Per Schultz Jørgensen

Børne- og familieforsker, forfatter og foredragsholder

Per Schultz Jørgensen er børne- og familieforsker, og det har han været i en årrække. Han er desuden en af de hyppigst anvendte foredragsholdere om børn og unge. Han har især arbejdet med undersøgelser af børn og unge, deres familieforhold, skole- og fritidsliv og sundhed.

Per Schultz Jørgensen er uddannet skolelærer og cand.psych. Han er desuden dr. phil. Fra Københavns Universitet. Han har været medlem af Børnerådet siden dets oprettelse og været formand i årene 1998-2001.
Han har været ansat på Københavns Universitet, Socialforskningsinstituttet og Danmarks Pædagogiske Universitet som professor.

Per Schultz Jørgensen har desuden udgivet en række artikler og bøger om børn og familieforhold.

Hans foredrag kan både henvende sig til faggrupper indenfor de pædagogiske områder, men også til forældregrupper.

Nye familiemønstre

• Den gamle familie er i dag afløst af nye familiemønstre, præget af forældrenes erhvervsarbejde og børnenes pasning i daginstitution. Det er en fortravlet familie, der også er sårbar, både i dagligdagen og når den opløses fordi de voksne går fra hinanden. Én vigtig udfordring er, hvordan en moderne familiepolitik kan støtte denne familie. En anden udfordring er i forbindelse med familieopløsning: hvordan sikre, at børnene bevarer begge forældre – og sammenhæng i tilværelsen?
  
  

Børns trivsel i skolen

• De fleste børn trives i skolen – og mange endda rigtig godt. Men der er også en stor gruppe, der ikke har det godt med skolen, og denne gruppe er stigende med stigende alder. Skoletrivsel viser sig at hænge sammen med en række sociale forhold på skolen, nemlig om man har kammerater på skolen, om man har det godt med læreren og føler, at man slår til. Endvidere om man støttes hjemmefra af forældrene. Skoletrivsel har stor betydning for sundhed: trives man ikke har man flere symptomer som fx ond i maven eller hovedpine.
  
  

Mobning

• Omkring hver fjerde elev i skolen kommer ud for at blive mobbet – og en lige så stor andel af elever er med i mobning. Noget færre er så hyppigt ud for at blive mobbet, at de også opfatter sig om slet og ret forfulgte og udstødte. Men alligevel alt for mange er udsat for det, der ligger i mobning, nemlig en systematisk forfølgelse. Konsekvenserne er alvorlige for både ofre og mobbere. Men hvad gør man ved det?
  
  

Social kompetence

• Kompetence er et gammelt begreb, der har fået en ny og aktuel betydning. I dag er kompetence ikke kun noget, man bliver tillagt ud fra uddannelse og stilling, det er en myndighed man selv erhverver sig i kraft af kvalifikationer, personlig udvikling og indre styrke. Kompetence bliver en del af en dannelsesproces i det åbne samfund, præget af individualisering og personlig stillingtagen til ofte uoverskuelige påvirkninger.

Opbrudssamfundet

• Vi lever i en tidsperiode, hvor de store fortællinger har mistet troværdighed. Derfor står vi mere alene over for en række vigtige udfordringer. Den enkelte skal selv vælge. Vi taler om det postmoderne samfund, det højteknologiske, det globale eller modernitetssamfundet. Det er under alle omstændigheder et samfund, præget af individualisering, svækkede normer og hvor det er op til den enkelte at skabe sig sit sociale netværk.
  

Børns rettigheder

• FN´s Barnekonvention blev vedtaget af FN´s Generalforsamling i 1989 og ratificeret af Danmark i 1991.
  
  Et vigtigt spørgsmål er, hvordan vi lever op til disse krav i Danmark – fx når børn bliver anbragt uden for hjemmet, når forældrene går fra hinanden, når børn skal afhøres i forbindelse med anklager om seksuelle overgreb, eller når børn skal modtage specialundervisning? Sandheden er at vi langt fra er nået så langt, som vi ofte ud i egen indbildning tror. Et andet spørgsmål er, hvordan lever vi op til konventionen i vores hjælp til udviklingslande? Vi kan gøre det meget bedre!