Mikael Lindholm

Direktør for udviklingshuset Innovation Inside, forfatter, foredragsholder

Mikael Lindholm er en af Danmarks store innovatorer. Han rådgiver virksomheder og organisationer om strategi og innovation, og driver konsulentvirksomheden Lindholm & Co. Han var chefredaktør på Computerworld fra 2006-2008 efter at han fra 2004-2006 var redaktør og udviklingsdirektør i Huset Mandag Morgen. Han har siddet i Innovationsrådets strategigruppe og lancerede i 2006 Innovation Cup – konkurrencen om hvem, der er Danmarks sande innovative virksomheder.

I 1998 udgav Mikael Lindholm debatbogen ”Slip danskerne løs – Danmark efter informationssamfundet”, som han skrev sammen med direktør Kim Møller fra Oxford Research. Bogen beskrev konsekvenserne af den informationsteknologiske netværksrevolution.

Året efter skrev han "Den digitale købmand", som diskuterede internettets betydning for erhvervslivet. Det blev i øvrigt den første danske bog, der udkom på internettet. Samtidig initierede han et redaktionelt projekt, som beskrev Danmarks første digitale iværksættere, og blev til bogen "Den digitale frontløber”.

Mikael Lindholm er en hyppigt anvendt foredragsholder indenfor emnerne innovation, fremtidens medarbejdere, globalisering og organisationer. Mikael Lindholms foredrag tilpasses til det konkrete arrangement, og nedenfor er nævnt et udvalg af de emner, han kan dække.


Den innovative arbejdsplads

  • Vi skal leve af vores evne til at være kreative og innovative. Det er danskernes hemmelige våben mod Kina. Men - hvordan gør man lige, og hvem er de bedste til det? Hvordan bliver du en af vinderne i den nye innovationsøkonomi? Kan alle være innovative? Og har vi forstået som virksomheder og samfund, hvad der skal til for at slippe innovationen fri?

  • Få svarene med konkrete eksempler fra de mest innovative virksomheder i Danmark og udlandet.

Danmarks største ledelsesbedrifter

  • Hvad er opskriften bag Danmarks største ledelsesbedrifter? Mikael Lindholm er forfatter til Den danske ledelseskanon, der beskriver de 12 største danske ledelsesbedrifter siden Anden Verdenskrig. De tæller blandt andet LEGO, ISS, Novo Nordisk, Maersk Line og JYSK.

  • Bedrifterne har klare fællesnævnere. Ingen af succeserne bygger på egne geniale opfindelser, men derimod en genial måde at udnytte andres opfindelser på, takket være en klar og stærk vinderkultur, som dagens ledere med fordel kan hente inspiration i.

Den nye globale udfordring

  • Globaliseringen er ved at ændre vilkårene for succes og vækst i hele verden. Kina og Indien bliver nye økonomiske supermagter, som udfordrer vesten.

  • Hvilke muligheder og udfordringer rejser det – og hvordan håndterer vi dem? Hvad bliver fremtidens nye vinderkompetencer? Hvad kan vi tilbyde på verdensmarkedet, som ingen andre kan levere lige så godt - eller billigere? Få overblikket og vær med til at diskutere løsningerne.

Fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke

  • Den største ledelsesopgave i 2010'erne er at omstille arbejdsstyrken til en innovationsstyrke.

  • Vi skal leve af de gode idéer - både de store, der forandrer verden, og de små, der gør den bedre. Vi er nødt til at mestre evnen til at få og udvikle idéer hurtigere og bedre end andre. For Danmark kan ikke konkurrere med Kina på pris. Den konkurrence taber vi.

  • Så hvordan skaber man en kreativ arbejdsplads, hvor medarbejderne får idéer, og en innovativ arbejdsplads, hvor medarbejderne formår at omsætte idéerne til nye løsninger, hvad enten der er tale om et produkt eller en ydelse?

  • Hvordan klarer danskerne sig sammenlignet med svenskerne, nordmændene og finnerne? Foredraget leverer svarene.



Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Mikael Lindholm

"Foredraget var levende, aktuelt og meget interessant."
- Grethe Funch Pedersen - DLF


Er du interesseret i mere information om Mikael Lindholm?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Mikael Lindholm

Mikael Lindholm foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Mikael Lindholm - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas