Nikolaj Henningsen

Socialrådgiver, journalist, tidl. medlem af Etisk Råd, konsulent og foredragsholder om unge

Nikolaj Henningsen er uddannet socialrådgiver og journalist. Han er tidligere medlem af Etisk Råd og har tidligere arbejdet som studievært på DR. Desuden har han arbejdet som HR-konsulent samt prorektor hos KaosPiloterne, filmunderviser og idéudvikler og chef på Europas største ung-til-ung-kampagne mod misbrug af rusmidler.

Desuden har Nikolaj Henningsen skrevet tre bøger for og med Socialministeriet om ung-til-ung-metoden, og han har været ansat som ungekonsulent i KFUM's Sociale Arbejde.

Nikolaj Henningsen holder foredrag og workshops i spændingsfeltet omkring Etisk Råd. Herudover holder han oplæg og workshops om forebyggelse af misbrug i de nære og større perspektiver (fra one-on-one-niveau til mediekampagner, strategier og planlægning af lokalprofil) samt oplæg og foredrag om ungdomskultur (om tressergenerationen spejlet i firsergenerationen, om zapper-unge/forbruger-generationen).

Han arbejder også med projektledelse af kampagner og forprojekter og med udviklingen af værdibaseret ledelse i kommuner og amter

Skolen skal opdrage – men vil den?

• I 70'erne var et gennemsnitsbarn 8.000 timer i institution om året. I 80’erne var tallet oppe på 17.000 timer, og i 00'erne er timeantallet oppe på 25.000.
• Folkeskolen er den største tidssluger. Om folkeskolen vil det eller ej, står den med et massivt dannelses- og opdragelsesansvar, da det er her ungerne opholder sig den største del af de vågne timer. Men kan og vil skolen "være mor og far" – mere end den er i forvejen? Og hvilke krav kan man egentlig stille til folkeskolen, hvis kernefamilien er i "undtagelsestilstand"?
• Nikolaj Henningsen tegner et portræt af de unge, og problematiserer begreber som den autentiske lærer, livslang læring, videnssprog og erfaringssprog. Og nok så vigtigt, italesætter morgendagens kompetence-krav til såvel de unge som de professionelle, der står med ansvaret – om de vil det eller ej!

Unge i dag, og måske også i morgen, men slet ikke i går, eller...!

• "Hvordan var det nu liiige det var, da jeg selv var ung?" Det spørgsmål kunne læreren, forældrene og underviseren med rette stille sig selv, når de står konfronteret med ”disse nymodens unge”, som ofte kaldes forkælede, zappende og dårlige til at fordybe sig. Og meget ér da også sket, siden læreren selv voksede op i 60’erne og 70’erne. Men betyder dét, at man skal trække sig og resignere?
• Nikolaj Henningsen (født i ’65) tegner et kærligt og meget personligt portræt af ungegenerationen født i 90’erne, og spejler dem i sin egen generation. Et oplæg med humor og selvironi som tillægsbillet og efterfølgende debat.

Forebyggelse af mistrivsel blandt unge

• Ung-til-ung-metoden - hvad skal der til?
  
  Antallet af ung-til-ung-projekter i Danmark er omfattende og peger i mange retninger. Der er landsdækkende kampagner, hvor et stort antal ambassadører tager ud for at informere om forskellige temaer. Og der er små projekter, hvor unge inviteres ind fra sidelinjen for at dele frustrerende oplevelser og hjælpe hinanden via gruppedynamiske samtaler og aktiviteter.
  Derimellem er der en skov af projekter, der f. eks. kan være oplysning om rusmidler over internettet, sms-formidling om ensomhed, projekter i forhold til bulimi eller lokale mentorordninger, hvor niende-klasseselever hjælper skolens femteklasse med at tackle mobning.
  
  Hvordan sikrer man sig de bedste forhold for ung-til-ung-projektet?
  
  Man kan opdele ung-til-ung-indsatsen i seks fokusfelter, som hver især kan foldes ud, afhængigt af jeres behov og tilgange. De seks fokusfelter er:
  
  Organisation - den kan være mere eller mindre klart defineret, men vil sikre projektets kontinuitet, sørge for optimal rekruttering, varetage ambassadørernes ve og vel, rammesætning, etc. Den virtuelle organisation, eller den "udvidede ungdomsklub"?
  
  Rekruttering - top-down eller buttom-up. Nogle projekter er meget selektive, andre benytter mere fleksible procedurer. Rekrutteringen er afgørende for de unge, de kræfter, de ressourcer man får ind i ung-til-ung-organisationen. Hvilke fordele og ulemper kan man støde på?
  
  Projektlederen - krumtappen, der kan være den afgørende forskel mellem succes og fiasko i et ung-til-ung-projekt. Og hende, der står med de indadvendte og udadvendte arbejdsopgaver. Hvad leder man efter?
  
  Autenticitet - den altafgørende egenskab for ambassadørens virke, men hvornår er man autentisk? Er det en medfødt egenskab, eller kan man lære dét? Eller forsvinder den, hvis den suppleres med fakta og formidlingsteknik?
  
  Dialog og formidling - nøgleord i mødet mellem en ambassadør og en gruppe unge. Hvad er god dialog? Skal ambassadøren være underholdene og karismatisk, eller må en ambassadør være genert og blufærdig?
  
  Værdier - forebyggelse handler (også) om at italesætte det gode liv, eller gør det? Skal en ambassadør tale om holdninger og kvalificerende valg i forhold til ungdomsliv og kommende voksenliv?