Henter Indhold ...

Morten Resen

Tidligere studievært på Go' Morgen Danmark

Morten Resen er vant til at tale for et stort publikum som tidligere vært på Go’ Morgen Danmark, og nu har du muligheden for at opleve ham i levende live. Oplev stemmen bag den positive morgen-energi – her er manden, der kan gøre det sjovere for dig og dine kolleger at gå på arbejde. Morten Resens foredrag giver stof til eftertanke, og med sin evne til at kombinere humor og alvor fanger han sit publikum fra start til slut.

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Vi kender Morten Resen som den positive og energiske vært på Go’ Morgen Danmark og fra P3-succeser som, Mig og Morten Resen, Strax og Verdens bedste formiddag. Nu kan Morten også opleves som positiv foredragsholder. I sine foredrag sætter Morten fokus på vigtigheden i at tage ansvar for sin egen arbejdsglæde, og hvordan man “gør sig glad”, selvom pilen faktisk peger i negativ retning.

I sin funktion som vært og redaktør, har Morten Resen haft alverdens opgaver, siden han begyndte på P3 som 19-årig. Han har interviewet et hav af danske og internationale profiler. Morten Resen bor med sin familie i Helsinge, hans barndomsby, og det gør ham fortsat glad hver eneste dag. I hele ni år var danskerne vant til at blive mødt af den morgenfriske vært Morten Resen på Go’ Morgen Danmark, men fra februar 2016 har den populære tv-vært taget sig en velfortjent pause for at prioritere familien og undgå de skæve arbejdstider. Derfor bruger Morten Resen i dag endnu mere tid på sine populære foredrag om arbejdsglæde, ligesom han coacher og udvikler radio- og TV-værter og har en startup-podcast med tips og tricks til dem der arbejder med webshops, start-ups, sociale medier og hjemmesider.

De autentiske og ærlige foredrag med Morten Resen om at elske sit arbejde, være morgenfrisk og bidrage positivt på arbejdspladsen er især populære hos virksomheder, kommuner, foreninger og oplysningsforbund.

    Elsk dit arbejde!

    • Danmarks vel nok mest morgenfriske mand, Morten Resen, ser det som sin forbandede pligt at være i godt humør, når han møder på arbejde. Hans fornemmeste opgave er nemlig, at bidrage til at danskerne får en positiv start på dagen, intet mindre. Den opgave har han stor respekt for. Siden sin ankomst til Go’ Morgen Danmark i 2007, har han ikke har haft en eneste sygedag.
    • Som alle andre mennesker er Morten ikke partout inderligt glad, når vækkeuret bimler kl. 02.59 i Helsinge – hele 45 minutter fra studiet på Hovedbanegården. Turen alene i bilen bruger han til at sætte sig op og iscenesætte sit humør, så han møder positiv og givende frem kl. 04.00, hvor han indleder dagen med at servere røræg for hele redaktionen.
    • Når det kniber med motivationen og humøret, hanker han op i sig selv og ”gør sig glad”. I alle sammenhænge arbejder han vedholdende med at bidrage positivt, frem for at være den, der trækker stemningen i negativ retning.
    • I dette positive og ærlige foredrag serverer Morten Resen en lang række idéer til, hvordan den enkelte medarbejder kan bidrage til at skabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde og godt humør. Det handler for Morten om at lade den usagte ros komme til syne, og samtidig gemme den bagstræberiske negative attitude langt væk.

     

    Parforholdets (u)Muligheder med Børn!

    • I dette underholdende og tankevækkende foredrag forsøger Morten Resen sammen med Lola Jensen at finde balancen mellem kærlighed & klapvogne – parforhold & pæremos – candle-light-middage og madpakker.
    • Det er er ikke altid en dans på roser, når familien forøges med børn. Så bliver parforholdet pludselig til en børnefamilie. Alt er forandret, og det som før kunne virke så simpelt, bliver svært. Måske føler mor ikke, at far forstår hende. Måske synes far, at mor skal slappe lidt af, fordi alt ikke behøver at være perfekt. Og så er der svigermor, der hele tiden kommer med gode råd.
    • I foredraget kan i nyde en morsom aften i selskab med Morten Resen og Lola Jensen, der giver dig et kærligt spark bagi og en masse gode råd til at få parforholdet til at blomstre side om side med snotnæser, søvnmangel og våde flyverdragter. De taler blandt andet om, hvorfor fædre bare ikke altid gider diskutere farven på pusletasken, hvorfor mødre med rander under øjnene og grød på blusen stadig kan være attraktive kvinder, hvordan I finder fælles balance mellem familiehygge i sofaen og parweekend uden unger, og ikke mindst: Hvorfor I skal huske at skrive sex i kalenderen – side om side med generalforsamlingen i grundejerforeningen!
    • Foredraget er opdelt i to halvdele, hvor der er god mulighed for at stille spørgsmål. Morten Resen lover at holde styr på Lolas talestrøm, så der rent faktisk også bliver tid til svar! Og så giver foredraget forhåbentlig tilhørerne nyt mod på tingene, for gu kan vi så, få den kærlighed til at overleve!

     

    Ordstyrer

    • Morten Resen er en rutineret, underholdende og nærværende ordstyrer, som kan være med til at binde dit arrangement sammen eller styre debatter.
    • Han har i sin lange karriere været med på programmer som Go’ morgen Danmark, Go’ aften Danmark, Knæk Cancer, Voice – Danmarks største stemme – og alle mulige andre programmer i forbindelse med f.eks. folketingsvalg, OL og har derfor den erfaring der skal til, for at i kan læne jer tilbage og lade Morten styre slagets gang.
Det siger kunder, som har oplevet foredrag med Morten Resen

Indlæs flere...

Foredragsholdere der minder om Morten Resen

Foredragsemner med Morten Resen