Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Mikael Rasmussen

På en mission for at få danskerne til at sove bedre

Mikael Rasmussen Foredrag

Mikael Rasmussen

Søvnekspert, underviser indenfor psykisk arbejdsmiljø og forfatter.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Det var et levende foredrag med mange gode værktøjer til en bedre søvn og forståelse for hvorfor søvn er så vigtigt"

René Schjøtt Brogaard - Jyske Bank Se alle referencer

Et foredrag med Mikael Rasmussen giver jer:

  • Mikael er nok Danmarks mest benyttede søvn- og trivselsekspert
  • Hans foredrag er – trods emnet – alt andet end søvndyssende. De er både underholdende og givende
  • Mikael formår at samle teori og praksis og levere det med succes
Uforpligtende forespørgsel på Mikael Rasmussen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Mikael

Lecture icon

Foredrag

Video icon

Video

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Forespørg nemt på pris og dato

Mikael Rasmussen har 25 års undervisningserfaring, og er i dag tilknyttet stresstænketanken inden for undervisning, samt rådgivning i psykisk arbejdsmiljø. Mikael har specialiseret sig i søvnens betydning for sundhed og trivsel, og bliver ofte brugt som søvnekspert i medierne.

Et foredrag med Mikael Rasmussen giver jer:

  • Mikael er nok Danmarks mest benyttede søvn- og trivselsekspert
  • Hans foredrag er – trods emnet – alt andet end søvndyssende. De er både underholdende og givende
  • Mikael formår at samle teori og praksis og levere det med succes

Ekspertindsigt i søvnens betydning for jeres velbefindende

Mikael Rasmussen har specialiseret sig i stress, trivsel, psykisk arbejdsmiljø og ikke mindst søvn, og dens betydning for sundhed og trivsel. Udover sin rolle som søvnekspert i medierne, er han en efterspurgt foredragsholder inden for emnet. Hans mission er at få danskerne til at sove bedre. Mikaels foredrag bliver beskrevet som inspirerende, engagerende, fagligt velfunderede og redskabsorienterede.

I 90’erne startede Mikael med at opbygge og være uddannelsesansvarlig for Human Factor, indenfor luftfarten. Han har en teoretisk pædagogisk grunduddannelse fra Københavns Universitet og Lærer-højskolen. Derudover er Mikael underviser inden for psykisk arbejdsmiljø, samt søvnvejleder, og er medforfatter til bogen “Sov godt hele natten”. Senest har Mikael været med i et søvn-projekt (et af de første i Danmark) på Kolding VUC og HF, hvor der er blevet rådgivet og vejledt i søvn. Noget der for tiden er meget aktuelt, og som har givet Mikael og projektet en masse omtale i medierne. Spørgsmålet er, om vi skal blande os i ansattes søvn?

Søvn er ifølge Mikael et af menneskets allermest basale behov. Uden søvn dør vi. Uden kvalitetssøvn, ingen livskvalitet. Uden tilstrækkelig søvn, utilstrækkeligenergi og livslyst. For mange af os er det svært at få den søvn, vi desperat har brug for. I bogen, såvel som i sine foredrag, kommer Mikael med gode råd til, hvordan du skaber de bedste rammer for din søvn. Han forklarer også, hvorfor det nogle gange er så svært at lade øjnene glide i og synke ned i drømmeland.

Book Mikael Rasmussen til jeres næste event, og bliv klogere på hvorfor søvnen er så vital for jeres helbred.

Se foredrag med Mikael Rasmussen
Mikael Rasmussen foredrag

Hvordan får vi friske og veludhvilede børn?

At sove godt er en betinget refleks. En kunst, som børn skal opdrages til. Det er os som forældre, der skal sætte rammerne og skabe sunde sovevaner hos vores børn. Trætte børn fungerer dårligere socialt, er mere syge og har en dårligere læring.

Forudsætningen for barnets trivsel samt fysiske livskvalitet er, at det får nok søvn. Den 1-3 årige skal have mindst 12-13 timers søvn pr. nat og sove til middag én eller to gange. 3-5 årige har brug for 11-12 timer og måske en middagslur. En 10 årig skal sove 9-10 timer. Danske søvneksperter påpeger, at børn i alle aldre gennemsnitligt sover en time mindre, end de har brug for hver nat. De mest stabile faktorer for, at et barn trives, er faste sengetider samt faste rutiner omkring barnets sengetid.

Dette foredrag sætter fokus på, hvordan vi kan sørge for, at børnene er friske og veludhvilede om morgenen.

Foredragets indhold:
Hvad er søvn, hvordan ser den ud og hvorfor er den så vigtig? De forskellige aldres søvnbehov.
Børns søvnhygiejne. Gode aftenritualer. Gode råd til børns sovevaner.

Mikael Rasmussen foredrag

Søvn og stress

Forskning viser klart og entydigt, at stress og søvnforstyrrelser hænger sammen som ærtehalm. Undgå stress og sov bedre. Med andre ord: Sov bedre og undgå stress. Hvad kommer først? Det kan være lidt ligesom hønen og ægget. Desværre viser det sig, at søvnforstyrrelser pga. stress for rigtig mange går hen og bliver et permanent problem, som efterhånden vokser til at blive det mest alvorlige problem. Derfor er det nødvendigt at adressere søvnen særskilt ved stress.                             

Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på at sove. Rent videnskabeligt gives der ikke noget sikkert svar på, hvorfor vi skal sove. Men kommer dog svaret nærmere når vi ser på hvad der sker når søvnen forstyrres, og hvad det betyder for menneskets ydeevne og trivsel. Motion og kost og deres betydning for vores helbred og livskvalitet er efterhånden blevet almenviden for de fleste af os. Desværre kan man ikke sige det samme om søvnen.

Under søvnen sker der en lang række af forskellige processer, som alle har stor betydning for dit helbred og din psyke. Søvn er den reneste naturmedicin, der holder humøret højt og sygdomme fra døren. Helt uden bivirkninger. Vær god ved søvnen – så er den også god ved dig. Du tænker måske, at du kan sove, når du bliver gammel. Eller at søvnproblemer går over med tiden. Men sådan er det ikke. En god nattesøvn er en kunstart. Søvnmangel og søvnforstyrrelser er decideret skadeligt for kroppen, og kan føre til et hav af livstruende sygdomme. En nylig undersøgelse viste at cirka halvdelen af alle danskere lider af det, der kaldes ’dårlig søvnkvalitet’. Så hvis du vender og drejer dig i sengen, fordi du ikke kan falde i søvn, så er du langt fra den eneste.

Foredragets formål er at give deltagerne øget viden om normal søvn, samt søvnforstyrrelser. Der vil tages udgangspunkt i den seneste forskning på området, med fokus på gode råd, samt brugbare teknikker til at forbedre egen søvn.

Foredragets indhold:
Hvad er søvn, og hvordan ser den ud – Døgnrytmer, søvnmønster og søvnstadier.
Søvnkvalitet: Hvad kan jeg gøre for at forbedre min søvn? Hjælp til at bryde uhensigtsmæssige sovevaner.
Strategier til at få en bedre søvn:  God og dårlig søvn. Stress og søvn.

Mikael Rasmussen foredrag

Ældre mennesker skal ikke finde sig i at sove dårligt!

Ældre skal ikke bare slå sig til tåls med, at søvnen bliver dårligere med årene. Søvnproblemer kan ofte håndteres uden sovemedicin, hvis den nødvendige viden er til stede.

Hver tredje ældre over 65 år lider af søvnbesvær i en sådan grad, at det forringer livskvaliteten. Samtidig tager over 100.000 ældre en sovepille hver nat for at falde i søvn. Det svækker de ældre og gør dem ofte afhængige af sovepillerne. Det har været almindeligt at antage, at ældre ikke har så stort et søvnbehov som yngre. Men det er evnen til at sove, der bliver forringet – ikke behovet for søvn, som aftager.

Ældre vil typisk have problemer med at opretholde en regelmæssig døgnrytme. Søvnen bliver også mere overfladisk og fragmenteret med alderen. Mængden af den dybe søvn aftager, og produktionen af væksthormoner og melatonin (søvnhormon) bliver mindre. Det er alt sammen forhold som gør, at søvnkvaliteten aldrig bliver den samme, som da man var yngre. Så det er vigtigt, at ældre mennesker har realistiske forventninger til deres søvn.

Dette foredrag sætter fokus på den nyeste viden omkring ældre og søvn. Ofte skal der ikke så meget skal til, før at en ældre kommer ud af de uhensigtsmæssige sovevaner.  Få adfærdsændringer kan betyde, at søvnen bliver væsentligt forbedret.

Foredragets indhold:
Hvad er søvn, hvordan ser den ud og hvorfor er den så vigtig?
Søvnkvalitet hos ældre: Hvad kan jeg gøre for at forbedre min søvn? Hjælp til at bryde uhensigtsmæssige sovevaner.
S
trategier til at få en bedre søvn: God og dårlig søvn. De almindeligste søvnsygdomme. Gode råd til forbedring af sovevanerne.

Mikael Rasmussen foredrag

Søvn og skifteholdsarbejde

20- 25% af den danske arbejdsstyrke arbejder om aftenen, natten eller meget tidlig morgen, og er derfor ekstra udfordret både på søvn og døgnrytmen.

Foredraget vil være en introduktion til søvnens gode egenskaber og deltagerne vil blive bekendte med, hvorledes en bedre søvn kan styrke dem både psykisk, såvel som fysisk. Deltagerne vil få en dybere indsigt i, hvad søvnen gør ved dem, og hvorledes en optimal søvn-cyklus i forbindelse med skifteholdsarbejde, kan være medvirkende til et højere energiniveau i løbet af dagen. Helt konkret vil deltagerne modtage gode råd til at sove bedre, og få mest muligt ud af deres søvn. Der vil tages udgangspunkt i den seneste forskning på området, med fokus på gode råd samt brugbare teknikker til at forbedre egen søvn. 

Foredragets indhold:
Hvad er søvn og hvordan ser den ud: Døgnrytmer, søvnmønster og søvnstadier.
Skifteholdsarbejde og søvnkvalitet: Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre min søvn. Døgnrytme strategier. Familien. Kost og skifteholdsarbejde. Indflydelse kontra regelmæssighed.  Stress og søvn.

Mikael Rasmussen foredrag

Fra stress til trivsel

Alle taler om det og jo – vi er måske lidt trætte af at høre om det. Men statistikkerne viser stadig at flere og flere oplever problemer med stress på arbejdet og derhjemme. Stress skaber store problemer for den enkelte, for arbejdspladsen og i sidste ende for den kerneydelse, som virksomheden skal levere. Det rummer derfor store gevinster for alle parter, at styrke de forhold på arbejdspladsen, der forebygger stress og fremmer trivsel.

Vi skal stadig arbejde med stress og stress-forståelse, men vi skal gøre det på den konstruktive måde. Vi tager udgangspunkt i, at stress er et fælles ansvar, som indebærer, at både, lederne og medarbejderne tager det alvorligt og gør alt, hvad der står i deres magt for at skabe trivsel. Vi har et fælles ansvar for at skabe den gode arbejdsplads.

En traditionel arbejdspladsvurdering (APV) handler i første omgang om, at lave en kortlægning, og skabe et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet. Men det væsentligste kommer bagefter, og det er dialogen og handlingen. Dialogen hvor vi skaber fælles forståelser og medejerskab, for det gode psykiske arbejdsmiljø. Handling og aftaler som er så konkrete og præcise, at de kan udføres på adfærdsniveau, så de ikke kan fortolkes, og forpligter os i det fælles ved at løse kerneopgaven.

Formålet er at give medarbejderne en dybere forståelse, for hvad der skal til, for at håndtere den kompleksitet og de dilemmaer fænomenet ”stress” afføder. Accept af at stressbelastninger er en del af arbejdet i en moderne organisation, samt vigtigheden i at få skabt en åbenhed, der muliggør, at man legitimt kan diskutere sådanne problemer åbent.

Michael Rasmussen tilbyder 3 forskellige kurser inden for stress og trivsel, hvor alle tre har fokus på både individuelle og kollektive håndteringsstrategier. Læs mere nedenfor:

1. Hel – eller halvdagskursus – Fra stress til trivsel:
Oplægget handler blandt andet om at skabe en fælles forståelse, samt fælles sprog for, hvad stress og trivsel er, og hvilken betydning det har for den enkelte- og den fælles dagligdag på virksomheden. Oplægget er udarbejdet som en hel eller halv kursusdag, med oplæg samt mindre diskussioner og gruppearbejder.

Indhold:
Hvad er stress? Hvad er trivsel og arbejdsglæde? Værktøjer til trivselsmaksimering på individ og afdelingsniveau.
At skabe en kultur, som gør at vi blander os, når stress bliver til et problem. Begejstring/belastning. Trivselsansvarlighed og stressansvarlighed på flere niveauer i organisationen. Præsentation af en evidensbaseret metode, som er dialogbaseret og inddrager samtlige medarbejdere.

Opbygning:
Trin 1: udvælgelse af trivselsfaktorer,  trin 2: præcisering af vilkår og ansvarsniveau,  trin 3: udarbejdelse af handlestrategier, trin 4: implementering, trin 5: evaluering

2. Heldagskursus – Hvordan arbejdes der systematisk og struktureret med psykisk arbejdsmiljø:
Info om proces, dels oplæg om trivsel og arbejdsmiljø (1 ½ – 2 timer) samt gruppeproces på 4 timer.
Metoden er en overskuelig femtrins-proces, som systematisk guider medarbejderne og ledere, frem imod fællesskab, for at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Hensigten med processen er, at afdelingens ledere og medarbejdere kvalificerer sig til selvstændigt, eller som gruppe, for at kunne bruge denne metode fremadrettet, uafhængigt af konsulentbistand.

Metodens tilgang beror på stor medarbejderinvolvering- og ejerskab, idét medarbejderne i første del af processen, selv adresserer de oplevede eksisterende stressfaktorer, og med dét som udgangspunkt udvælger klare, meningsfulde håndterings-strategier. Metoden er dialogbaseret og inddrager samtlige medarbejdere. Der bliver sat fokus på stressfaktorer og handlestrategier, der afbalancerer, placerer handlinger på de rette ansvarsniveauer (topledelse, personaleledelse, gruppe eller individ). En væsentlig detalje i metoden er, at deltagerne indledningsvis afgør, hvilke faktorer der kan handles på, og hvilke der er vilkår; en delproces, der sætter utilfredshed, forventninger og ønsker i et realistisk perspektiv. Dette gøres ganske tidligt i processen, så man undgår at bruge energi på noget, man som medarbejder ikke har beføjelser eller kompetencer til at påvirke.

Metoden fordrer, at man på alle niveauer i organisationen er indstillet på at tage det ansvar det kræver og ændre procedurer. Dette er med til at forstærke oplevelsen af fællesskab, idét der udvikles større tillid, såvel indad til, som opad til i organisationen. Metoden skaber mulighed for, at alle kan komme til orde og samstemmigt beslutte, hvad der fremadrettet skal fokuseres- og etableres indsats på. Det er hensigten, at man i afdelingen skal kunne anvende metoden, uden brug af eksterne konsulenter. Der vil dog i første omgang kunne være behov for en guidet proces, hvor man lærer processens delelementer at kende og forstår opbygningen, såvel som progressionen for at kunne få det fulde udbytte.

Mikael Rasmussen video

Foredrag af Mikael Rasmussen

Her ses et uddrag af et af Mikael Rasmussens mange foredrag. Klik på fanen “referencer”, hvis du vil læse om andres oplevelser med foredragsholderen.

Se foredrag med Mikael Rasmussen

Referencer

Jeg har kun på tilfældigvis fået kommentarer fra deltagerne, men de har til gengæld været særdeles positive (jeg har ikke selv talt med deltagerne). Så foredragsholderen kan absolut anbefales.

Karin Vestergaard

Ølstykke Bibliotek / Egedal Bibliotekerne

Der er kommet virkelig gode tilbagemeldinger fra deltagerne på dette foredrag. Meget stor tilfredshed.

Sanne Jensen

Danske Bioanalytikere

Mikael gør det rigtig godt - selv de unge fandt ham både underholdende og interessant at høre på. Det er relevant viden han kommer med, og han forstår at skabe en forståelse for, hvor vigtig søvn er.

Rikke Mauritzen

AP Pension

Mikael er altid inspirerende, og bliver smittet af hans entusiasme for emnet(søvn).

Lasse Thorn

HK / Privat

Morsomt, vedkommende, fagligt gennemarbejdet.

Tine

Næstved Kommune

Mikael gav et virkeligt levende og nærværende oplæg om stress og trivsel på arbejdspladsen. Han evnede på bedste vis og med spændende metoder at involvere alle medarbejdere og sikre at alles mening og input blev hørt. Og så var der god plads til grin og kollegialt samvær- så alt i alt en rigtig god trivselsdag for vores arbejdsplads, hvor vi også fik formuleret input til vores fremtidige arbejde med at sikre og fastholde trivslen i vores hverdag.

Tanja Bidstrup

Odense Universitetshospital

Super godt foredrag, som levede helt op til vores forventninger.

Maria Clausen

Rødovre Sundhedscenter

Jeg synes du var utrolig levende i dine oplæg og formåede at ramme de punkter vi ønskede og havde talt om. Så tak for det! Jeg vil klart anbefale at få dig ud til et møde i distriktet, hvor vi er 120 medarbejdere.

Lise-lotte

Holbæk Kommune

Et godt foredrag med god vekslen mellem forskning og input fra forældre og pædagoger. En aften hvor viden også blev fremlagt på en humoristisk måde - det gav alligevel god reflektion - nu har vi noget at arbejde videre med i personalegruppen og i det fortsatte forældresamarbejde

Heidi Lynggren Jensen

Dagtilbud Børneuniverset

Mikael Rasmussen ved fuldstændig, hvad han taler om og tilbød selv at sende sit powerpoint til os, så deltagerne kunne få det udleveret, hvis nogle ønskede det.

Pia V. Benzon

Afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård

Mikael er en dygtig og meget behagelig underviser og jeg har fået god feedback fra kolleger.

Birgitte Nør-Hansen

Kræftens Bekæmpelse

Jeg såvel som deltagerne i arrangementet var rigtig tilfredse med Mikael, som var både indlevende og inspirerende i sin formidling. Det var tydeligt, at der her var tale om en ekspert, som havde styr på sit område og formåede at formidle det på en måde, som ramte publikum.

Patrick Stenberg

ZenithOptimedia

Super godt, givende og inspirerende foredrag af en meget veloplagt Mikael.

Jonna Vestergaard

HK

Helt fantastisk foredrag; formidlet med kæmpe viden , humor og engagement. Yderst behagelig fremtoning-"helt nede på jorden", plads til at stille spørgsmål. Egne- og kollegaernes tilbagemeldinger på foredragene er udelukkende positive-meget positive! Ligesom viden fra foredragene drøftes og i vist omfang forsøges efterlevet.

Helle Ditmarsen

OUH

Mikael var veltalende og engageret.

Pernille Kloster Aalund

Lemvig Kommune

Meget engageret og givende foredragsholder, der brændte for sit fag.

Doris Christensen

Brancheklub for lægesekretærer

Mikael Rasmussen er utrolig passioneret og vidende i sin formidling.

Merete Stefanini

Sundhedscenteret Sønderborg

Foredraget var meget relevant i vores arbejde med skiftehold. Flere blev overrasket over hvor vigtigt søvn er for helbredet.

Verner Stensege

Fyns Politi

Deltagerne lagde vægt på, at foredraget blev gennemført "i øjenhøjde", henholdsvis at indholdet oplevedes som meget relevant, nærværende og nemt at relatere til.

Aksel Riewe Henriksen

LM Wind Power

Super spændende og inspirerende foredrag, som er anvendelig i dagligdagens arbejde.

Alice Ervolder

Holstebro Kommune

Målrettet foredrag om søvn for forældre med børn i alderen 2-5 år. Spændende og nærværende og gav mange gode spørgsmål efterfølgende fra deltagerne.

Ib Jensen

Børneinstitutionen Sydbyen

Han var sød, sjov og imødekommende. Deltagerne elskede foredraget. Han formår at fortælle meget levende og sjovt om søvnproblemer.

Christina Lind

Gigtskolen

To virkelig inspirerende dage sammen med Mikael. Det overgik alles vores forventninger.

Thomas Høegh

Dan-Foam ApS

Det er nu anden gang vi har brugt en dag med Mikael Rasmussen og det bliver det på igen måde hverken kedeligt eller ringere af. Vi endda mod på at gentage successen, fordi han har så meget på hjerte.

Lise-Lotte Tilsted

Børnehuset Sofiehaven

Et inspirerende og underholdende foredrag, hvor der både var fokus på nyeste forskning og helt praktiske anvisninger til, hvordan man får en bedre søvn.

Anne Katrine Bager

Herlev og Gentofte Hospital

Fantastisk foredrag, Mikael ved hvad han taler om, han er inspirerende og samtidig underholdende, så vi faldt absolut IKKE i søvn.

Rikke Sahl Pedersen

Ambercon A/S

Fantastisk foredrag!

Pernille Piontek

Udlændingestyrelsen

Det var relevant, informativt og underholdende.

Monika Krarup

SAS Institute A/S

Mikael var helt fantastisk! Virkelig inspirerende og lærerig dag.

Tine Broomé

Headspace

Tip top og en kæmpe, ægte fornøjelse at have Mikael som taler igen - 1000 tak for denne gang - og vi gør det sgu' igenI

Malene Gude

MAKIO

Deltageren udtrykte stor tilfredshed med foredraget. Mikael Rasmussen er en god formidler og har en god kontakt til tilhørerne.

Ole Arndal

Høreforeningen

Mikael gjorde det rigtig godt, god kommunikation både før og efter foredraget.

Nicole

MAKEEN Energy

Et godt foredrag med en dygtig foredragsholder, som gav en fyldestgørende viden om søvn videre på en sjov og humoristisk måde.

Jens Bjerre

NORDTRIM

Det var relevant og spændende i forhold til vores målgruppe.

Marie-Louise Falsing

Dansk Narkolepsiforening

Syntes at det vat rigtig fint, mange relevante ting at reflektere over

Claus Jørgensen

Spæncom A/S

Vi havde over 300 tilmeldte til gårsdagens foredrag og tæt på i antal fremmødte. Det var en blanding af borgere i kommunen og medarbejdere (som ofte også er borgere). I dag har det været sjovt at følge debatten ved borderne i kantinen: Foredraget har gjort indtryk og har afstedkommet en stor grad af refleksion og altså drøftelse her dagen derpå. Vi er meget tilfredse med effekten.

Marianne Fels

Furesø Kommune, Sundhedsfremmegruppen

Foredraget havde et yderst vedkommende indhold og de fremmødte fik bestemt noget med hjem.

Tom Andersen

Lokalforeningen Frie Børnehaver Køge

Det var godt tilrettelagt, og dejligt, at mærke, at foredragsholderen kan sit stof.

Dan Madsen

Politiets arbejdsmiljøorganisation
Uforpligtende forespørgsel på Mikael Rasmussen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Mikael Rasmussen
Mikael Rasmussen

4.75 ud af 5 stjerner

"Det var et levende foredrag med mange gode værktøjer til en bedre søvn og forståelse for hvorfor søvn er så vigtigt"

René Schjøtt Brogaard - Jyske Bank Se alle referencer

Foredragsemner med Mikael Rasmussen