Ole Stephensen
Journalist, tv-vært, ordstyrer og foredragholder
Ole Stephensen er journalist og har været tv-vært på en lang række programmer. Han begyndte i midten af 70erne i den socialdemokratiske presse, men gik hurtigt freelance som programudvikler, tilrettelægger og vært, specielt på journalistiske underholdningsprogrammer som Lørdags-Kanalen og Eleva2ren.
Han blev hurtigt landskendt for sin medvirken i disse programmer. Han har også været nyhedschef på Kanal 2. Producent, manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller på og i en række spillefilm, undervisnings- og reklamefilm.
I dag arbejder Ole også som ordstyrer til konferencer, events og møder, og han holder foredrag i samarbejde med sin kollega fra film- og tv-branchen: Jarl Friis-Mikkelsen. Oplev en spændende ordstyrer og en underholdende foredragsholder.
Lad dem dømme os for angrebsfejl, men aldrig for nøl (foredrag med Jarl Friis-Mikkelsen)
- I dette foredrag fortæller Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen hvordan man udnytter det, de kalder De 10 Bud. Nemlig: overraskelsen, nysgerrigheden, temperamentet, vanen, modsætningen, forskellen, familien, uheldet, friheden. Den opmærksomme læser vil vide, at det kun er 9. Det 10. Bud kalder de nemlig at ”udnytte opmærksomheden”.
- Den ene er journalist – den anden underholder med en cand.mag. De har begge været chefer i dels Kanal 2 og DR-Underholdningsafdelingen samt direktører i egne firmaer. De har været med til at stifte og opbygge 4 media-selskaber og produceret journalistik og underholdning til DR, TV2, TV3 og nichekanalerne. De har produceret 4 spillefilm og ca. 1000 radio- og tv-programmer, samt reklame- og undervisningsfilm.
- De to herrer fortæller om, hvordan de gennem 30 år har udnyttet hinandens kompetencer for at kunne skabe ting, de aldrig ville kunne have lavet alene. De byder på tips fra et alsidigt og succesfuldt samarbejde og forsøger at give værktøjer til at bevare lysten, energien, modet og varemærket.
- Jarl og Ole vil alvorligt set gerne give arbejdsglæde og motivation fra sig, men anvender også humor. For humor er jo en alvorlig sag. Selvindsigt og humor er et godt par, når der skal løses konflikter og laves innovation. Undervejs sætter de også spørgsmålstegn ved sandheder som, at lige børn leger bedst og at man skal stoppe mens legen er god.
Ordstyrer
- Ole Stephensen er kendt som en dygtig, skarp og underholdende ordstyrer. Få en professionel konferencier, der kan trække en skarp rød tråd igennem et arrangement eller styre debatter og konferencer.