Marianne Eihilt & Carsten Stenrøjl
Marianne har danset stort set hele sit liv. Hun er født ind i en danserfamilie og har derefter danset med sin nuværende dansepartner Brian Eriksen siden 1990. Hun har rejst hele verden rundt og har blandt andet 10 danske mesterskaber på samvittigheden (hvilket er rekord). Det er også blevet til en række flotte internationale resultater som eksempelvis sølv ved både Europa- og Verdensmesterskaberne.
Marianne er dog nok mest kendt for sin deltagelse i Vild med dans-programmerne på TV2, hvor hun har været finaledeltager hele 4 gange ud af 5 mulige – og har vundet 2 gange!
Carsten Stenrøjl er selvstændig rådgiver indenfor ledelse og strategi. Herudover arbejder han også som bestyrelsesmedlem, forfatter, foredragsholder og freelance netværksdirektør.
Han har en teoretisk baggrund som HD (A) fra Handelshøjskolen i Aarhus og hans praktiske erfaring kommer fra mere end 19 år i forskellige lederfunktioner – senest 6 år hos Grundfos Management A/S.
Carsten har desuden en lang fortid indenfor håndbold som både spiller og træner. I dag er han ungdomsudviklingskonsulent i Viborg HK.
Oplev et foredrag, der kombinerer det bedste fra erhvervslivets redskaber, sportens metoder og de inspirerende fortællinger fra Vild med dans!
Bestem dig for at opnå arbejdsglæde
- Som en del af et hold, der arbejder mod et fælles visionært mål, giver din rolle og indsats mening. Det er her arbejdsglæde slår igennem, så du smiler og småsynger hele vejen på vej til arbejde. Ledelses-rådgiver Carsten Stenrøjl fortæller engageret om den store positive effekt, arbejdsglæde har på hverdagen. Ifølge Carsten Stenrøjl er det ”både op til lederen og medarbejderen at skabe begejstring og arbejdsglæde.”
- Den dygtige danser og danseinstruktør Marianne Eihilt forklarer charmerende, hvordan hun ved hjælp af bl.a. autentisk adfærd, medejerskab og forståelse for målet skaber den arbejdsglæde og det engagement, der gør at hun kan få en kuglestøder eller en tv-stjerne til at blive en begejstret danser på rekordtid.
Ledelse og følgeskab
- Følgeskab er det, der får medarbejderne, kollegerne og samarbejdspartnerne til at følge lederen frem mod visionen. Når lederen har udpeget det visionære mål, sammensat det stærke hold og fordelt rollerne, skal der tilføres følgeskab.
- I et dynamisk fællesforedrag imellem Carsten Stenrøjl og Marianne Eihilt, fortæller de om den store positive effekt, som følgeskab har på ledelse i hverdagen.
- Marianne fortæller engageret om, hvordan hun ved hjælp af bl.a. autentisk ledelse, mening, medejerskab og visioner skaber det følgeskab, der gør, at hun kan udvikle en kuglestøder eller roer til at blive en dygtig danser på rekordtid.