Niels Anders Thorn

Skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter


Niels Anders Thorn er skuespiller og instruktør, han underviser på Statens Teaterskole, arbejder som tekst- og manuskriptforfatter og som kreativ konsulent på flere danske virksomheder. Han er kort sagt en erfaren og glimrende kommunikator, og han er en unik foredragsholder, der også er i stand til at tage publikum med på gulvet.

Han er uddannet skuespiller på skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1980 og har siden medvirket i et utal af film, TV-serier og teaterstykker herhjemme og i udlandet.

Som skuespiller kender vi ham fra bl.a: Forbrydelsen, Store Drømme, 2900 Happiness, Lærkevej, Nynne, Edderkoppen, Nicolai & Julie, Strisser på Samsø, Juletestamentet, Nattevagten, Blinkende lygter, Kærlighed på film og Vikaren. Samt fra teatre som Dr. Dante, Østre gasværk og det kongelige Teater.

Niels Anders Thorn er en underholdende og inspirerende foredragsholder, der formår at give tilhørerne både gode råd, inspiration og konkrete redskaber hvormed man bliver bedre til at kommunikere godt, humoristisk og præcist.


Kommunikation på 3 sekunder!

  • Du kan kommunikere med dine kolleger eller med din boss, du kan kommunikere med dine børn, dine venner, din kæreste, naboens hund eller med dig selv – der er tusind måder at kommunikere på og vi gør det hele tiden. Faktisk kan vi slet ikke lade være.

  • Og jo bedre kommunikation – jo bedre får vi vores budskab igennem, jo bedre forstår vores kolleger os, jo bedre går vores parforhold, jo hurtigere kan vi lukke et projekt, jo større kreativitet vil vi opleve, jo stærkere en teamfølelse, jo dybere en forståelse, en respekt, tillid, flow. Jo mere kærlighed…

  • I disse tider bliver vi bombarderet med grafer og kommunikationsmodeller og gode råd om, hvordan vi forbedrer vores kommunikation, men i sidste ende handler det jo bare om at forstå, hvem vi er og om vi tør vise det til omverdenen!

  • I Kommunikation på 3 sekunder går vi ind bag kommunikationens dynamik og tager fat i, hvad det er for mekanismer, der kommer i spil når vi kommunikerer. Vi afkoder, hvad der blokerer for den frie kommunikation og hvad man kan gøre for at bevidstgøre disse mekanismer, så vi kan blive klarere og mere autentiske i vores personlige omgang med omverdenen.

  • Foredraget kan tilpasses det enkelte arrangement.

Kend dine signaler

  • Alt hvad du gør, signalerer til omverdenen, hvem du er, lige fra måden du hilser godmorgen, til dit tøjvalg, dit skrivebord og din ledelseskommunikation. Signaler er en integreret del af vores måde at kommunikere på, på arbejdet og i dagligdagen og det meste af den foregår ubevidst gennem kropssprog og stemmeføring - hele tiden, uafbrudt!

  • Er dine signaler i overensstemmelse med din natur? Og er du dine signaler bevidst? Sender du de signaler der åbner for et konstruktivt møde og en god kontakt til kollegerne eller sidder du fast i gamle vaner og ubevidste mønstre, der slører det du egentlig mener?

  • I det her foredrag taler vi om signaler, hvordan vi bruger dem i vores dagligdag, hvad der styrer vores brug af signaler og endeligv hvad vi kan gøre for at afhjælpe dette og blive klarere i vores kommunikation.

Derudover holder Niels Anders Thorn følgende foredrag:

  • Talentudvikling (om udvikling og ledelse af talenter)
  • Den kreative intelligens (om det kreative menneske)


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Niels Anders Thorn

"Niels Anders Thorn evnede at formidle et ikke helt let tilgængeligt stof - på en ganske imponerende måde. Det var ganske enkelt flot! Tilbagemeldinger fra deltagerne har vist, at Niels har ramt noget i alle - og alle er blevet klogere og har fået rigtigt meget med både på det personlige plan, men også i forhold til relationerne med andre mennesker. Niels’ skuespillerbaggrund gør, at svært tilgængeligt stof pludseligt står lyslevende for os alle."
- Birgitte Lund - OUH, Svendborg Sygehus, Hospitalskøkkenet


"Niels Anders Thorn mestrer kunsten at gøre det mindste stort. Med masser af indføling, humor og indsigt …gav Niels Anders os en velkommen påmindelse om værdien af selv de allermindste, banale ting og deres betydning for måden vi møder andre og kommunikerer på. Små ord som ”ja” eller ”nej”. Et suk. Millioner af mikroskopiske erindringsglimt, som tændes og slukkes hver eneste gang vi trækker vejret, tænker en tanke, møder et blik, åbner eller lukker en dør. Nærværet, troværdigheden, autenticiteten, empatien, alt det vi undervisere gerne vil være gode til, handler måske ”bare” om at TURDE trække sit eget vejr?! Vi vidste det vist egentlig godt i forvejen, men efter Niels Anders’ foredrag tror jeg heldigvis vi får sværere ved at glemme det igen!"
- Eva Strandberg - Center for Specialundervisning for Voksne, København


"Stor ros til Niels Anders Thorn! God stil, engageret fremtrædende og forrygende til at inddrage og fastholde tilhørerne og tydeliggøre problemstillinger på en nærværende og sjov facon. Jeg har kun hørt gode tilbagemeldinger fra deltagerne. Levede til fulde op til vores forventninger. Det bliver ikke sidste gang at vi bruger ham når vi skal bruge nogen der ”kan det der” med kommunikation."
- Ingrid Brunebjerg - AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne


Er du interesseret i mere information om Niels Anders Thorn?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Niels Anders Thorn

Niels Anders Thorn foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Niels Anders Thorn - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas