René Nielsen
Forfatter og foredragsholder
René Nielsen lever et helt almindeligt liv. Han er lykkelig gift og far til tre. Han arbejder, handler, kører sine børn til idræt og ordner familiens have. Måden hvorpå René er nået hertil, er der dog intet almindeligt ved. Den 21. april 1991 blev Renés verden radikalt ændret. Den dag mistede han begge sine ben. I dag, 20 år efter ulykken, aner René fortsat ikke, hvorfor han som en livsglad ung bankrådgiver og håndboldspiller på topniveau, skulle vågne op på et hospital og blot være 113 centimeter høj.
Frem for at blive indebrændt og ty til bitterhed, lykkedes det for René at udfordre sit nye liv uden ben. Vist var han pludselig kun en halv mand, men han besluttede sig for, at ville være et helt menneske.
Fortællingen om René Nielsen er en rørende historie om en mand, der var udsat for en ulykke, der i sig selv var uhyggelig grum, hård og uretfærdig, men som efter det store chok og et år med uendelig fysiske smerte, formåede at gøre ulykken til en styrke i sit liv. Det er historien om selv at tage ansvar, om vigtigheden i at være proaktiv. Slutteligt er det historien om en faderløs dreng, der måtte agere voksen alt for tidligt, var på vej i den helt gale retning, for på målstregen at lade sig redde af sit livs helt store kærlighed.
Frem til ulykken skrev René bankrådgiver og elitesportsmand på visitkortet. Det samme gjorde han efterfølgende. Senere kunne han tilmed lade nye ord pryde sit CV. Verdensmester, OL-guldvinder, Master i Idræt og Velfærd, mentaltræner, foredragsholder og forfatter er blandt de mest sigende. Hans bestseller, “Halv mand helt menneske”, har i dag solgt i mere end 50.000 eksemplarer.
Renés foredrag hører til i kategorien af foredrag, som deltagerne aldrig glemmer. Det er samtidig et af dem, man som arrangør, er stolt over at have booket. René Nielsen er en erfaren foredragsholder på dansk og engelsk. Hans foredrag fungerer i både intime- og store forsamlinger.
Foredragene er blevet booket af virksomheder og organisationer verden over, og trods et alvorligt indhold, er stemningen altid opløftet og deltagerne får adskillige gange lov til at grine højlydt.
Halv mand helt menneske - det ultimative forandringsforedrag!
- Tænk, det utænkelige. At vågne op på et sygehus, og ved selvsyn konstatere, at begge dine ben er væk. Et scenarie, der får dagligdagens udfordringer, forandringer og små konflikter til at blegne.
- Det utænkelige blev virkeligheden for René Nielsen. I dette inspirerende foredrag fortæller han om sit livs vigtigste erkendelse – nemlig den, at han aldrig nogensinde ville få sine ben tilbage. Uanset hvad han gjorde, uanset hvem han bebrejdede, uanset hvor meget bitterhed han kunne mobilisere.
- I et humoristisk og tragikomisk foredrag sætter forandringsbegrebet på spidsen. Hvordan erkender vi som menneske og medarbejder, at intet nogensinde vil blive som tidligere – at plejer for alvor er død?
- Populært sagt kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer sig om at få mennesker til at møde og håndtere forandringer, for efterfølgende at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være.
LYKKE – det 21. Århundredes største udfordring?
- Lykke, mening, sandhed – det gode liv, det evige liv ect, ect. Danskerne er de lykkeligste mennesker i verden, men hvordan ved vi det?
- Livet er blevet en mission, som vi alle higer og søger efter, men uden rigtig at vide hvor vi er på vej hen. Hvordan måles lykke? Kan man være lykkelig uden at vide det? Kan man lære andre om hvordan man bliver lykkelig? Skal man være filosof for at forstå og formidle lykke?
- Ja, spørgsmålene er mange og svarene sikkert endnu flere, men om ikke andet så er lykke et fænomen, en tilstand eller et begreb som alle forholder sig til eller har en mening om.
- Hvorfor lykken ikke er det vigtigste i livet
- Den tilfældige lykke
- Lykken ved velvære
- Lykken som fylde
- Lykken ved at være ulykkelig
- Et inspirerende, humoristisk og eftertænksomt foredrag som går begrebet lykke efter i sømmene og kommer med nye og anderledes måder at se, føle eller opleve lykke på.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med René Nielsen
"René Nielsen er i stand til på blændende vis at fastholde og engagere sit publikum. Han har en historie med substans og formidler sine budskaber om forandring, fokus og målstyring på fornem vis."
- Jesper Nielsen - PON Equipment A/S
"Foredraget handler om noget helt andet end man forestiller sig. Renés livsfilosofi er yderst lærerig og interessant - ikke så sært at de lærte har fået øje på ham."
- Vagn Sandfeld - Ølsemagle Menighedsråd
"I forhold til ledelse gav Renés oplæg inspiration til at huske refleksionen i såvel arbejdet som livet generelt. Han er et godt billede på at der altid er muligheder - du skal selv træffe valget. Motiverende og positiv."
- SAD MidtVest (Sammenslutningen af Daginstitutionsledere MidtVest)
"Meget levende, og det giver stof til eftertanke, om hvor forkælet man er som "hel krop"."
- Evy Grønvall - Finansforbundet
"Foredraget bakkede perfekt op omkring det tema vi havde valgt til vores medarbejderseminar."
- Knud Herbert Sørensen - Middelfart Sparekasse
"Faldt superflot ind i vores tema, så det var fint at have kontakten til René direkte inden foredraget til denne briefing!"
- Peter Mikkelsen - F GROUP A/S