Peter Olesen

Journalist, forfatter og ekspert på arkitektur

Peter Olesen er uddannet journalist på Fyns Tidende og siden ansat ved Danmarks Radio (TVA) fra 1976-1990.

Herefter var Peter Olesen forlagsredaktør fra 1990-1991 og siden har han arbejdet som freelance med bygningskultur og sorg og savn samt livsglæde og høflighed som speciale.

Peter Olesen er desuden forfatter til en lang række bøger. Her kan nævnes flere bøger om bygningskultur, haver, København samt gader og stræder. Desuden bøger om høflighed, venskab og livsglæde.

Peter Olesen er en af landets meget efterspurgte foredragsholdere - både til foredrag, debatskabende arrangementer, kanalrundfarte og byvandringer. Hans foredrag er underholdende, skarpe og samler typisk rigtig mange mennesker rundt i landet.

Høflighed og vore omgangsformer og manerer i 2010

• Er vi egentlig bedre i provinsen end i storbyerne? Er København værst? Og hvorfor er svenskerne, englænderne og franskmændene bedre end danskerne og københavnerne?
  
  
• Interesserer vi os ikke for hinanden mere – men kun for os selv? Hvad er det for et kulturskifte, vi har oplevet her de seneste år? Skal det fortsætte på samme måde og kan det ændres igen? Hvem svigter i opdragelse og dannelse – familien – skolen – daginstitutionen? Er dannelse overhovedet et begreb i vores tid.
  
  
• Peter Olesen prøver i dette foredrag at komme rundt om det hele og reflekterer over de enkelte temaer - og lægger til sidst op til debat med tilhørerne.

Over 80 og fuld af livskraft

• Peter Olesen udgav i 2007 bogen om at være over 80 og fuld af livskraft, en livsglæde-bog han har redigeret. 15 aldrende skribenter giver hver deres bud på et godt og indholdsrigt liv efter de 80. Det er en meget livsbekræftende bog, der følger efter Peter Olesens bog-succes ”Livsglæde” - med også 15 forskellige skribenter.
  
  
• Det er et livgivende foredrag for folk med mod på og håb om et langt liv. Peter Olesen fortæller om bogens idé og tilblivelse og kontakten til skribenter undervejs i forløbet – og han vil citere fra bogen – i en levende og underholdende form. Foredragsholderens drøm er selv at få lov at blive gammelklog og mild. Vi får se!

Livsglæde

• Sorrig og glæde de vandre til hobe. Lykke, ulykke de gange på rad
  
  
• Så smukt, klart og enkelt kunne Thomas Kingo engang formulere det i sin smukke salme i 1681. Livet er ikke kun idel lykke. Tilværelsen består samtidig også af det diamentralt modsatte.
  
  
• Ofte har man hørt folk sige: Du kender ikke til ægte glæde, før du har mærket dyb smerte. Noget er der nok om det. Har man først haft det svært, evner man måske at skønne ekstra på livets gode sider.
  
  
• Hør Peter Olesen fortælle om livsglæde med udgangspunkt i sin bog om emnet og inspireret af 15 personer, der forfattede bogen sammen med ham om deres syn på livsglæde.

Sorg

• Peter Olesen står også bag et foredrag og bøger om sorg. ”Min mor død. Min far døde”, ”Børn om mors og fars død”, ”Mit døde barn”, ”Børn af alkoholikere”, ”Min mand døde. Min kone døde”, ”Pårørende om demens” og ”Så længe mit hjerte slår”. Og siden også ”Pårørende til psykisk syge”.
  
  
• Disse bøger har gjort Peter Olesen meget efterspurgt med foredraget ”Børn og sorg – sorg og savn”, hvor han blandt andet fortæller om sin egen baggrund med en far, der døde, da Peter Olesen var 15 år. Han citerer fra bøgerne, hvor en lang række skribenter har skrevet om tab af forældre, børn og søskende. Og han fortæller om danskernes generelle forhold til død og tab – og vores ofte forkrampede måde at behandle mennesker i sorg på.

Peter Olesen anmelder en by

• Peter Olesen bliver ofte også brugt til at sætte fokus på en konkret by, hvor han så tillader sig at sige alle de artigheder utilsløret, som man ellers ikke kan sige, hvis man bor i byen. Bagefter stikker han af, og så må byen selv om resten. Det giver ofte meget gode, konkrete forpæningsresultater.

Lys eller ej - København og Paris, når mørket falder på

• København er mørkets by og Paris er lysets by. København gør nærmest en dyd ud af at gå i sort, når mørket falder på, mens Paris går den modsatte vej og illuminerer ikke færre end 250 af sine væsentligste bygninger, monumenter, statuer og broer.
  
  
• Men behøver det egentlig være sådan, behøver vi danskere fortsat sværme så meget for mørket og være så puritanske, at vi næsten ikke tør fremhæve noget som helst aften og nat i dette mørke, kolde og nordligt beliggende land?
  
  
• Der er hermed lagt op til heftig debat om et noget følsomt emne. I generationer har arkitekter lært, at belysning er ukultiveret, vulgær og tivoliagtig. Men har de samme arkitekter følt sig provokeret af belysningen i f.eks. Paris, Rom eller London – eller har de tværtimod nydt den – uden at tage ideen med hjem til lille Danmark, der kun tør belyse meget lidt?