig, der gerne vil styrke din læring, formidling og kommunikation.

  • ”Hvorfor forstod de det ikke? Jeg havde jo givet dem en forklaring.”
  • ”Kig på mig, når jeg taler til dig”
  • ”Hold op, hvor er dette oplæg kedeligt – gab”
  • ”Fantastisk oplæg – tiden fløj af sted, og jeg kan huske det hele”
  • ”Vi møder os ihjel”

  • Du kan måske nikke genkendende til nogle af ovenstående udsagn.

  • I dette foredrag får du mulighed for at kortlægge din egen læringsstil og få ideer til, hvordan du kan kommunikere og formidle effektivt i respekt for andres læringsstile.

  • Foredraget henvender sig til studerende, undervisere, forældre – ja kort sagt alle mennesker, der interesserer sig for læring, formidling og kommunikation.

Læs her den vurdering, der blev udarbejdet i forbindelse med "Skolen", der viser fremgangen på Gaurslund skole (hentes som Word-dokument)


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Svend Erik Schmidt

"Helt fantastisk. Han er en super foredragsholder, vildt underholdende og fantastisk formidler af sit stof. Man går hjem med en følelse af at være godt underholdt og samtidig med en række værktøjer man virkelig kan bruge til noget."
- Lisbeth Holm Benattia - Arbejdernes Landsbank


"Dejligt nærværende og særdeles brugbart - fyldt med humor og det er tydeligt at Svend Erik er særdeles godt inde i stoffet og formidler det på en levende og tankevækkende måde, kun rosende ord herfra."
- Carsten Overgård - LEGO


"Meget morsomt, vedkommende og fyldt med selv-ironi og gode eksempler fra det virkelig liv. Jeg tror, at alle kan nikke genkendende til det og kan genkende sig selv og anerkende, at vi ikke alle er ens. Super 'eye-opener'."
- Nomi Kustosz Andersen - Grundfos A/S


"Utrolig levende og medlevende foredragsholder, som bestem leverede varen. Alt virkede efter forventning og foredragsholder kan varmt anbefales til andre firmaer som har med kummunikation og vidensformidling at gøre. Svend er en fremragende formidler og professionel foredragsholder."
- Martin Thrane - Air Force Training Centre (AFTC)


"Svend Erik Schmidt formåede at holde 182 deltagere - fra Kulturskolerne i Nordjylland - fanget en hel dag. Først i 2 timer med oplæg/foredrag. Siden blev alle beskæftiget i 1½ time i debatgrupper udfra særdeles relevante oplæg og til sidst styrede SES plenumdebatten i 1 time på allerfornemmeste vis. Alle gik hjem med en masse nyt i baggagen. Alt i alt en meget god oplevelse og læring af en yderst kompetent, underholdende og fagligt højt kvalificeret foredragsholder."
- Susanne Laub Elling - Brønderslev Musikskole


"Super godt foredrag med en meget veloplagt Svend Erik Schmidt. Han brænder for sit budskab og formår at servere det på en underholdende og samtidig faglig måde."
- Pia Jensen - Sønderborg Kommune


"Helt unik formidlingsevne. Rigtig god til at få os selv til at reflektere (vi kommer fra en anden verden end skoleområdet)."
- Mona Ulsted - Erhvervscenter Espelunden


"Svend Erik ramte lige præcis plet i forhold til målgruppen (pædagoger og medhjælpere fra 0-6 års-området) med sin forholdsvis lette tilgang til teoridelen og sin personlige formidling af praksisdelen, hvor han med stort overblik og fin humor også fik bragt tilhørerne selv i spil."
- Margit Enderlein - Egedal Kommune, Område 2´s daginstitutioner


"Indholdet ramte godt og var meget brugbart. Svend Erik er rigtig god til at fange folk, og formår at ændre fortællestil undervejs, så han hele tiden har folk med sig."
- Gitte Christiansen - Dejbjerglund Efterskole


"Det var et rigtig godt foredrag - levede op til vores forventning. Vi kunne helt sikkert finde på at invitere Svend Erik Schmidt på besøg igen."
- Tina Andreasen - Reventlow Lille Skole


"Det fungerer supergodt med Svend Erik Schmidt til vores målgruppe - som er voksenundervisere i fagbevægelsen."
- Lise Bertram - Center for arbejdsliv og læring, LO-skolen


"En fantastisk inspiration og igangsættende oplevelse trods det faktum, at vi er en meget lille ø-skole med få medarbejdere."
- Mai-Britt Just Pedersen - Orø Skole


"Alle var glade og tilfredse. Svend Erik var meget faglig kompetent og samtidig super underholdende."
- Pia Jensen - HK Stat Østjylland


"Uovertruffent godt og relevant."
- Rasmus Jerver - VisitAarhus


"Et fantastisk foredrag, hvor deltagerne selv skulle være aktive undervejs. Vi har fået god respons tilbage fra deltagerne."
- Marianne Glintborg - PMF Fyn


"Svend Erik Schmidt anvendte egne erfaringer med læringsstil, anvendte humor og det gjorde at fordraget var praksis nær, og det berørte forældrene og pædagoger. Endvidere blev teorier om læringsstile afprøvet i forsamlingen og dette skabte yderligere forståelse og betydning om den personlige læríngsstil. Jeg har fået rigtig mange og postive tilbagemeldinger fra forældre og pædagoger."
- Bodil Delsvik - Børnehuset Nordstjernen


"Han er fagligt meget kvalificeret og så i tilgift morsom og en super formidler."
- Vinie Hansen - Center for Skoler, Greve


"Kære Svend Erik. En super-duper foredrags-aften i Ikast. Han er inspirerende og levende, og hans positive glade personlighed gør at man er fanget, fra start til slut."
- Aase Christensen - LOF


"Det var rigtig godt, deltagerne følte de gik hjem med indlæringskassen fyldt op."
- Lis Bech Christensen - Fødevareforbundet NNF


"Fremragende! Det var lige i plet, også med en super humoristisk indfaldsvinkel uden at miste det faglige indhold. Jeg har holdt kursusevaluering med kursisterne, som alle er enige om, at budskabet i hans foredrag vil de ikke glemme. Så fint - tak for det!"
- Hans Jessen - Dansk Skoleforening for Sydslesvig


"Meget inspirerende. Har efterfølgende fået flere uopfordrede tilbagemeldinger på at det ver et godt møde."
- Gitte Werborg - Daginstitution Hovedgård


"Tak til Svend Erik Schmidt, som var en helt fantastisk inspirerende, morsom og faglig kompetent foredrags-/ oplægs- og tovholder på dagen for alle os fra Kulturskolerne i Nordjylland, vi fik alle rigtig meget med hjem."
- Susanne Laub - Kulturskolerne i Nordjylland


"Oplægget om læringsstine og personlig udvikling var meget konstruktivt op til vores kommende gennemførelse af medarbejdersamtaler. Mange fik et udbytte som de angiveligt kunne bruge såvel arbejdsmæssigt som privat."
- Anders Jacobsen - DBC


Er du interesseret i mere information om Svend Erik Schmidt?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Svend Erik Schmidt

Svend Erik Schmidt foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Svend Erik Schmidt - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas