Philip Antonakakis

Skuespiller, underviser og foredragsholder


Philips historie er alsidig og farverig. Han kom til verden i Belgisk Congo, voksede sig større i Grækenland inden han havnede i en lille flække på Fyn, hvor legekammeraterne ikke fattede et ord, når den hvide afrikaner talte græsk, engelsk og dansk i en skøn pærevælling.

Med Philip som foredragsholder får man ikke bare en formidler af teori og standard-værktøjer. Han gør brug af sin baggrund som skuespiller, men deltagerne får i høj grad også en foredragsholder, der ved egen gennemslagskraft, viser vejen og giver meget af sig selv.

Han har mange års erfaring som leder af forumteatret, Teater Turnaround, og han har specialiseret sig i at tilpasse sine foredrag specifikke målgrupper, således at hvert foredrag er en unik oplevelse.

Som skuespiller kender man Philip Antonakakis fra f.eks. Forbrydelsen og Anna Pihl samt en række reklamefilm. Han er uddannet på Statens Teaterskole i Århus og har suppleret med en bachelor i teatervidenskab og græsk fra Københavns Universitet.

Som foredragsholder, træner og underviser har Philip Antonakakis løst opgaver for en lang række private og offentlige virksomheder, heriblandt; Vestas, Microsoft, Novo Nordisk, Novozymes, Rockwool, DSB, Nokia, Danske Bank, Post Danmark, KPMG, Coca Cola, Carl Bro, Codan, Pfizer, Audi, Lundbeck, Gentofte Kommune, Københavns Kommune, Rudersdal Kommune, Billund Kommune, HK, 3F, Miljøstyrelsen, Ankestyrelsen og Fødevarestyrelsen. Så her er, med andre ord, tale om en særdeles erfaren foredragsholder.


Hvorfor tømme hinandens batterier, når vi kan lade hinanden op? - Et sjovt og involverende foredrag om kommunikationen mellem mennesker

  • Et foredrag om arbejdsglæde og styrket kommunikation mellem kolleger.

  • Kommunikation kan være svært. Vi er alle vidt forskellige mennesker. Godt nok er vi alle lavet af kød og blod og udstyret med en hjerne og et hjerte. Men, så stopper ligheden også. Herfra har vi ikke nødvendigvis ret meget til fælles. Samtidig spiller vi roller, og det er derfor ikke altid lige let at ramme den rigtige jargon på arbejdspladsen.

  • Hvad vi siger, der bliver modtaget godt og forstået af én kollega om mandagen, kan ramme helt ved siden af hos en anden kollega om tirsdagen. Vi opfatter forskelligt. Vi har forskellige behov og ønsker – og individuelt agerer vi ofte også selv anderledes om mandagen og om fredagen.

  • I dette foredrag sætter Philip fokus på genvejen til at forstå hinanden bedre, og de mange fordele det bibringer. Han sætter fokus på at styrke den enkelte deltagers evne og motivation til at tage ansvar for en god tone og dialog på arbejdspladsen.

  • I dette involverende foredrag stiller Philip skarpt på områder som:

  • Hvordan giver vi hinanden energi – frem for at tømme hinandens batterier?
  • Hvordan tackler vi at nogle mennesker er indadvendte og andre udadvendte?
  • Hvordan tackler vi at nogle kolleger er skeptiske og kritiske, mens andre er positive?
  • Hvordan bliver vi bedre til at lytte og udnytte vores empati?
  • Archetyper – hvordan ved vi, hvordan vi skal kommunikere til præcis den og den person?

Udnyt kropssprogets store muligheder

  • Et foredrag om kropsprog.

  • I dette underholdende foredrag inspirerer Philip sine deltagere til i højere grad at gøre brug af kropssproget. Et interaktivt foredrag om alt det, vi fortæller andre, og det andre fortæller os – uden ord.

  • Kroppen er i spil, når vi taler, vi tænker bare ikke over det. Tag med på en opdagelsesrejse, og hør om den verden af muligheder, der kan bruges meget mere bevidst i din daglige kommunikation. Vores personlighed kommer til udtryk i vores adfærd, men hvor bevidst er vi om hvordan andre opfatter os?

  • Deltagerne får redskaber til at bruge alle sider af sig selv i deres kommunikation med andre, så de nemmere skaber de gode relationer, der gør det sjovt at gå på arbejde.

  • Gennem et interaktivt foredrag med masser af humoristiske og rammende eksempler spejler deltagerne sig i genkendelige situationer fra deres hverdag og får masser af viden og værktøjer til at skærpe deres personlige kommunikation.

Sådan håndterer du besværlige kunder og kolleger

  • Et foredrag om konflikthåndtering og kommunikation.

  • Besværlige kunder og kolleger kan være utroligt tidskrævende. Vi kommer ikke uden om dem, så hvorfor ikke bare lære tackle dem konstruktivt, så de ikke dræner os for energi og ødelægger vores gode humør.

  • Dette foredrag henvender sig til deltagergrupper, der har brug for inspiration til at tackle konflikter i og uden for arbejdslivet. Konflikter med kollegaen, kunden, chefen, naboen og svigerfamilien.

  • Foredraget er en praktisk guide til at håndtere de konflikter, der helt naturligt opstår, når man tænker, prioriterer og gør tingene forskelligt – som vi mennesker bare gør.

  • Deltagerne får konkrete råd, der kan føre til styrket samarbejdet med forskellige typer af mennesker, øget evne til at bevare roen i tilspidsede situationer og håndtere forudfattede meninger og firkantede holdninger overfor kunder og kolleger.


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Philip Antonakakis

"Det var bare alle tiders dag vi havde med Philip. Det gav virkelig stof til eftertanke. Så det var vellykket. Jeg har også fået stor ros af vore HR manager for arrangementet. Tusind tak for hjælpen."
- Palle F. Jørgensen - Tempur/ Dan-Foam


"Philips evne til at nå igennem med sit budskab er imponerende, ikke mindst på grund af hans store evner som skuespiller, hvilket afstedkom et ikke blot indsigtsgivende men også særdeles underholdende foredrag! Vi kan således varmt anbefale Philip Antonakakis."
- Susanne Hammer Jacobsen - Lærerstandens Brandforsikring G/S


"Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Philip i flere forskellige sammenhæng. Vores samarbejde er et rigtig godt eksempel på, at Philip er meget engageret i sine kunder såvel som sine opgaver, Philip er vedholdende og ser nye muligheder, hvilket også gør ham til en fantastisk sparringspartner. Philip har en særlig evne til at sætte sig ind i andres sted. Han besider en fantastisk kombination af ro og troværdig, samtidig med at han er målrettet og forretningsorienteret. Det gælder også for Philips formidling; tydelige og troværdig budskaber, der rammer lige i øjenhøjde, hvad enten det er store eller små forsamlinger. Philip er fagligt velfunderet, og "brænder" ligegyldigt hvad han laver, hans engagement er meget smittende. Mine bedste anbefalinger til Philip."
- Trine Colding - Post Danmark


"Forumteater kan faktisk tjene en vigtig funktion i et kursusforløb, fordi det skaber en uformel tilgang til emnet, som er svær opnåelig på anden vis. Men det er vigtigt at understrege, at denne erkendelse ikke er ubetinget; metodens gennemslagskraft er kritisk afhængig af aktørernes professionalisme, der i Teater TurnArounds tilfælde er ubestridelig."
- Mikael Bonde Nielsen - Coca-Cola Nordic Services


"Resultatet har afspejlet sig i en tydelig vækst på bundlinjen, allerede inden alle kurser er afviklet."
- John Smed - Konica Minolta


Er du interesseret i mere information om Philip Antonakakis?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed på Philip Antonakakis. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Philip Antonakakis

Philip Antonakakis foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Philip Antonakakis - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas