Rushy Rashid

Du lovede vi skulle hjem...!

Det var oprindeligt meningen, at han kun skulle være her i nogle få år. Men af den ene eller den anden grund blev han alligevel hængende sammen med kone og børn. Hele tiden med det for øje, at ”vi skal snart hjem”. Her på sine gamle dage er sandheden gået op for ham. De nåede det ikke.

Det var først i døden, at hans hustru endegyldigt tog sit nye hjemland til sig: Hun blev begravet i Danmark. Konstant hører han sin kones både bebrejdende og bedende stemme … ”Du lovede, vi skulle hjem …!” Nu står han tilbage med sit livs sidste alvorlige dilemma: Pakistan eller børnebørnene. Pakistan eller plejehjem. Pakistan eller Vestre Kirkegård.

I ”Du lovede, vi skulle hjem …!” fortæller forfatteren og journalisten Rushy Rashid Højbjerg om sine forældres generation: Førstegenerationen af indvandrerne, der kom hertil fra Pakistan i begyndelsen af 1970’erne. Om deres drømme om et bedre liv end det, der syntes muligt i Pakistan. Om deres kamp for at finde fodfæste i Danmark, om deres tab af børnene til den danske kultur – og om hvordan håbet og illusionen om en dag at kunne vende hjem brast i takt med, at alderdommen fik det afgørende tag i dem. I stedet for – som kulturelt bestemt – at blive passet af sine egne børn, fik de en uønsket indføring i det danske velfærdssystem – med læger, hospitaler, handicaphjælpere … og endestationen: Plejehjemmet.

”Du lovede, vi skulle hjem …!” er tredje og sidste bog i Rushy Rashids trilogi om en pakistansk families liv og levned i Danmark Hendes egen families Danmarkskrønike.

I ”Et løft af sløret” beskrev Rushy Rashid sin egen udvikling fra en ung pakistansk pige til en moderne ”paki-dansk” kvinde. I ”Bag sløret” fortalte hun sammen med sin danske ægtefælle, Jens Harder Højbjerg, om de mange kulturelle konflikter, der lurede bag deres kærlighedsmøde. I ”Du lovede, vi skulle hjem …!” går hun tilbage til begyndelsen.

Rødderne er roden til alt ondt. For at forstå de unge anden- og tredjegenerations-indvandreres problemer, er det nødvendigt at forstå deres forældre og deres problemer. Kun med den indsigt giver de unges adfærd en vis mening. Kun med den viden har det danske samfund og danskerne mulighed for – for alvor – at række de nye danskere en hjælpende hånd til en harmonisk og respektfyldt integration i det danske samfund … til fælles bedste.

”Du lovede, vi skulle hjem …!” er baseret på Rushy Rashids fars og mors historie. Abdul Rashid Malik og hans hustru, Sarwar Sultana Rashid.

Noget af bogen er fiktion, andet tager afsæt i, hvad faderens venner og bekendte har oplevet og bedrevet. Og vigtige aspekter af bogen hidrører fra de journalistiske interviews, som Rushy Rashid har gennemført med udvalgte personer, der kan redegøre for forhold, som hun ikke selv har oplevet på nærmeste hold. Eksempelvis om ”de nemme piger”. De danske kvinder, som faldt for de enlige og eksotiske pakistanske mænd, men som siden blev forladt til fordel for en rigtig pakistansk kvinde – med de blandede børn som frustrerede ofre.

”Du lovede, vi skulle hjem …! Et aldrig tidligere fortalt kapitel om den første generation.

Rushy Rashid

Klik her for at vende tilbage til Rushy Rashids profil