Shane Brox
Kendt fra Shanes verden - formidler af kreativitet til børn og voksne
Shane Brox bliver omtalt som nutidens Jørgen Clevin. De fleste børn og deres forældre kender ham som den kreative eventyrfortæller, der klipper og klistrer i DRs finurlige børneprogram, ’Shanes Verden’.
Udsendelsen vandt tv-prisen for årets bedste børne-tv i 2008. Shane Brox er uddannet designer, har arbejdet en årrække for Levi Strauss' europæiske hovedkontor og skrevet tolv børnebøger.
Shane Brox beskæftiger sig i dag med at formidle kunst, kultur og kreativitet til den næste generation og deres voksne. Han rammer derfor ned midt imellem børn og de voksne, der er på jagt efter deres indre legebarn. Oplev den inspirerende foredragsholder og fortæller live!
Find det indre legebarn
- Som voksen mister man ofte kontakten til sit indre legebarn og man tillægger sig normer og vaner, der er svære at bryde. Alle kender den kritiske indre stemme, der er svær at stille tilfreds og som kan stoppe en i at handle kreativt og i at turde lege. For 10 år siden opdagede Shane Brox at han selv havde tabt kontakten til sit eget indre legebarn i jagten efter job og success og indså vigtigheden af at kæmpe for at finde det igen.
- Hør Shane give sit bud på, hvordan man plejer sit indre legebarn og får en større kreativ tilgang til de opgaver man møder her i livet. Shane taler bla. om vigtigheden af altid at lege seriøst, hvordan man kan kigge på ting med andre øjne og ikke være bange for at kaste sig ud i det at være kreativ, selv om man synes det kan være svært. Disse kompetencer bliver vigtigere og vigtigere i en tid hvor virksomheder efterspørger medarbejdere, der er innovative og tør være nytænkende.
- Shane taler også om hvilken kæmpe inflydelse hans design-uddannelse og mange år i en corporate virksomhed som Levi's har haft på det børneunivers, som han bevæger sig i i dag. Til disse foredrag medbringer Shane Brox altid eksempler, som han har lavet til sine programmer, og han bruger også PowerPoint.
Alle kan udfordre deres kreative evner og opnå overraskende og fantastiske resultater - workshop både til børn og voksne
- Børn kaster sig frygtløse ud i kreative projekter så snart de får lov. Voksne skal tit bryde en indre barriere hvor man diskuterer sine egne success-rates med sig selv. Det er den som bestemmer hvor meget man tør eller hvor meget låg man skal lægge på sig selv. Shane Brox' erfaring er at så snart man skubber frygten for 'om man nu kan og hvad siger de andre' til side og giver sig selv lov til at lege, ender det altid i overraskende og fantastiske resultater.
- En workshop begynder altid med et inspirerende oplæg fra Shane, som derefter stiller en opgave til deltagerne - her skal man bruge både hænder og fantasi i en process, hvor der opstår mange sjove og lærerige situationer.
- En workshop kan skræddersyes til formålet og til den aldersgruppe, der deltager. Den kan både ske i et lukket forum og i et 'alle er velkomne'-arrangement. En workshop kræver en del materiale, der skal forefindes på stedet og nogle forberedelser mellem arrangør og Shane.
Familie-arrangement: Kom og mød Shane og hans finurlige, hjemmelavede papkasse-venner
- Børn elsker at se, når Shane klippeklistrer på skærmen og skaber udtryksfulde dyr og væsner ud af ting vi andre smider ud. Til familie-arrangementer kan børn og voksne møde mange af disse figurer og høre Shane fortælle om dem.
- Kom og mød Blålle Drageblå, den eneste blå drage i verden, Pølse Pia der engang var en rød sok og som nu er fotomodel, Strømpesprutten der tror den er lavet af 100 par lyserøde pigestrømpebukser, Knappefanten, Flodkosten og Kafuglen der bor i den Uzoologiske Have, den sjuskede toiletrulle-spyflue, de sure Strømpefisk og mange flere...alle figurer der er lavet af genbrugsskrald, og som børn kender fra fjernsynet.
- Til jul kan et familie-arrangement tilrettelægges således at det bliver det underholdende indslag til børnene til firmaers juletræsfest.
- Shanes optræden til et familie-arrangement varer ca. 25 minutter, med efterfølgende tid til børnene og deres voksne.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Shane Brox
"Shane udviste et helt fantastisk overskud og et ægte og ærligt nærvær over for alle børn der var igennem i løbet af de 4 timer aktiviteten varede. Både børn og voksne havde en intens og rigtig god oplevelse og byggede sammen i timer."
- Christina Bauer Uldal - Musicon Sekretariatet
"Workshoppen var en stor succes, hvor rigtig mange børn var med til at bygge "morgendagens by"."
- Mette Retz Larsen - Glostrup Kommune